Advokaten 2 Bistandsadvokaten: Vigtigt med et åbent sind

Print Print
14-01-2005

Af pressechef Pia Møller, sekretariatet
En ordentlig og respektfuld behandling under hele sagen kan betyde meget for, hvordan et voldtægtsoffer kommer videre med sit liv bagefter, mener en erfaren bistandsadvokat.

Det sker en gang imellem, at advokat Ulla Degnegaard bliver ringet op om aftenen eller om natten i sit hjem i Helsingør. I røret kan være en læge eller sygeplejerske fra et sygehus, som har fået et voldtægtsoffer ind ad døren. De har Ulla Degnegaards private telefonnummer, fordi hun er stødt på dem før i sit arbejde som bistandsadvokat for voldtægtsofre, og fordi de ved, at hun går ind i disse sager med stort engagement og er villig til at rykke ud på mærkelige tidspunkter.

Ellers tages de advokater, der bistår voldtægtsofre, som udgangspunkt fra listen af beneficerede advokater.
– Men jeg har for længe siden givet udtryk for, at jeg er villig til at blive forstyrret døgnet rundt. Det er der en stribe bistandsadvokater, der har tilkendegivet, og derfor er det ofte os, der bliver ringet op på disse tidspunkter. Jeg gør det bl.a., fordi jeg mener, at det er utrolig vigtigt for bistandsadvokaten at komme tidligt ind i sagen.

Ifølge Ulla Degnegaard er arbejdet som bistandsadvokat en skønsom blanding af jura og hjælp af mere almen menneskelig karakter. Ud over at advokaten skal opgøre og dokumentere ofrets erstatningskrav under retssagen, er det også hendes opgave at sørge for at sætte andre nødvendige hjælpeforanstaltninger i gang, f.eks. psykologhjælp eller hjælp fra de sociale myndigheder, hvis det ikke allerede er sket.

Oven i dette kommer måske den vigtigste opgave for advokaten, den løbende støtte undervejs i sagen. Det handler ikke bare om at være til stede under afhøringer og retsmøder, men også i høj grad om at forklare ofret, hvad der foregår undervejs.

– Jura og det mere alment menneskelige flyder sammen. Noget af det sværeste er f.eks. at forklare en ung kvinde eller mand, at hun eller han ikke er blevet voldtaget i juridisk forstand, eller at beviserne mangler, og at der derfor ikke rejses nogen sag. Det handler om at forklare juraen men samtidig forstå deres følelser. De føler sig voldtaget, og det kan tage lang tid at få dem til at forstå, hvorfor der ikke bliver nogen sag. Og selv om de forstår det med deres hoved, så føler de stadig en stor uretfærdighed, fortæller Ulla Degnegaard.

Det er hendes erfaring, at det har stor betydning for voldtægtsofre at have en person ved deres side, som alene skal varetage deres interesser. Det gælder både under afhøringer hos politiet og senere ved vidneafhøringen i retten. Politiet, anklagemyndigheden og den sigtedes forsvarer har alle sammen andre mål at forfølge, og de vil tit af ofret blive opfattet som modstandere.

– Politiet skal jo efterforske sagen og finde ud af, om der virkelig er tale om voldtægt, og anklagemyndigheden skal i retten afdække sagen så præcist som muligt. Spørgsmål som ”hvorfor løb du ikke væk” og ”hvorfor råbte du ikke på hjælp” vil af ofret som regel blive opfattet som mistroiske. Og derfor er det vigtigt, at ofret har en person, som kun er på hendes side, og som hun kan fortælle tingene til på sin egen måde.

Hurtig indsats hjælper alle
Ulla Degnegaard er en varm fortaler for at få bistandsadvokaten ind i sagen så tidligt som muligt. Hun er stort set aldrig med til den første afhøring hos politiet, og der kan sagtens gå to dage fra anmeldelsen, og til hun bliver tilkaldt. Hun henviser til, at Rigshospitalets voldtægtscenter anbefaler, at bistandsadvokaten tilkaldes ”hellere i går end i morgen”.

– Ikke bare vil det være til stor hjælp for ofret at have bistandsadvokaten med fra begyndelsen. Det kan også hjælpe efterforskningen, mener hun og henviser til flere konkrete eksempler.

I en tidligere sag, hvor en ung pige og hendes forældre mente, at pigen var blevet voldtaget af en ældre mand, blev der rejst tiltale for voldtægt. Det viste sig imidlertid at pigen over en periode flere gange havde opsøgt manden, som havde haft samleje med hende hver gang.

– Under en af mine samtaler med pigen, fortalte hun mig, at hun var forelsket i manden. Det havde hun ikke turdet fortælle hverken til sine forældre eller til politiet, men det ville hun godt sige til mig. Der er ingen tvivl om, at den meget unge pige var blevet udnyttet af manden. Men der var ikke tale om voldtægt i juridisk forstand.

