Advokaten 12 Terror, ligebehandling og jura

Print Print
19-12-2005

Af Lars Lindencrone Petersen, landsdommer
Den politiske dagsorden har i efteråret været præget af regeringens terrorpakke. Men også ligebehandling og juridisk rådgivning er blandt de emner, der diskuteres i folketingssalen.

Den 16. november kom regeringen med sin handlingsplan for terrorbekæmpelse, som tager udgangspunkt i den rapport, som en arbejdsgruppe kom med den 3. november. Regeringens handlingsplan består af en række forslag, som har til formål at give politiet og efterretningstjenesterne flere redskaber til at forebygge og efterforske terror. Bl.a. ønsker regeringen at give efterretningstjenesterne bedre mulighed for at udveksle oplysninger samt at give politiet og Politiets Efterretningstjeneste flere muligheder end i dag for at indhente teleoplysninger. I handlingsplanen gennemgår regeringen de enkelte forslag fra arbejdsgruppen og kommer med sit bud på, om de skal gennemføres administrativt eller ved lovgivning, eller om der er brug for yderligere overvejelser, f.eks. i Strafferetsplejeudvalget. Regeringen regner med at fremlægge en række lovforslag i foråret 2006. En del af dem vil løbende blive beskrevet i Dansk Retspolitik. Regeringens handlingsplan kan læses på www.stm.dk.

Ligebehandling
Beskæftigelsesministeren har fremsat lovforslag L 17 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv. Ved lovforslaget gennemføres Rådets direktiv 2002/73/EF. Ud over den ligestilling med det etniske ligebehandlingsdirektiv, som blev implementeret i dansk ret ved forskelsbehandlingsloven, implementeres ved lovforslaget den omfattende EU-praksis på området, der bl.a. tæller omkring 50 domme fra EF-domstolen fra de seneste 20 år. Endvidere præciseres retten til tilbagevenden efter forældreorlov  i overensstemmelse med rammeaftalen om forældreorlov.

Ved lovforslaget indføres princippet om såkaldt mainstreaming for offentlige myndigheder på lovens område. Dette sker gennem indsættelse af en ny § 1 a med denne ordlyd: »Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning på de områder, denne lov omhandler.« Bestemmelsen svarer til ligestillingslovens § 4 og indebærer, at den enkelte myndighed får ansvaret for at arbejde for og indarbejde ligestilling både i forhold til borgerne og i forhold til sit myndighedsområde og personale.

Endvidere indsættes definitioner af direkte forskelsbehandling, chikane og seksuel chikane, ligesom lofter for godtgørelse mv. ophæves. Efter definitionen af direkte forskelsbehandling skal den nærmere vurdering af, om der foreligger direkte forskelsbehandling på grund af køn, ske ved, at personen, der føler sig krænket, skal sammenlignes med, hvordan en person af andet køn bliver eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Det bliver endvidere præciseret, at enhver form for negativ forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel som defineret i graviditetsdirektivet (direktiv 92/85/EØF) er direkte forskelsbehandling, og at det ikke forudsættes, at der er en sammenligningsperson. Dette er i overensstemmelse med EF-domstolens praksis.

Forslaget om ophævelse af loftet over godtgørelsesbeløb skyldes, at EF-domstolen har fastslået, at for at princippet om ligebehandling kan være effektivt, skal den erstatning, der i tilfælde af dets overtrædelse tildeles den lønmodtager, der har været udsat for forskelsbehandling, være tilstrækkelig i forhold til det tab, den pågældende har lidt. EF-domstolen har således understreget, at forudgående fastsættelse af et maksimum kan udelukke en effektiv erstatning.

Juridisk rådgivning
I juni 2004 afgav en tværministeriel arbejdsgruppe om juridisk rådgivning en rapport med forskellige anbefalinger om juridisk rådgivning og om advokaters forhold. Rapporten har ført til nedsættelsen af udvalget vedrørende advokater, som forventeligt vil afgive en delbetænkning om advokaters møderetsmonopol efter nytår. Den del af arbejdsgruppens anbefalinger, som vedrører markedsføringen af juridiske tjenesteydelser, er nu udmøntet i justitsministerens lovforslag L 65 – forslag til lov om juridisk rådgivning.

Forslagets hovedindhold er, at det eksisterende forbud i ”vinkelskriverloven” mod, at andre end advokater reklamerer med ydelse af juridisk rådgivning, ophæves. Baggrunden herfor er regeringens ønske om at forbedre den konkurrencemæssige situation på markedet for juridiske tjenesteydelser, herunder at skabe øget konkurrence på prisen for juridisk rådgivning. Derudover fastsætter lovforslaget regler om god skik for juridisk rådgivning og om, at Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelsen af loven. Der bliver ikke etableret et selvstændigt klagenævn for juridisk rådgivning, men Forbrugerklagenævnets kompetence vil blive udvidet, således at nævnet også kan behandle klager på området.

