Advokaten 4 Kommunalreformen på vej gennem Folketinget

Print Print
15-04-2005

Af Lars Lindencrone Petersen, landsdommer
49 lovforslag, der skal gøre kommunalreformen til virkelighed, behandles i øjeblikket i Folketinget. De fleste af forslagene omtales her.

Den 22. februar 2005 trådte det nyvalgte folketing sammen efter valget. Da den hidtidige regering fortsatte efter valget, vil Folketingets arbejde naturligt blandt andet bestå i videre behandling af de lovforslag, som var fremsat i 1. samling, men som bortfaldt ved udskrivelsen af valget. Herudover vil arbejdet, som det vil fremgå nedenfor, i væsentlig grad koncentrere sig om det kompleks af love, som skal vedtages i forbindelse med kommunalreformen. Det har udmøntet sig i 49 lovforslag fra i alt 13 ministre, men der er herudover nye initiativer på flere områder, dels allerede fremsatte, dels bebudede. Den følgende gennemgang vedrører alene de lovforslag, som har sammenhæng med gennemførelse af kommunalreformen pr. 1. januar 2007. Øvrige forslag vil blive omtalt ved en senere lejlighed.

Beskæftigelsesministeren har fremsat L 23, som indeholder ændringer af lovgivning inden for områder under Socialministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender.

Forslaget indeholder konsekvensrettelser og tekniske rettelser, herunder som følge af at amtskommunerne nedlægges, og deres opgaver i forhold til den specialiserede revalideringsindsats overgår til kommunerne. Hertil kommer nye regler om klage over afgørelser truffet af staten og kommunerne efter beskæftigelseslovene samt visse afgørelser efter integrationsloven og børnepasningsorlovsloven. Klagerne skal efter kommunalreformens ikrafttræden behandles af fem beskæftigelsesankenævn, der etableres i de fem regioner, og som afløser de sociale nævn, de regionale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmarkedets Ankenævn samt Arbejdsmarkedsstyrelsen som klageinstans.

Oprettelse af regioner
Kommunalreformen spiller ikke overraskende en meget betydelig rolle for indenrigs- og sundhedsministerens buket af lovforslag. Med L 65 er der fremsat forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Lovforslaget udmønter den del af aftalen om kommunalreformen, der vedrører oprettelse af regionerne, og udstikker de lovgivningsmæssige rammer for etableringen af de fem nye regioner, regionernes geografi og regionernes styrelse.

Forslaget indeholder den retlige regulering af regionernes virksomhed og bestemmelser om den fremtidige geografiske inddeling af de fem regioner (som fremgår af det kortbilag, der er optrykt som lovforslagets bilag 1). Forslaget indeholder desuden en opregning af regionernes opgaveområder. Regionerne skal efter lovforslaget varetage opgaver vedrørende sundhed, regional udvikling, tilbud på det sociale område for udsatte grupper og grupper med særlige behov, undervisning, oprettelse af trafikselskaber samt visse opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning.

Lovforslaget indeholder tillige regler om regionernes styrelse. De foreslåede regler om regionernes styrelse svarer i et vist omfang til eller henviser til bestemmelser om styrelsen af kommuner i lov om kommunernes styrelse. Lovforslaget indeholder dog en række styrelsesregler, der er særegne for regionerne, og som således tager højde for, at regionernes opgaveområde er væsentligt anderledes end de tidligere amtskommuners.

Det foreslås således, at hver region styres af et regionsråd bestående af 41 folkevalgte medlemmer, og at formanden for regionsrådet benævnes regionsrådsformand.
Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser om forberedelsen af etableringen af de nye regioner. Det foreslås, at de regionsråd, der vælges ved valget den 15. november 2005, i 2006 fungerer som forberedelsesudvalg, der skal forberede oprettelsen af de fem nye statslige regioner den 1. januar 2007. Lovforslaget indeholder regler om forberedelsesudvalgenes kompetence og opgaver.

De ansatte i amter og kommuner
Med L 67 har ministeren fremsat forslag til generelle regler for overførslen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i forbindelse med de opgaveflytninger, der i henhold til kommunalreformen sker pr. 1. januar 2007.

