Advokaten 2 Europæiske domstole i bevægelse

Print Print
11-01-2005

Af generalsekretær Henrik Rothe, sekretariatet
EF-domstolen og Retten i Første Instans står over for store udfordringer på grund af udvidelsen af EU og en stigende sagsmængde.

I efteråret havde jeg den store oplevelse sammen med en delegation af dommere, anklagere og advokater at besøge EF-domstolen og Retten i Første Instans i Luxembourg, hvor vi blev grundigt introduceret i arbejdet ved de to retter af dommer Claus Gulmann og retspræsident Bo Vesterdorf. Vi fik også anledning til at overvære en meget spændende sag, hvor EF-domstolen for første gang skulle forholde sig til forholdet mellem national lovgivning og en såkaldt rammeafgørelse.

Når man har dansk retsplejetradition på rygraden, er det som at komme til en fremmed planet at opleve EF-domstolen i arbejde. Processen er præget af skriftlighed og af, at en meget væsentlig del af beslutningsgrundlaget for domstolen tilvejebringes af domstolens Generaladvokat – en størrelse vi slet ikke kender i dansk retspleje. Hertil kommer at dommernes interne arbejdsdeling afviger ret betydeligt fra dansk tradition, og at selve domsforhandlingen foregår på en ganske anden måde, end vi er vant til.

For advokater er det selvsagt helt centralt, at advokatrollen er helt anderledes end den, vi kender i dansk retspleje. Hovedindsatsen for advokaten ligger i den skriftlige forberedelse, for selve den mundtlige procedure er endog særdeles koncentreret. Der sker ingen mundtlig forelæggelse af sagen, og hver advokat får af retten tildelt en (kort) tid til at fremkomme med sine synspunkter. Først procederer advokaten fra det land sagen vedrører, og herefter tages der udgangspunkt i den alfabetiske rækkefølge i de medlemslande, som har indlæg i sagen. Skal man som tilhører have noget som helst ud af at overvære en sag i EF-domstolen, skal man derfor have sat sig grundigt ind i den på forhånd.

Ressourceforbruget ved afvikling af sager ved domstolen og Retten i Første Instans er meget stort. Der medvirker mange dommere og i sager, som påkalder sig politisk interesse i medlemslandene, møder en hel lille hærskare af advokater – og så er der jo selvsagt sprogproblemet, som bestemt ikke er blevet mindre med udvidelsen af EU.

Domstolene er selv meget opmærksomme på behovet for til stadighed at overveje reformer af rettens arbejdsform og behovet for at udskille bestemte sagstyper til specialdomstole, således som det allerede er sket i et vist omfang, alt med henblik på at sikre at de centrale europæiske domstole fungerer så hurtigt og så smidigt som muligt.

Nye dommere og nye sager
Disse problemstillinger blev belyst på et meget spændende colloquium den 15. november 2004 arrangeret af CCBE. På mødet var der indlæg fra dommerne ved begge domstole, fra generaladvokaturet, fra embedsmænd ved kommissionen, fra medlemmer af Europa-parlamentet, advokater og sidst men ikke mindst af retspræsident Bo Vesterdorf fra Retten i Første Instans.

Hovedindtrykkene af indlæggene var, at de to domstole står over for meget betydelige udfordringer, hvis det skal undgås, at systemet sander til.

Ganske vist er antallet af dommere blevet udvidet med udvidelsen af EU, men der vil gå nogen tid før disse nye dommere er oppe på samme produktivitet som dommerne fra de ”gamle” lande. Og til den tid vil sagerne fra ”nye” lande begynde at strømme ind.

Der blev præsenteret flere modeller, som kan medvirke til at imødegå disse problemer. Blandt de mest kontroversielle og spændende er tankerne om at indføre en såkaldt ”greenlight procedure” i præjudicielle sager. Ideen er, at den nationale domstol selv kommer med et forslag til afgørelse i forbindelse med sagens forelæggelse. Kan EF-domstolen tiltræde forslaget, ender sagen her og i modsat fald overgår sagen til realitetsbehandling med alle de ressourcer, dette nu engang kræver.

Set fra en advokats synsvinkel er forslaget om ”greenlight procedure” ikke uinteressant. Der kan være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med ordningen, men den vil på den anden side give de advokater, der møder for de nationale domstole en betydelig mulighed for at påvirke den nationale domstols forslag til afgørelse og dermed også resultatet af sagen.

Det andet forslag går ud på at oprette flere specialdomstole i EU-regi på retsområder, som er tæt EU-retlig reguleret. Herved kan der frigøres kapacitet i Retten i Første Instans, som så til gengæld kan aflaste domstolen for nogle af dens præjudicielle sager.

Advokatrådet har ved forskellige lejligheder udtrykt betænkelighed ved en sådan udvikling, senest i forbindelse med overvejelserne om at oprette en central EU-patentdomstol. Betænkelighederne går på, at en sådan model medfører en risiko for, at ekspertisen på rådgiverside vil blive koncentreret i nogle få store internationalt baserede advokatfirmaer, som specialiserer sig i at føre de pågældende sager for specialdomstolen – altså en udvikling som vil føre til erosion af kompetencen af det pågældende retsområde i det nationale retssystem.

Debatten om, hvor EUs domstole skal bevæge sig hen, er af stor betydning også for danske advokaters fremtidige forretningsområder. Derfor har vi inviteret præsident Bo Vesterdorf fra Retten i Første Instans til på Advokatmødet i juni at belyse disse problemstillinger og deres betydning for den danske advokatstand.

Programmet for Advokatmødet ligger på www.advokatmoedet.dk . Her kan man også tilmelde sig mødet.