Advokaten 5 Advokater med fornemmelse for kriminalromaner

Print Print
24-05-2005

 

Er advokaters liv som taget ud af en kriminalroman? Man skulle næsten tro det, når man ser, hvor mange advokater, der igennem de senere år har suppleret advokatgerningen med at skrive kriminalromaner. For nogle af dem har bøgerne betydet et farvel til advokatkontoret, klienterne og de virkelige sager.

Blandt advokater, der skriver krimier, må amerikanske John Grisham nok udnævnes til den mest succesfulde – i hvert fald, hvis man kigger på salgstal. Allerede i 1990 lukkede han sin advokatforretning med speciale i skatteret og kriminalret og kastede sig på fuld tid over forfattergerningen. Hans udgivelser på amerikansk tæller omkring 20 bøger.

Men der findes også andre advokater blandt forfatterne til den store mængde amerikansk kriminallitteratur. Scott Turow og Andrew Vachss er blandt de mest populære. Sidstnævnte tager i sine romaner ofte udgangspunkt i sager om misbrug eller mishandling af børn – et retsområde, som han som advokat også er specialist i.

Også lande som England, Rusland og Tunesien har fostret advokater med en forkærlighed for kriminalromaner.

I Norden kan advokatbranchen byde på en vaskeægte krimidronning, nemlig Anne Holt, der er en af de bedst sælgende norske krimiforfattere. Hun har udgivet en stribe bøger, hvoraf de fleste er oversat til dansk. Hun er også tidligere socialdemokratisk justitsminister i Norge. Flere af sine bøger har hun skrevet sammen med en anden norsk advokat, nemlig Berit Reiss-Andersen, der indtil for nylig var næstformand i Advokatforeningen i Norge.

Mens vi i Danmark stadig mangler at se advokater springe ud som krimiforfattere, har også svenske advokater sat sig til computertasterne for at væve et godt kriminalplot sammen. På de følgende sider præsenterer vi to af dem. Interviewene har tidligere været bragt i det svenske advokatsamfunds medlemsblad.
/PMM

Trækker på egne oplevelser
Af Robert Österlind, journalist
Ann-Christin Hensher har skrevet tre bøger om den benhårde karriereadvokat Ulrika Stål, der lader manden om børnene og husarbejdet, mens hun forsvarer mistænkte i komplicerede mordsager.

Hun ville være journalist, tænkte på at blive præst men blev advokat – og kriminalforfatter. Selv om Ann-Christin Hensher er ordblind, lykkedes det hende at få sin første kriminalroman udgivet, lige da hun var fyldt 50.

For et stykke tid siden udkom hendes tredje bog om den skrappe advokat Ulrika Stål, som hele tiden bliver involveret i komplicerede mordsager. Bøgerne udgives snart i USA, og i Tyskland vil man lave film om Ulrika Stål.
Ann-Christin Hensher bor i dag i Marbella på spanske Costa del Sol. Da Ann-Christin Hensher for fire år siden udgav sin debutbog, ”Skulden till Daniel” fik hun gennemgående gode anmeldelser.

I ”Skulden till Daniel” myrdes en rig antikvitetshandler i sit hjem. Karriereadvokaten Ulrika Stål får til opgave at forsvare den mistænkte, en ung dreng, der hedder Daniel. Advokat Stål har tidligere repræsenteret drengen, da han var i de sociale myndigheders varetægt.

Ann-Christin Hensher havde stort udbytte af sin gedigne viden om tvister inden for sociallovgivningen, da hun skrev bogen. Det var hendes fagområde på advokatkontorerne Hultman & Rockström og Rumstedt & Westerlund, hvor hun arbejdede efter at have uddannet sig til jurist på Stockholms universitet i 1980.
Advokat var dog ikke det første erhverv, Ann-Christin tænkte på.

- Jeg drømte om at skrive og ville være journalist. Men jeg er ordblind, så det gik ikke. Dengang fandtes der ingen staveprogrammer. Så jeg blev i stedet fotograf, fortæller hun og tilføjer, at hun senere valgte juraen, som dog var i konkurrence med teologistudiet.

Den første bog om Ulrika Stål kom til verden på et noget uventet sted – uden for EU-parlamentet i Bruxelles.

- Det øsede ned, og jeg sad fast i en bilkø. Pludselig, bang! Så havde jeg hele bogens intrige i hovedet. Det var en åbenbaring!

Og efter ”Skulden till Daniel” kom ”I orätta händer” for to år siden.

I år er ”I lögnens spår” udkommet. Man kan roligt sige, at Ulrika Stål er ved at være verdensberømt. Bøgerne udgives i Sverige, Norge, USA, England, Tyskland, Tjekkiet og Ungarn. Og et tysk filmselskab arbejder lige nu med en film.
Ann-Christin Hensher har vævet en hel del af sine egne oplevelser som advokat ind i bøgerne. Som dengang Ulrika Stål falder i søvn i toget, ikke kommer af på stationen i Uppsala men imod alle odds får lokomotivføreren til at stoppe toget på Uppsala-sletten.