Efter forslaget overtager den eller de myndigheder, som en opgave overføres til, de af den afgivende myndigheds aktiver og passiver samt rettigheder og pligter, der udelukkende knytter sig til den opgave, der overføres. Det følger endvidere af lovforslaget, at de ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med en opgave, der overføres til en anden myndighed, overføres til ansættelse under den pågældende myndighed.

Lovforslaget regulerer de ansattes rettigheder og pligter i forbindelse med overførslen. Virksomhedsoverdragelsesloven skal finde tilsvarende anvendelse for de overenskomstansatte mv., der ikke efter de gældende regler er omfattet af denne lov. Tjenestemænd, der overføres, overføres til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der svarer til de hidtidige.

Der fastsættes med lovforslaget særlige regler om myndighedernes pligt til at orientere de ansattes repræsentanter om proceduren mv. samt om den afgivende myndigheds pligt til at orientere den enkelte ansatte om, til hvilken myndighed den pågældende skal overføres.

Nye kommuner og statsforvaltninger
Med L 68-L 71 har ministeren fremsat forslag til den nye inddeling af landet i kommuner og regioner og om forpligtende kommunale samarbejder. L 68 om revision af den kommunale inddeling indeholder en bemyndigelse for indenrigs- og sundhedsministeren til at foretage en revision af inddelingen af landet i kommuner, regler for den praktiske gennemførelse af den nye kommuneinddeling og bestemmelser om valg og konstituering af de nye kommunalbestyrelser efter kommunalvalget den 15. november 2005. Kommuneinddelingen vil ske på baggrund af de kriterier herfor, som er indeholdt i den politiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Ministeren vil senest den 1. juli 2005 offentliggøre en fortegnelse over de ændringer, som vil blive foretaget.

Med L 70 om regional statsforvaltning oprettes fem regionale statslige enheder, der benævnes statsforvaltninger. Statsforvaltningerne overtager statsamternes rolle som den regionale, statslige myndighed. Statsforvaltningerne vil således kunne varetage statslige opgaver på områder, hvor der er fordele ved at lægge sagsbehandlingen – og den dermed forbundne borger- og myndighedskontakt – i de lokale områder. Statsforvaltningerne overtager derfor også langt størstedelen af statsamternes nuværende opgaver. Dog overføres opgaver vedrørende indgåelse af ægteskab til kommunerne, hvor alle opgaver om indgåelse af ægteskab samles. Regionernes varetagelse af de nævnte opgaver sikres ved et statsligt bloktilskud og bidrag fra kommunerne, jf. L 71 om forslag til regionernes finansiering.

Statsforvaltningerne vil i udgangspunktet varetage opgaver inden for familie- og personret, tilsyns- og klagesagsbehandling, adoption samt opgaver inden for sekretariatsbetjening af diverse nævn, kommissioner mv. Dette gælder f.eks. sekretariatsbetjeningen af de nyoprettede regionale udviklingsråd og beskæftigelsesankenævn samt jordbrugskommissionerne

Sundhedsvæsnet
Med forslag til ny sundhedslov (L 74) stilles der i sammenhæng med kommunalreformen forslag til en grundlæggende revision af sundhedslovgivningen med det formål ”at skabe et forbedret grundlag for at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af administrative grænser samt let og lige adgang til forebyggelse, undersøgelse, behandling og pleje på et højt fagligt niveau, samtidig med at der sker en styrkelse af borgernes frie valgmuligheder. Endvidere skabes der grundlag for en stærkere indsats for at sikre kvalitet, effektivitet og faglig udvikling i sundhedsvæsenet …”.

I sammenhæng hermed foreslås det med L 75 (klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet) dels at tilpasse den eksisterende lovgivning til den nye regionale struktur, dels at indføre en enstrenget klageordning på sundhedsområdet, idet reglerne om patienters adgang til at klage og modtage erstatning i forbindelse med behandling og undersøgelse mv. inden for sundhedsvæsenet foreslås samlet i én lov. Den hidtidige adgang til at klage over visse administrative afgørelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn foreslås således overført til Patientklagenævnet.