Loven omfatter ikke juridisk rådgivning, der ydes af advokater som led i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed, idet klager herover som hidtil behandles efter retsplejelovens regler. Juridisk rådgivning, der ydes af f.eks. advokater, der er ansat i erhvervsvirksomheder, er derimod omfattet af loven. Uden for lovens område falder også juridisk rådgivning, der ydes af finansielle institutioner, idet denne er underlagt god skik-regler og tilsyn af Finanstilsynet.

God skik-reglen findes i forslagets § 2. Der er herved – i lyset af høringssvarene – tale om en ændring i forhold til det udkast, som Justitsministeriet sendte i høring tidligere på året, hvori det var foreslået, at ministeren kunne fastsætte nærmere regler om god skik. Ud over den generelle beskrivelse af god skik fastsætter bestemmelsen, at aftaler om juridisk rådgivning skal udarbejdes skriftligt, at rådgiveren skal give oplysning om sine ansvarsforsikringsforhold og uddannelsesmæssige baggrund samt oplysninger om prisen på den aftalte ydelse. Bestemmelsen indeholder endvidere en habilitetsregel.

Immaterialrettigheder
Et forslag til ændring af patentloven, ophavsretsloven mv. (L48) vil give mulighed for højere erstatningsbeløb og en udvidet beskyttelse, når rettigheder krænkes. Med forslaget implementerer økonomi- og erhvervsministeren EU-direktiv 2004/48/EF om håndhævelse af intellektuelle rettigheder, som har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler om beskyttelse af immaterialrettigheder med henblik på at øge beskyttelsen.

Et centralt element i lovforslaget er, at der i erstatningsbestemmelserne i de enkelte eneretslove indsættes en bestemmelse, hvorefter der ved udmålingen af erstatning i anledning af en krænkelse skal tages hensyn ikke blot til den krænkedes mistede relevante fortjeneste (en traditionel tabsvurdering), men også til krænkerens uberettigede fortjeneste, som jo efter almindelige erstatningsretlige regler ikke indgår ved fastsættelsen af erstatningen. Dette vil kunne give domstolene mulighed for at fastsætte højere erstatningsbeløb end hidtil. Muligheden herfor har været efterlyst i den nyere immaterialretlige litteratur.

Endvidere udvides beskyttelsen gennem forslaget om de såkaldt korrigerende foranstaltninger, som retten kan træffe bestemmelse om i en dom, der fastslår f.eks. et patentindgreb. Udvidelsen består bl.a. i muligheden for at tilbagekalde krænkende genstande fra en tredjemand, selv om denne ved erhvervelsen har været i god tro om krænkelsen.
Endelig indfører forslaget en ny bestemmelse, der giver retten mulighed for, i krænkelsessager, at bestemme, at der skal ske offentliggørelse af retsafgørelsen.

Dansk rets processuelle regler opfylder i vidt omfang de krav, som direktivet stiller til de nationale lovgivninger. Det vil imidlertid være nødvendigt at gennemføre enkelte ændringer. Med henblik herpå har justitsministeren ved L 67 fremsat forslag til de nødvendige ændringer af retsplejelovens regler om navnlig oplysningspligt og bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder. Efter forslaget indføres regler, hvorefter en part eller tredjemand under en sag om erhvervsmæssig krænkelse af en immaterialrettighed har pligt til at give oplysning om oprindelsen af og distributionskanalerne for de krænkende varer eller tjenesteydelser. Oplysningerne omfatter navn og adresse på produktions- og distributionsnetværket, mængdeangivelser og priser for de pågældende varer og tjenesteydelser ( § 306).

Brugsmodeller
L 49, som ligeledes er fremsat af økonomi- og erhvervsministeren, indeholder forslag til en ny lov om brugsmodeller. Forslaget bygger på de erfaringer, der er indvundet ved anvendelsen af den gældende lov igennem 13 år. Rent teknisk ændres loven fra i vidt omfang at være bygget over patentloven, til i højere grad at være en selvstændig lov om brugsmodeller.

Herudover tilsigter forslaget at fjerne en række uhensigtsmæssigheder og uklarheder i den bestående lov. Som eksempel kan nævnes, at der indføres mulighed for genoprettelse af rettigheder, der er tabt, f.eks. ved at rettighedshaveren ved en forglemmelse har undladt at betale et fastsat gebyr.

Muligheden for at anmode om prioritet, jf. forslagets § 11, udvides, således at en tidligere ansøgning nu kan danne grundlag for en brugsmodelrets beskyttelse, blot den har været indleveret i et land, der har tiltrådt WTO-overenskomsten. Der opnås herved overensstemmelse med patentlovens regler om prioritet.