– Heldigvis kom sagen herefter på rette spor. Men det kunne nemt være blevet en ubehagelig oplevelse i retten for både pigen og manden, hvis jeg ikke havde fået talt med hende om det, siger advokaten.

I et andet tilfælde blev Ulla Degnegaard ringet op af Hillerød Sygehus, som havde fået en kvinde indlagt, der tydeligt var blevet voldtaget. Kvinden ønskede ikke at anmelde voldtægten, men sygehuset mente, at voldtægten var for alvorlig til at lade passere.

– Jeg talte i lang tid med kvinden og vi blev enige om, at det – både for hendes egen, men også for andre kvinders skyld – var vigtigt at anmelde det, der var sket. Jeg ringede til politiet og spurgte, om vi kunne komme straks, og det var i orden, fortæller hun.

Begge dele er ifølge Ulla Degnegaard eksempler på, at bistandsadvokaten kan være til stor nytte tidligt i forløbet. En tidlig medvirken kan betyde, at flere kvinder anmelder reelle voldtægter. I andre sager, hvor der ikke er tale om voldtægt i juridisk forstand, kan det medføre, at sagen opgives, eller at der rejses tiltale efter en anden og mere rigtig paragraf.

Holdningen hos politi og domstole
Hun kunne godt tænke sig, at politiet fik øjnene op for den hjælp, bistandsadvokaten kan være, og ikke bare betragter ordningen som et nødvendigt onde. Hun fremhæver, at politifolk er forskellige, og at hun både har oplevet nogle, som er nærmest nedladende over for den kvinde, der anmelder voldtægten, og andre, som behandler ofret med stor forståelse og respekt.

Men Ulla Degnegaard mener ikke, at det er rimeligt over for ofrene, at de skal være afhængige af, hvilken politimand, der er på arbejde den dag, hvor de anmelder en voldtægt. Hun efterlyser en ensartet holdning over hele landet til behandling af voldtægtsofre og involvering af bistandsadvokaten.

– Det betyder meget for ofrene, når de skal videre i deres liv, at de under sagen er blevet behandlet ordentligt og mødt med respekt.

Hun påpeger, at det er vigtigt, at både politiet og domstolene støtter, at bistandsadvokaten er til stede under afhøringer, og at de ikke aftaler afhøringer og retsmøder uden om advokaten.

– Det er ikke slemt i mit område, jeg ved, det er værre andre steder i landet. Men jeg har da oplevet at blive ringet op af min klient, som fortæller, at hun skal til afhøring på mandag. Og det havde jeg ikke fået besked om. Som regel står jeg på hovedet for at lave alt andet om, så jeg kan komme med. Men det er ikke rimeligt hverken over for mig eller over for kvinden, siger Helsingøradvokaten.

Hun mener, at det bør indskærpes over for både politi og domstole over hele landet, at bistandsadvokaten skal være med under hele sagen.

I forbindelse med retsmødet tages der også stilling til, om den tiltalte skal være til stede i retten, når ofret afgiver forklaring. Ifølge Ulla Degnegaard er praksis i dag, at den tiltalte som regel sendes udenfor – men ikke altid. Det betyder, at advokaten ikke kan love sin klient, at hun eller han ikke vil møde den tiltalte. Og det kan efter Ulla Degnegaards personlige opfattelse give en utryghed.

– Men det er jo en svær problemstilling, hvor man skal afveje retssikkerheden for gerningsmanden, der som udgangspunkt har ret til at høre vidnernes forklaring, med en ordentlig behandling af ofret. Helsingør Byret og Østre Landsret – og sikkert også en del andre retter – har indrettet et system, hvor den tiltalte under vidneafhøringen kan lytte med på en højttaler i et tilstødende lokale. Det tilgodeser efter min mening begge hensyn, siger hun.

Læsser af på kollegerne
Selv om det kun er omkring 20-25 sager om året, hvor Ulla Degnegaard beskikkes som bistandsadvokat for voldtægtsofre, fylder det alligevel en del i hendes professionelle liv. Hun deltager i møder på Rigshospitalet, læser den litteratur, der udgives om emnet, og møder som regel frem, når der er høringer om emnet i Folketinget.

Men selv om hun også interesserer sig for de psykologiske mekanismer, der træder i kraft i forbindelse med en voldtægt, er hun helt klar over sin egen begrænsede rolle.

– Det er ikke min opgave at hjælpe dem videre efter voldtægten. Det er der folk, der er uddannet til. Min opgave er at sørge for, at de får en ordentlig behandling og kommer ud af sagen uden for mange ekstra skammer. Efter at have talt med den 52-årige advokat i godt en time har man fornemmelsen af, at de barske voldtægtssager ikke er noget, hun lige tømmer hovedet for, når hun går hjem fra en afhøring hos politiet eller et retsmøde.

– Jeg har selvfølgelig tavshedspligt, så der er grænser for, hvad jeg kan fortælle til andre. Men jeg bruger i høj grad mine kolleger til at læsse af på. Og så er jeg indrettet sådan, at jeg har brug for i min dagligdag at have andre sager end voldtægtssager og straffesager, ellers bliver det for tungt. Der skal også være noget ind imellem, der er lidt lettere, lysere og mere positivt.

