Advokaten 3 Mediation – duplik

Print Print
15-03-2005

Af advokat Claus Kaare Pedersen, Philip & Partnere, medlem af Advokatrådet og medlem af bestyrelsen for Mediatoradvokater

Alting må have en ende – også denne meningsudveksling om mediation. Derfor en afsluttende kommentar – i hvert fald fra min side –  til Mads Bryde Andersens nye indlæg om mediation.
Med den hastige udbredelse af mediation som konfliktløsningsmetode er der ikke noget at sige til, at der fra forskellige sider opstår modstand mod tanken om, at parterne i en tvist selv er i stand til at løse tvisten.  Denne modstand kan komme til udtryk på flere måder, herunder eksempelvis ved introduktion af andre modeller, der lanceres under forvekslelige betegnelser.

Mediation er ikke en universalmetode til løsning af konflikter – det mener hverken jeg eller foreningen Mediatoradvokater. Men det er vigtigt at fastholde, at mediation er en proces, hvor løsningerne kreeres af parterne selv, og ikke af en udenforstående dommer eller voldgiftsmand, uanset hvilke andre betegnelser den pågældende hæfter på sig selv. Det er ikke noget specielt dansk synspunkt, og det gælder uanset om der er tale om mediation i erhvervsmæssige sager eller andre sager. Det opsigtsvækkende nye – og helt unikke ved mediation – er jo netop, at parterne bevarer ”ejerskabet” til tvisten, og i den henseende adskiller Mads Bryde Andersens forslag sig ikke fra anden traditionel tvisteløsning, hvor en udenforstående tredjemand kommer med løsningerne eller forslag hertil.

I mediation er det derfor også vigtigt at understrege betydningen af, at mediator har de fornødne uddannelsesmæssige forudsætninger[1]. Dette skal naturligvis ikke afholde advokater, dommere eller juridiske professorer fra at påtage sig opgaver som traditionelle forligsmæglere, selvom de ingen uddannelse har i mediation, og jeg kan kun ønske Mads Bryde Andersen tillykke med, at parterne med hans hjælp fik løst deres tvist – men det har ikke noget med mediation at gøre[2].

[1] På linie hermed er eksempelvis Kommissionens forslag af 22. oktober 2004  til Direktiv ”on certain aspects of mediation in civil and commercial matters” art. 4.2. Danmark vil som følge af det retlige forbehold ikke blive omfattet af direktivet.
[2] Af samme grund, og for ikke at forlænge meningsudvekslingen, skal jeg undlade at kommentere Mads Bryde Andersens ”Spilleregler for juridisk mediation”, som i traditionel mediation på flere punkter ville være utænkelige, og på et enkelt punkt (5.2) uhyrlige.