Advokaten 2 Nye kommuner – nye krav til juraen

Print Print
14-02-2005

Af pressechef Pia Møller, sekretariatet
Når kommunerne bliver større, vil både borgere og myndigheder forvente større juridiske kompetencer. Det kan give anledning til et tættere samarbejde mellem kommuner og advokater, lød et af budskaberne på konferencen ”Kommuner og advokater – kan de bruge hinanden?”

”Er du grib eller ådsel?” Sådan lød det humoristiske spørgsmål fra en gruppe kaffedrikkende advokater og kommunale jurister, da Advokatens udsendte nærmede sig deres bord lige før åbningen af konferencen. Svaret var nej, da denne artikels forfatter hverken er advokat eller kommunalt ansat.

At advokater og kommunefolk kan have glæde af at være sammen var dagen på Hotel Nyborg Strand et eksempel på. Der blev knyttet kontakter og snakket på kryds og tværs om alt fra de kommende forandringer i det kommunale verdensbillede, hvordan det vil påvirke de ansatte, hvordan advokaterne kan gøre sig nyttige i kommunerne og ikke mindst gætterier om, hvorvidt der denne dag ville blive udskrevet Folketingsvalg.

Dagen igennem satte en række oplægsholdere fokus på den nye kommunale virkelighed og de øgede krav til professionalisering og bæredygtighed i kommunerne. Disse krav stilles også til kommunernes juridiske beredskab, og derfor kan både kommuner og advokater have glæde af at rykke tættere på hinanden, lød det fra flere af talerne.

Fuldmægtig i Århus Kommune og tidligere medlem af byrådet, Frederik Gammelgaard kaldte kommunalreformen ”Danmarkshistoriens største virksomhedsoverdragelse”.
– Og det er vel dybest set en kerneopgave for advokater.

Advokatrådets formand, Sys Rovsing Koch, var enig:
– En masse ting skal ske for jer, fusioner og fissioner – det vi i advokatbranchen kalder Mergers and Acquisitions. Det rugbrødsarbejde er advokater rigtig gode til. Brug os og den erfaring, vi har fra en masse andre områder, sagde hun.

Nye strukturer – nye samarbejdsformer
Sys Rovsing Koch opfordrede til, at kommuner og advokater bruger strukturreformen som anledning til at overveje nye samarbejdsformer.

– Det er en lejlighed til, at kommunerne får øje på, at de kan bruge serviceerhvervenes ydelser på en anden måde. Og for os er det en lejlighed til at få øje på nye markeder, sagde hun og tilføjede:

– En af de nye måder at løse problemer på er mediation. Tag kværulanten, som vi advokater også kender, eller entreprenøren, der er gået helt i detaljen. Prøv at udsætte dem for en mediation og se, om I ikke får nye, bedre og billigere løsninger.

Hun tilføjede, at de to kulturer skal bringes tættere på hinanden og være i løbende kontakt.

– Få et advokat-klippekort. Advokaten skal ikke være en, som man bare ringer til, når man er kørt fast i et sort hul i sagsbehandlingen. Der skal være løbende kontakt, og vi skal tale jævnligt sammen, sagde Advokatrådsformanden og henviste til et succesfuldt samarbejde mellem fire jyske kommuner og en stribe advokatfirmaer.

– Projektet ”juridisk muliti-partnering” har vist, at det går rigtig godt, når vi lærer hinanden at kende, og det gælder jo i mange af livets forhold. Vi har et fællesskab i ansvaret for ret og retfærdighed. Og god politik giver også god jura, afsluttede hun.

Ingen dårlige undskyldninger
Kontorchef Morten Engberg fra Folketingets Ombudsmand startede med at slå fast, at der er stigende krav til kommunernes kompetencer – også de juridiske – og det vil ikke blive mindre efter kommunalreformen.

– Der, hvor jeg sidder, oplever jeg i dag ikke den store forståelse fra borgernes side for, at noget kan gå galt i en kommune, og at der er begrænset juridiske kompetencer. Generelt har borgerne store forventninger til kommunernes kunnen, sagde han og tilføjede, at også f.eks. statslige myndigheder har stigende forventninger.

Og det er blevet mere indviklet at være jurist i kommunerne. Der vedtages hele tiden flere og flere love, der kommer nye forskrifter, og især regler, som går på tværs af sektorer, kan der i kommunerne være problemer med at inddrage i hverdagen. Han henviste til forvaltningsloven, persondataloven og den nye retssikkerhedslov.

– Det tværgående har det med at glide i baggrunden i den kommunale sagsbehandling og den nye retssikkerhedslov. Og reglerne skal jo følges, selv om der er detaljerede regler på det enkelte område.

Også de internationale konventioner kan volde problemer i kommunerne, fortalte han og henviste til flere underholdende eksempler. Når der f.eks. skal opfør1es en antennemast på en landejendom skal reglerne om ytringsfrihed i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tages i betragtning.

Også det stigende antal udbud i kommunerne stiller krav til det juridiske niveau.

Morten Engberg mener primært, at kommunerne har brug for advokaterne, når de bevæger sig ud i det privatretlige område, f.eks. når der skal laves kontrakter i forbindelse med udbud.

– Når du har indgået en aftale, er kontrakten det eneste styringsredskab, kommunen har. Og det er vigtigt at overveje, hvilke beføjelser der skal være i kontrakten, for at man kan styre ordentligt efter den, sagde han.

Første advokatudbud
At der allerede er en stigende professionalisering i gang i forholdet mellem kommuner og advokater, er Århus Kommune et godt eksempel på. Kommunen har som den første sendt advokatydelsen i udbud. Kommunen har nu indgået rammeaftaler med seks forskellige advokatfirmaer, fortalte fuldmægtig Frederik Gammelgaard.

