Advokaten 4 Den succesrige advokatvirksomhed

Print Print
15-04-2005

Af Helle Freundlich Andersen, direktør Dahl, Koch & Boll, og Stefan Black, konsulent i Advokatsamfundets sekretariat
Udvalget for drift af advokatvirksomhed har med et nøgletalsprojekt forsøgt at karakterisere den succesrige advokatvirksomhed. Et projekt, der også fortæller meget om advokatvirksomheders økonomiske styring og åbenhed over for omverdenen.

Den succesrige advokatvirksomhed har små markedsføringsomkostninger. Den succesrige advokatvirksomhed har få advokatfuldmægtige per advokat. Den succesrige advokatvirksomhed bruger mange ressourcer på efteruddannelse. Det er nogle af de hypoteser, der førte til, at Udvalget for drift af advokatvirksomhed i 2003 nedsatte en arbejdsgruppe, som fik til opgave at afdække en række nøgletal med henblik på at identificere økonomiske karakteristika for driften af den succesrige virksomhed. Nøgletallene skulle be- eller afkræfte hypoteserne og således afdække fordele og ulemper ved forskellige måder at drive advokatvirksomhed på.

Projektet har kørt over to år, og arbejdsgruppen gør nu status over forløbet. Tanken var, at resultatet skulle fremlægges i løbet af 2004, men virkeligheden har overhalet os, da det har vist sig meget vanskeligt at indsamle de ønskede nøgletal. Her er lidt om forløbet og de forudgående tanker.

Markedsrelevante oplysninger
Det stod hurtigt klart for arbejdsgruppen, at for mange advokater ville nøgletal på omkostningssiden som lønudgifter, personaleudgifter i form af andre benefits, markedsføringsudgifter, omkostninger  til uddannelse, lokaler og it og kommunikation samt konsulentydelser være relevante at forholde sig til. Det samme gælder for faktuelle oplysninger om antal ansatte og deres fordeling på faggrupper.

På indtægtssiden ville blandt andet nøgletal som debiterbare timer per partner eller ansat advokat og omsætningstal for advokatvirksomhedens forskellige fagområder være interessante. Nøgletallene skulle eksempelvis kunne indikere, om det generelt gav en stor fortjeneste at have en stor partnerkreds frem for mange ansatte jurister og en lille partnerkreds.

Med hensyn til markedsføringsudgifter ville vi gerne afdække, om der var en sammenhæng mellem advokatvirksomhedernes markedsføringsomkostninger og øget indtjening. eller om store udgifter til at etablere sig i attraktive områder med høje kvadratmeterpriser skabte den ønskede merindtjening.

Derudover ville vi undersøge, om advokatvirksomhedernes stigende omkostninger til implementering af it i de daglige arbejdsrutiner var med til at skabe bedre resultater, og om den stigende brug af konsulentydelser til tilrettelæggelse af strategiske tiltag, HR-udviklingsopgaver og markedsføring havde positiv virkning på virksomhedens konkurrenceevne.

Økonomisk styring
Generelt var hensigten med nøgletallene at finde frem til nogle få, men markedsrelevante oplysninger, som kunne bruges af både etablerede advokatvirksomheder og iværksættere.

Så langt så godt – herefter opstod problemerne. Alle var enige om, at det ville være relevant at finde frem til disse oplysninger, men sværere var det imidlertid at få adgang til dem.  En af de væsentligste tekniske årsager var uensartede kontoplaner. Alle kunne blive enige om at opdele omsætningen på erhverv, privat, fast ejendom, inkasso og anden omsætning, men meget tættere på en fordeling var det ikke muligt at komme. I mange advokatvirksomheder kunne man ikke fastslå, hvorvidt et konkret fagområde var profitabelt eller ej. Budgetlægning som styringsredskab var heller ikke en selvfølgelighed, men snarere en tilfældig fremskrivning – eller det modsatte – af sidste års resultat.

Naturligvis vil forskelle i virksomhedsstørrelsen afspejle behovet for at afdække disse nøgletal. Det stod også hurtigt klart, at advokatvirksomhederne ikke selv er i stand til at fremskaffe de data, som de typisk efterspørger hos klienterne, hvilket kan forklares med advokatvirksomheders manglende økonomiske styring.

Projektet fortsætter
Konklusionen på nøgletalsprojektet skulle have været en afdækning af ”den succesrige advokatvirksomhed”, men virkeligheden blev en anden. Kun ganske få advokatvirksomheder ville fremlægge deres data, selvom de fik sikkerhed for, at de kun ville tilgå Advokatsamfundet. Det er bestemt ikke god tone at offentliggøre regnskaber mv. end ikke i en god sags tjeneste. Resultatet blev derfor, at talmaterialet, som det lykkedes at fremskaffe, var for ufyldestgørende til at kunne danne en egentlig statistik. På baggrund af det indsamlede datamateriale synes det dog at kunne udledes, at den økonomisk succesrige advokatvirksomhed har:

  • Primær omsætning fra erhvervskunder.
  • Mange advokatfuldmægtige i forhold til antallet af partnere.
  • Få sekretærer i forhold til antallet af jurister.

Det ville have været lærende og meget relevant for eksempelvis nyetablerede virksomheder via disse nøgletal præcist at finde frem til betydningen af at have flere ansatte advokater end partnere, betydningen af omkostninger til markedsføring og uddannelse o.l.

Advokatrådet er fortsat overbevist om, at nøgletallene kan hjælpe til at gøre hele branchen mere konkurrencedygtig. Rådet har derfor videreført nøgletalsprojektet sammen med Danmarks Statistik, der som et supplement til den lovpligtige EU-statistik for serviceerhverv i marts 2005 har spurgt alle landets advokatvirksomheder om en række økonomiske nøgletal. Resultaterne af undersøgelsen fra Danmarks Statistik offentliggøres i juni 2005 til brug for de advokater, der eksempelvis vil inddrage nøgletallene i arbejdet med virksomhedens strategiske udvikling, til opbygning af organisationsstrukturen i en nyetableret advokatvirksomhed og generelt til inspiration til advokatvirksomhedernes økonomiske overvejelser. Vi håber, at nøgletallene kan være med til at forbedre konkurrenceevnen for hele advokatbranchen og håber derfor, at så mange advokatvirksomheder som muligt bidrager med svar til Danmarks Statistik.