Advokaten 4 Strategi og viden – også i advokatbranchen

Print Print
15-04-2005

Af Christian Lundblad, direktør i Ret & Råd
Denne bog er den første af sin slags, der på dansk sammenligner forskellige videnserhverv med specifik inddragelse af advokatbranchen med anvendelse af landets største advokatfirma som case. Derudover er bogens overordnede tema om kommercialisering af viden evigt relevant for os advokater.

På Børsens Forlag er der for ganske nylig udkommet en spændende bog om sammenhængen mellem strategi, viden, vidensdeling og kommercialisering heraf i vidensintensive virksomheder. Bogen falder i tre dele om henholdsvis teori, gennemgang af cases og en afsluttende perspektivering.

Bogens første del består af fem kapitler og bærer samlet overskriften ”scenen sættes”. Her fastlægges begreberne strategi og viden, samt hvorledes vidensdeling teoretisk kan organiseres og efterfølgende kommercialiseres.  Denne gennemgang fylder de første 72 sider, og det kan forekomme lidt vel meget for de mange praktikere, som bogen bør appellere til.

Fra de indledende kapitler vil jeg dog fremhæve et par for advokater relevante betragtninger. Det er min erfaring, at advokater interesserer sig meget for værdiansættelsen af vore virksomheder, og her er en anden vinkel på det end goodwill. I bogen opstilles følgende to forenklede formler for værdien eller profitabiliteten af henholdsvis traditionelle og vidensintensive virksomheder:

Traditionelle virksomheder: 
ROE (return on equity/forrentning af kapital)=profit/omsætning x omsætning/aktiver x aktiver/egenkapital
Vidensintensive virksomheder:
ROP (return on professionals/afkast af vidensmedarbejdere)=profit/omsætning x omsætning/professionelle x professionelle/partnere.
Professionelle=medarbejdere der er i besiddelse af relevant viden.

I bogen defineres viden helt kort som ”begrundet sand antagelse” ud fra en betragtning om, at viden både kan være kendt og ukendt eller tavs. Det er således vigtigt, at man gør sig klart ikke kun, hvad vi i firmaerne har af specifik viden, men især hvad vi har af ikke kortlagt viden og derefter viden, vi burde have. Dette er ikke kun et spørgsmål om dokumenteret uddannelse og paradigmer men mindst lige så meget om relationer, hvor viden kombineres etc.

Bogens anden del består af seks kapitler, der gennemgår følgende virksomheder:

Advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted, it-virksomheden NNIT A/S tilknyttet Novo Nordisk A/S, Rådgivende konsulentvirksomhed Rambøll Management A/S, Arkitektvirksomheden Vilhelm Lauritzen A/S, Medievirksomheden Berlingske Nyhedsmagasin, Produktionsvirksomhed baseret vidensudvikling og patenter, ISO MIX A/S.

Gennemgangen af virksomhederne er generelt set ikke så dybtgående, som jeg kunne ønske mig, når man i forvejen kender flere af dem. Fokus er på viden og vidensdelingsordningerne i virksomhederne, men det viser sig – som altid – at være vanskeligt at komme udefra og i dybden forstå, hvorfor og hvorledes en advokatvirksomhed er organiseret. De nøgleord, som fremhæves for Bech-Bruun Dragsted er professionalisering, struktur, kultur og viden, vidensdeling, synergi, internationalisering, ledelse af vidensmedarbejdere samlet til udtrykket tilpasning. 

Jeg skal ikke her i detaljer gengive beskrivelsen af Bech-Bruun Dragsted, men det er altid interessant at læse, hvorledes andre ser på advokatvirksomheder, for vi kan helt sikkert lære af det. Det er bare sjældent, vi er villige til at åbne op for en offentlig beskrivelse af vore virksomheder. Bech-Bruun Dragsted fortjener efter min opfattelse stor ros for at give denne mulighed for at løfte branchen op til sammenligning med andre vidensintensive virksomheder.

Den efterfølgende gennemgang af de øvrige virksomheder viser, at der er mange fælles træk, og at nøgleordene for dem er ganske sammenfaldende. På ét område adskiller advokatbranchen sig dog fra de øvrige, vi har ikke oplevet de turbulente markedsudsving, som andre videnserhverv har prøvet gennem de seneste ti år.

Gennemgangen af de øvrige virksomheder er absolut også interessant læsning, ikke mindst i lyset af de strategiske betragtninger, som disse virksomheder gør sig og sammenhængen med advokatbranchens udviklingsmuligheder.

Bogens tredje del består af tre kapitler på i alt 34 sider, og dermed den absolut korteste del. Denne del indeholder ellers de fælles perspektiver og sammenhænge, som gennemgangen af virksomhederne giver anledning til. Jeg kunne godt ønske mig, at forfatterne mere skarpt havde trukket ligheder og forskelle op mellem de omhandlede virksomheder og ikke mindst givet konkrete bud på kommercialiseringen af viden.

De fælles træk kommer mest klart frem i Børsens anmeldelse den 21. januar 2005 af bogen, hvor de er sammenfattet som følger:

  • At tænke forretning ind i alle dele af virksomheden,
  • at se enhver opgave som en indgang til en kunde,
  • konstant at arbejde med professionalisering,
  • at tænke i kritisk masse,
  • at se viden som noget, der er indlejret hos individer,
  • at erkende, at der en intens konkurrencesituation på markedet,
  • at arbejde med strategiplaner, der kontinuerligt tilpasses den virkelighed, der udfolder sig, og hvor medarbejderne er uhyre vigtige medspillere,
  • at erkende, at ledelse af vidensmedarbejdere stiller store krav til ledelsen,
  • at erkende, at ærlig ledelse er et vigtigt element her,
  • at erkende, at rekruttering er et meget vigtigt element i virksomhedens udvikling,
  • at erkende, at fokusering er vigtig.

Afslutningsvis skal det fremhæves, at det i bogen anføres, at de vidensintensive virksomheder er i en unik position, fordi deres konkurrencefordele er svære at kopiere. Dette falder fint i tråd med Mandag Morgens beskrivelse af fremtidens vindere – de konkurrerer ikke. 
”Strategi og viden” af Søren H. Jensen, Per V. Jenster, Sven Junghagen og Flemming Poulfel, udgivet på Børsens Forlag i december 2004.

Hvem har flyttet min ost ?
Alle advokater burde læse den lille bog ”Hvem har flyttet min ost?” af dr. Spencer Johnson. Bogen indeholder et lille ”eventyr” om menneskers manglende lyst og endog frygt for forandring. Selvom forholdene ændrer sig, sidder nogle tilbage og venter ”på, at det hele nok skal blive godt igen.” Bogen har i erhvervskredse været kendt i en del år, siden den i USA udkom i 1998 og på dansk på Børsens Forlag i 2001.