Kørekort, pas og skilsmisse
Ved lovforslag L 29 foreslås det, at justitsministeren bemyndiges til at kunne henlægge opgaver på kørekort- og pasområdet, der har karakter af administrativ borgerbetjening, herunder i et vist begrænset omfang afgørelseskompetence, til kommunalbestyrelserne. Med dette forslag udmøntes den del af aftalen om kommunalreformen, som går ud på, at borgerne ved ansøgning om kørekort og pas skal kunne indlevere billede og ansøgning til kommunen, ligesom betalingen skal foregå i kommunalt regi. Det er hensigten, at kommunalbestyrelsen skal forestå den lettere (ekspeditionsmæssige) del af behandlingen af ansøgninger om kørekort og pas og herunder træffe visse afgørelser. Afgørelser, der forudsætter egentlig sagsbehandling, herunder foretagelse af mere indgående vurderinger og skøn, eller som forudsætter adgang til oplysninger fra Kriminalregisteret, skal fortsat træffes af politiet.

Med lovforslag L 30 gennemføres de ændringer i lovgivningen under Justitsministeriets område, der følger af nedlæggelsen af amtskommunerne og oprettelsen af regionerne (kommunalreformen). Lovforslaget indebærer bl.a. ændringer i indstillingsretten til Dommerudnævnelsesrådet, kredsbestyrelserne under Advokatsamfundet og politiklagenævnene.

På miljøministerens område er der som led i kommunalreformen fremsat i alt otte lovforslag, L 86-L 93. Deres hovedindhold er i overensstemmelse med den indgåede strukturaftale som udgangspunkt at overføre de beføjelser på miljøområdet, som i dag er henlagt til amtsrådene, til de nye kommunalbestyrelser. I enkelte tilfælde overføres beføjelserne dog til miljøministeren.

Med forbruger- og familieministerens lovforslag L 28 tilvejebringes reglerne for de nye regioners varetagelse af opgaver på det person- og familieretlige område. Efter forslaget skal alle sager om separation og skilsmisse samt forældremyndighed indledes hos den regionale statsforvaltning, som skal søge at mægle forlig mellem parterne. Domstolenes rolle ændres derved, idet kun sager, hvori det ikke lykkes at mægle forlig som led i den administrative sagsbehandling, skal kunne indbringes for retten. Dette vil i givet fald ske ved forvaltningens foranstaltning.

På vej mod forenklet system for inddrivelse
Skatteministeren har fremsat L 112 (lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer) og L 113, som indeholder konsekvensændringer som følge af L 112.

Med L 112 samles restanceinddrivelsen af fordringer, som i dag inddrives af kommunerne, ToldSkat, Inddrivelsesenheden under ToldSkat og politiet, i en ny restanceinddrivelsesmyndighed under Skatteministeriet. Ved inddrivelse forstås anvendelse af lovgivningens tvangsinddrivelsesmidler i form af eksempelvis lønindeholdelse, indtrædelsesret, modregning, indgivelse af konkursbegæring og frivillige betalingsordninger. Samtidig etableres en enstrenget klagestruktur, således at Landsskatteretten bliver klageinstans for alle afgørelser i inddrivelsessager.

Lovforslagene berører ikke opgaverne med opkrævning, dvs. udsendelse af opkrævninger og regninger mv. til borgere og virksomheder m.fl. og kontrol af, om betaling finder sted inden for den fastsatte betalingsfrist, samt eventuelt efterfølgende udsendelse af rykkere.

Herudover foreslås forenkling af opkrævningsreglerne på det sociale område. Forenklingerne indebærer, at betalingsevnevurderinger i forbindelse med tilbagebetalingsordninger afskaffes.

Forslaget indeholder endelig regler om overflytning af de ansatte, der hidtil har udført inddrivelsesopgaver i kommunalt mv. regi, til den nye inddrivelsesmyndighed. Efter lovforslagene er den nye organisering af inddrivelsen tillagt virkning fra den 1. oktober 2005.

Lovforslagene udgør første skridt i udmøntningen af regeringens samlede reform af inddrivelsesområdet, hvor den langsigtede strategi indebærer, at der i 2007 er én restanceinddrivelsesmyndighed, ét fælles regelgrundlag og ét fælles inddrivelsessystem. Skatteministeren har således bebudet yderligere et lovforslag om harmonisering og forenkling af de bagvedliggende inddrivelsesregler, herunder reglerne om lønindeholdelse, betalingsevnevurderinger, eftergivelse og henstand.