- Jeg kan huske, hvordan jeg i 80erne, før mobiltelefonernes gennembrud, gik i regnen i mudderet i kappe og højhælede sko og først efter en kilometer så en skrotplads. Der lykkedes det mig at overtale en ansat til at give mig et lift til Uppsala Tingsrätt, fortæller hun.

Med Ulrika Stål har forfatteren også vendt totalt op og ned på kønsrollerne. I Ulrikas hjem er det manden, der tager sig af børnene, rengøringen og madlavningen, mens Ulrika indimellem tillader sig både at more sig ude i byen og have elskere.
I øjeblikket er Ann-Christian Hensher ved at gøre en ny thriller færdig. Desuden venter hendes allerførste bog ”Kycklingstuvning og kyld champagne” stadig på udgivelse i Sverige. Det er en samfundsskildring fra 1950ernes Öland, hvor hun tilbragte en stor del af sin barndom. Bogen udspiller sig i skyggen af en række meget omtalte mordbrande.

Man låner hist og her
Af Tom Knutson, chefredaktør Tidsskriftet Advokaten, Sverige
Tove Klackenberg er advokaten, som blev anklager, siden advokat igen og for nylig dommer. Fra sit unikke perspektiv skildrer hun retsvæsnets dramatik. Hun har udgivet to kriminalromaner om anklageren Svea Lundström Duval.

Tove Klackenberg havde længe haft en ide om, at det ville være fantastisk at skrive en roman. Så da børnene var blevet så store, at Tove fik tid til sig selv og havde oplevet tilstrækkeligt i sit arbejdsliv, kunne det ikke vente længere.

- Som advokat deltager man i mange ting, som man lægger til side, når man går videre. Det var utilfredsstillende. Jeg ville skrive om noget af det, jeg tænkte og følte, om begivenheder, som berørte og engagerede mig, fortæller hun.

Tove Klackenberg har nu skrevet to bøger om anklageren Svea Lundström Duval. At hun skrev begge bøger, mens hun var advokat (selv om den første udkom, da hun var anklager) er ikke noget tilfælde. Som advokat med eget advokatkontor kunne hun selv råde over sin tid.

- Det handler til dels om at udtrykke sig på en friere måde. At man holder af det skrevne ord ligger i erhvervet, men man vil også gerne ”gå sine egne veje”. Desuden indebærer jobbet som jurist, at man hele tiden konfronteres med den rå virkelighed. Der er så mange indbyggede konflikter i det her job, som man kan bruge.

For Tove Klackenberg var en af grundene til at begynde at skrive, at der manglede beskrivelser af selve rettergangen. Der er meget litteratur, som skildrer politiarbejdet men ikke ret meget, der beskriver, hvad der sker i en retssal.

Den fase i skriveprocessen, hun holder mest er, er når hun skaber intrigen.

- Mens man stadig kan skrive på små sedler, hvordan man gerne vil have, det skal være. Senere er det ikke lige så sjovt, når man udføre skal det, fortæller hun.

Hun henter stoffet til sine bøger fra egne erfaringer, mennesker, hun møder, og steder, hun har besøgt.

- Man låner lidt hist og her. I den første bog har en dommer i Karlstad måttet låne sit udseende ud, og han siger, at han synes om det. Han genkendte sig selv, og det gjorde hans kone vist også. Det er lidt sjovt, for giver man en positiv beskrivelse, har folk let ved at genkende sig selv, men giver man en negativ, tror folk altid, det er en helt anden person, der er tale om siger Tove Klackenberg.

I hendes anden og nyeste bog ”Självtäkt” sendes anklager Svea Lundström Duval til Sveg, hvor sabotage og mærkelige begivenheder afløser hinanden. Desuden rammes forbrydere, der egentlig skullet have været for retten, af mærkelige ulykker, nogle gange med dødelig udgang. Da Svea søger efter svar og sammenhæng, indser hun, at sandheden kan blive meget ubehagelig, også for hende selv.

Bogens oprindelse er en smule speciel. Tove Klackenberg siger, at hun skrev den, fordi landskabet i Härjedalen ”ramte” hende. De skete et efterår, hvor hun skulle købe en ko af en familie, der boede syv kilometer fra nærmeste vej. Hun og hendes mand var nødt til at gå ad en sti op til gården, hvor de desuden fór vild.

- Det som skete på turen berørte mig: oplevelsen af gården og de mennesker, som faktisk boede derude i ødemarken.

Tove ville beskrive følelsen af et landskab, som man på én gang suges ind i og lokkes af, men også bliver bange for.

- Der er både smukt og idyllisk. Der er velordnet og prydeligt med røde huse og pelargonier, men bag facaderne sker der lige så uhyggelige ting som i Stockholm.

I sin bog beskriver Tove Klackenberg konflikten mellem det svenske og det samiske samfund. Hun synes, det er naturligt at skrive om de konflikter, der findes i Härjedalen:

- Konflikten er mellem de samer, der ejer rener, og de andre. Den er ikke til at komme udenom. Man kan heller ikke se bort fra, at det er den svenske stat, som har ansvaret for, at konflikten eksisterer.

Selv om Tove Klackenberg ikke i øjeblikket skriver på en fortsættelse af den sidste bog – hun kom væk fra skrivningen, da hun begyndte at arbejde som dommer – så har hun tænkt sig at gå i gang igen.