Advokaten 5 Beretning om en legendarisk bogtyv

Print Print
24-05-2005

Af Pia Møller, pressechef
”Det store bogtyveri” af Lea Korsgaard og Stéphanie Surrugue. Politikens forlag.

Det er en fascinerende kriminalhistorie fra det virkelige liv, der oprulles i bogen ”Det store bogtyveri”. Den handler om forskningsbibliotekaren, som gennem en årrække stjal for 200 mio. kr. bøger fra Det Kongelige Bibliotek og senere begyndte at sælge ud af dem via udenlandske auktionshuse. Hverken interne undersøgelser eller en politiefterforskning kunne afsløre, hvem tyven var. Først da hans efterladte efter hans død fortsatte salget af bøgerne, blev han afsløret, fordi Christie's i London  i 2003 fattede mistanke til en bog.

”Det store bogtyveri” er skrevet af journalisterne Stéphanie Surrugue og Lea Korsgaard, der begge for Politiken dækkede den spektakulære retssag, hvor bogtyvens enke, hans søn og svigerdatter blev dømt for hæleri.

De to journalister har bl.a. suppleret deres oplevelser under retssagen med en lang række interviews med personer, der har kunnet bidrage til at opklare mysteriet om, hvad der fik en anonym forskningsbibliotekar til i en årrække at gemme værdifulde bøger i sin mappe og fragte dem hjem i sin private kælder. Den omfattende research formidler de to journalister i en medrivende skønlitterær skrivestil, som betyder, at man sluger bogen som en kriminalroman.

Og der er mange ting at undre sig over i historien om bogtyveriet: Hvad var det, der drev forskningsbibliotekaren fra Orientalsk Afdeling? Hvad er det for en familie, der gemmer på den slags hemmeligheder? Og ikke mindst, hvordan kunne  i alt 3250 gamle værdifulde bøger forsvinde fra landets fornemste forskningsbibliotek, uden at det blev opdaget? Og hvorfor tog det så lang tid at få mysteriet opklaret? Det skal her nævnes, at det kun er de knap 1600 af bøgerne, som har kunnet tilbageføres til forskningsbibliotekaren. Hvad der er sket med resten, melder historien intet præcist om.

”Det store bogtyveri” er også en kulturel historie. Det er historien om Det Kongelige Bibliotek, om det særegne støvede miljø på biblioteket i 1960erne og 1970erne, om nogle af de personer, der arbejdede der i perioden, og om bibliotekets udvikling til at blive et moderne udadvendt forskningsbibliotek.