– Udbuddet har betyder, at vi har fået afstemt forventninger til hinanden, og det er utrolig vigtigt. Bare det, at prisen nu er kendt i kommunen, gør, at man kan sammenligne med andre konsulentydelser. Og på den måde tror jeg, vi kommer til at bruge advokater bedre og mere i fremtiden.

Frederik Gammelgaard tilføjede, at det næppe bliver det sidste kommunale udbud af advokatydelser, da kommunen har sendt udbudsmaterialet til en række andre kommuner.

Han slog fast, at efter kommunalreformen vil der – i modsætning til i dag – være jurister ansat i samtlige kommuner, og det vil give større fokus på juraen. Det kan advokaterne udnytte på en række områder. Kommunerne vil blive mere strategiorienterede omkring f.eks. erhvervspolitik, og der er ved sammenlægningen af kommuner en række virksomhedsog jurakulturer, der skal smeltes sammen.

– Hvad er f.eks. kulturen for god forvaltningsskik? Det er mit indtryk, at det er meget forskelligt. Og hvordan behandler man borgerne: Anser kommunen sig for at være en serviceinstitution, eller skal den blot holde sig strengt til reglerne.

I det hele taget mener Frederik Gammelgaard, at selve kommunalreformen og de omlægninger, den medfører, er et oplagt område for kommunerne at bruge ekstern advokathjælp.

– Men kan godt sætte spørgsmålstegn ved, hvilke forudsætninger kommunerne har for at løse denne opgave. Heldigvis har vi KL i ryggen, ellers ville vi nok være lidt på herrens mark, lød det fra fuldmægtigen, der er tidligere byrådsmedlem i Århus.

En del af konferencen på Hotel Nyborg Strand var også to workshops, hvor deltagerne dels diskuterede samspillet mellem politisk og juridisk ansvar dels hørte om mediation som alternativ konfliktløsning – og endda i det små fik lov til at afprøve det.

Det mener kommunernes jurister
Michael Hein Petersen, jurist i Odense Kommune:
Jeg er på konferencen for at høre mere om samspillet mellem advokater og kommuner og for at knytte kontakter. I Odense Kommune bruger vi jævnligt advokater i de sager, hvor vi ikke selv føler, at vi har spidskompetencerne. Selv om vi godt kan mærke at klagelysten hos borgerne stiger, tror jeg ikke, at vores behov vil ændre sig væsentligt i fremtiden.

Merry Bundsgaard, jurist og sekretariatschef i Tinglev Kommune:
Jeg synes, det er spændende, hvad fremtiden bringer i forhold til kommunernes brug af advokater. I dag bruger vi primært advokat på det privatretlige område og så til retssager – altså der hvor kommunens egne jurister er svagest. Men når vi bliver lagt sammen til en stor kommune, skal vi måske kigge det juridiske beredskab efter og enten blive mere alsidige selv eller oftere søge hjælp hos advokaten.

Peter Bromark, jurist og personalechef i Kolding Kommune:
Jeg er her for at forberede mig på den nye kommunale virkelighed efter strukturreformen. I min afdeling er vi tre jurister og vi bruger faktisk aldrig advokater. Ved retssager trækker vi på Kommunernes Landsforening. Men jeg kunne da godt forestille mig, at advokaterne kunne sælge mig noget rådgivning f.eks. i forbindelse med ny lovgivning, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi i kommunen skal forvalte den. Men advokaterne skal blive meget bedre til at sælge sig selv. I mit job har jeg i forbindelse med kommunalreformen fået masser af henvendelser fra konsulentfirmaer både via telefon, e-mails og breve. Jeg har ikke fået en eneste henvendelse fra et advokatfirma.

Solveig Andreasen, fuldmægtig i Søllerød Kommune:
Da jeg startede i Søllerød i 1987 var jeg den eneste jurist udover kommunaldirektøren. Nu er vi fem jurister. Vi bruger en del advokatbistand, typisk der hvor vi ikke selv har ekspertisen, f.eks. kontrakter og større ejendomshandler. Jeg tror generelt, at de kommuner, der har mange jurister ansat, er bedre til at bede om hjælp udefra. Vi kan i hvert fald se, når der er et problem. Søllerød skal lægges sammen med Birkerød, og når vi bliver større, kan det godt være, at vi kommer til at bruge advokaterne lidt mere. Også fordi politikerne er blevet mere optaget af retssikkerhed. Tidligere var det måske nok, at jeg sagde, at sådan står sagen. Nu vil de ofte også gerne høre en mening udefra.

Vibeke Iversen, chefjurist i Københavns Kommune:
Vi har jo 234 jurister ansat i kommunen. Vi bruger kun advokater, når der er tale om store sager eller retssager. Det kan være en meget vanskelig sag om fast ejendom eller f.eks. naturklagenævnssager, hvor der er meget på spil. Jeg tror ikke, at vores brug af advokater vil ændre sig mærkbart fremover.

Henrik B. Thomsen, juridisk konsulent i Esbjerg Kommune:
Vi bruger ikke så meget advokat i dag – det sker primært i forbindelse med retssager. Vi er tre generelle jurister i kommunen plus nogle stykker, der sidder i specialfunktioner rundt omkring. Kommunalreformen, hvor Esbjerg lægges sammen med Bramming og Ribe, vil nok ikke ændre så meget for vores vedkommende, fordi vi i forvejen er en stor kommune. Jeg er primært her på konferencen, fordi jeg er nysgerrig og gerne vil tjekke, om vi gør det rigtige, eller der måske er noget, vi har overset.