Advokaten 5 Ny og mere brugervenlig hjemmeside

Print Print
24-05-2005

 

I starten af maj fik Advokatsamfundet en ny og mere brugervenlig hjemmeside. www.advokatsamfundet.dk har fået nyt design og har fået en struktur, der mere målrettet henvender sig til borgerne og offentligheden, heriblandt også journalister og retspolitisk interesserede.

På den nye hjemmeside fortæller Advokatsamfundet langt mere end tidligere om organisationens værdigrundlag og fokusområder, og vi giver konkret råd til de mennesker, der har brug for at finde en advokat. Man kan se eksempler på, hvad man kan bruge en advokat til og få råd om, hvilke overvejelser det er klogt at gøre sig, før man går til advokat. Samtidig har Advokatnøglen fået en mere central placering på siden.

Selv om der er sket en masse nyt, rummer hjemmesiden stadig langt de fleste af de gamle elementer, f.eks. høringssvar, pjecer, vejledninger og regler for advokater.