Advokaten 4 Mere om tvangsfuldbyrdelsesklausuler – Vestre Landsret anerkender udtrykket ”eksekution”

Print Print
15-04-2005

Af advokat Karsten N. Müller, direktør i Forum Advokater A/S, medlem af bestyrelsen i Danske Inkassoadvokater

Som fortalt i Advokaten nr. 2/2005 har Østre Landsret overraskende indtaget det standpunkt, at udtrykket ”eksekution” ikke har den fornødne klarhed til at stå alene i en tvangsfuldbyrdelsesklausul. Konsekvensen er, at en stor mængde gældsbreve og frivillige forlig uden videre vil kunne afvises af fogedretterne, såfremt debitor misligholder en aftale om afvikling af skylden. I givet fald vil kreditor være henvist til at opnå dom for kravet, hvilket vil medføre både tidsspilde og overflødige omkostninger, som næppe kan forlanges betalt af debitor.

I en kendelse afsagt den 7. februar 2005 i sagen B-2915-04 har Vestre Landsret nu indtaget det stik modsatte standpunkt. Der var tale om en almindelig inkassosag, hvor fundamentet var et frivilligt forlig, som blandt andet indeholdt følgende passage: ”Udebliver afdrag 4 dage over forfaldstid …, er hele restskylden straks forfalden til skadesløs betaling og inddrivelse ved eksekution, der ikke behøver at påbegyndes på min bopæl …” Fogedretten i Hobro havde ved kendelse afsagt den 8. december 2004 afvist sagen med den begrundelse, at den anførte fuldbyrdelsesklausul efter sin formulering ikke havde en sådan klarhed, at den kunne tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Fogedretten henviste i sin kendelse udtrykkeligt til Østre Landsrets afgørelse af den 20. april 2004, refereret i UfR 2004.2020.

Vestre Landsret udtaler bl.a.: ”Da ”eksekution” må anses for at være et fast anvendt begreb i frivillige forlig og gældsbreve i betydningen ”tvangsfuldbyrdelse”, opfylder det frivillige forlig … betingelserne i retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 4, om, at det udtrykkeligt i dokumentet skal være bestemt, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse …,” hvorefter landsretten hjemviste sagen til fortsat behandling ved fogedretten. Afgørelsen er i skrivende stund ikke offentliggjort.

Retstilstanden er herefter den besynderlige, at udtrykket ”eksekution” kan stå alene i en tvangsfuldbyrdelsesklausul, som bringes i anvendelse vest for Lillebælt, mens et dokument med den samme tvangsfuldbyrdelsesklausul vil kunne afvises af fogedretterne øst for Lillebælt. Og sådan vil det formentlig forblive, indtil Højesteret måtte få lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.