Advokaten 5 Kritik af lovforslag om retshjælp og fri proces

Print Print
24-05-2005

Af Pia Møller, pressechef
Advokatrådet har i et brev til Folketingets Retsudvalg peget på en række problemer i et nyt lovforslag om retshjælp og fri proces. Forslaget bygger på en betænkning fra Retsplejerådet, men går på flere punkter en anden vej, end betænkningen foreslår.

Da betænkningen fra Retsplejerådet om bl.a. fri proces og retshjælp kom i 2004, var Advokatrådet overvejende positiv over for de tiltag, Retsplejerådet foreslog. Blandt andet var Advokatrådet meget tilfreds med, at der i betænkningen blev lagt op til at regulere de honorarer, advokaten modtager for at yde retshjælp til økonomisk dårligt stillede borgere. De beløb, advokaterne honoreres med i de to forskellige former for offentlig rethjælp, har ikke været reguleret i henholdsvis 10 og 17 år. Retsplejerådet foreslog i sin betænkning både at forhøje begge beløb væsentligt og at indføre en årlig regulering fremover.

Justitsministeren har imidlertid valgt kun at indføre den årlige regulering, men at lade beløbene forblive på 1988- og 1995-niveau. Dermed cementeres det efterslæb, som Retsplejerådet mente, man skulle indhente og forhindre i at opstå igen.
Advokatrådet påpeger i sit brev til Folketingets Retsudvalg, at dette betyder en udhuling af ordningen med offentlig retshjælp ved advokat. Advokatrådet har igennem en årrække bedt om, at der blev kigget på beløbene og har hele tiden fået at vide, at man afventede betænkningen fra Retsplejerådet.

- Det fremlagte lovforslag indeholder en klar forringelse af retshjælpsordningen, som vil ramme de økonomisk svagest stillede, som f.eks. pensionister og enlige forsørgere, skriver rådet i brevet til Retsudvalget.

Advokatrådet gør også politikerne opmærksom på, at rådet flere gange har fået henvendelser fra advokater, der peger på, at de gældende takster er helt utilstrækkelige til, at man kan yde klienterne en kvalificeret rådgivning.

Ligestilling i fri proces sager
I brevet til Folketingets Retsudvalg gør Advokatrådet også opmærksom på, at den honorering, der i lovforslaget lægges op til, medfører en stor ulighed i sager, hvor der er bevilget fri proces. Ifølge lovforslaget skal salæret til fri proces advokaten ligesom i dag fastsættes med udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende takster for omkostningsdækning i civile sager – altså et takstsystem, der er lavet til noget helt andet. Advokatrådet har gentagne gange gjort opmærksom på, at disse takster ikke er tænkt – og dermed heller ikke egnede – til at dække de faktiske udgifter i forbindelse med sagen. Rådet har også påpeget, at fri proces advokatens salær bliver langt mindre end det salær, advokaten for en privat eller offentlig modpart får.

- Konsekvensen er, at personer med fri proces har væsentlig ringere økonomiske vilkår at føre sag på end andre, herunder modparten i sagen. Dette indebærer, at parterne i en retssag ikke har mulighed for ”at kæmpe med lige våben”, skriver Advokatrådet i brevet.

Advokatrådet mener, at domstolene i stedet skal fastsætte salæret på baggrund af en indstilling fra advokaten om størrelsen af salæret. Hvis salæret er ude af trit med et rimeligt advokatsalær, ifølge retsplejelovens paragraf 126, stk. 2, kan retten nægte at godkende det. Men salæret bør ikke være lavere end normalt, fordi der er tale om fri proces i sagen, mener rådet.

Omkring fri proces ordningen gør Advokatrådet endvidere opmærksom på det uheldige i, at man fastholder indtægtsgrænsen for ægtefæller og samlevende på det nuværende niveau. Retsplejerådet havde foreslået at hæve grænsen for, hvornår man kan få fri proces, fra 300.000 kr. til 350.000 kr. i samlet årsindkomst.

Advokatrådet erkender, at det er et politisk spørgsmål men peger på, at med den nuværende grænse vil par, hvor begge er på dagpenge, efterløn eller aktiveringsydelse i nogle tilfælde ikke kunne få fri proces til at føre en sag.

Lovforslaget og hele Advokatrådets brev til Retsudvalget kan læses på www.advokatsamfundet.dk.