Om det at være en god bistandsadvokat særligt i voldtægtssager, siger Ulla Degnegaard:

– Man skal kunne lide mennesker og have et åbent sind, og så skal man først og fremmest ikke have nogen fordomme, hverken af seksuel eller anden karakter. Der er jo også alkoholiserede kvinder på samfundets bund, der bliver voldtaget. Dem skal du jo også tale med og kunne forstå.

Ulla Degnegaard er 52 år. Blev advokat i 1985 og var tidligere politianklager og dommerfuldmægtig. Beneficeret advokat og bistandsadvokat for voldtægtsofre. Autoriseret bobestyrer. Tidligere medlem af Kredsbestyrelsen og medlem af Advokatrådets Retsudvalg i flere omgange, senest siden 2003.

Bistandsadvokater og voldtægtssager
Et flertal i Folketinget har pålagt justitsministeren at komme med initiativer, der skal forbedre voldtægtsofres retsstilling både før og under retssagen. Spørgsmålet har været overvejet i Strafferetsplejerådet, og i den forbindelse har Advokatrådet svaret på en række spørgsmål fra ministeriet om bistandsadvokaternes rolle i voldtægtssager. For at kunne svare bedst muligt har Advokatrådet udsendt spørgsmålene til 16 bistandsadvokater, hvoraf ni har svaret. Her er et sammendrag af advokaternes svar.

Vejledning af voldtægtsofret
Der er stor forskel på de enkelte politikredses holdning til ordningen med bistandsadvokater. Nogle steder fungerer vejledningen fint, andre steder er den mangelfuld. Hvis voldtægtsofret beder om en bistandsadvokat, efterkommes ønsket uden problemer af politiet.

Vejledningen og derefter beskikkelsen sker næsten altid i forbindelse med den første afhøring eller senere, og derfor er bistandsadvokaten ikke til stede under den første afhøring.

Advokaterne er generelt enige om, at det er vigtigt, at beskikkelsen sker så tidligt som muligt. Det vil give ofret en større tryghed og forbedre bistandsadvokatens arbejdsbetingelser. Advokaterne er enige om, at der uden problemer kunne skabes en vagtordning for bistandsadvokater, så en advokat kan tilkaldes så tidligt som muligt i forløbet.

Bistandsadvokatens beføjelser
Det er forskelligt, hvor meget af sagens materiale, bistandsadvokaten får adgang til og hvor hurtigt. Nogle politikredse afventer f.eks. den formelle beskikkelse. Bistandsadvokaterne mener, at det er vigtigt, at alt relevant materiale udleveres så hurtigt som muligt.

Bistandsadvokatens mulighed for at deltage i retsmøder og afhøringer tillægges tilsyneladende ikke nogen videre betydning.

Der er forskellig holdning til reglerne om bistandsadvokatens mulighed for at stille spørgsmål til ofret. En gruppe ønsker den nuværende praksis opretholdt, mens andre ønsker en øget adgang til at stille spørgsmål.

Landsrettens cirkulæreskrivelse af 15. maj 1985 om bistandsadvokatens inddragelse i domsforhandlingen følges sjældent eller aldrig.

Sagens behandling ved retten
Advokaterne har forskellig holdning til, om mulighederne for at få den tiltalte til at forlade retslokalet under afhøringen af ofret er gode nok.

Hovedparten af advokaterne vurderer, at reglerne om bevisførelse af ofrets tidligere seksuelle adfærd fungerer tilfredsstillende.

Advokatrådets anbefalinger
En række af de problemer, som beslutningsforslaget fra Folketinget peger på, vil kunne løses ved en bedre efterlevelse – navnlig hos politiet – af de regler, der allerede findes på området. Der er tilsyneladende nogle steder brug for en holdningsændring, så ordningen med bistandsadvokater ikke opfattes som overflødig eller endda en hindring for efterforskningen.

Advokatrådet anbefaler, at der etableres en særlig vagtordning for bistandsadvokaterne, som svarer til den, der allerede eksisterer for beneficerede forsvarere i en række større byer. Så kan politiet hurtigt tilkalde en bistandsadvokat, og advokaten kommer ind i sagen hurtigst muligt.

Princippet om at ofret ikke er part i sagen bør bevares. Derfor mener Advokatrådet ikke, at ofret og bistandsadvokaten skal have partsbeføjelser, f.eks. kunne afhøre sagens øvrige parter, vidner osv.

Advokatrådet forstår godt, at der kan være tilfælde, hvor ofret føler det krænkende at skulle afgive forklaring, mens den tiltalte er til stede i retten. Rådet mener dog, at tiltalte kun skal udelukkes, når der er særligt behov for det. Det vil være positivt på andre måder at sikre ofret større tryghed under afhøringen, f.eks. ved en anderledes indretning af retslokalet.