Advokaten 12 Outsourcing af advokatarbejde

Print Print
19-12-2005

Af Mikael Rask Madsen, retssociolog, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet. Erhvervede sommeren 2005 den franske doktorgrad på en afhandling forsvaret på l'École des Hautes Études en Sciences Sociales, Paris, hvor han er associeret forsker.
De store amerikanske og engelske advokatfirmaer har fået øjnene op for de økonomiske gevinster, der er at hente ved at udlicitere visse mere rutineprægede funktioner til lande, hvor den juridiske arbejdskraft er både billig og rimelig pålidelig. Spørgsmålet, der melder sig, er, om dette er noget, som den danske advokatbranche også skal interessere sig for.

Den generelle succes med udlicitering og offshoring af it-relateret arbejde har fået en række  brancher til at interessere sig for de mulige økonomiske og konkurrencemæssige gevinster, der kan opnås ved at udlægge visse dele af driften til tredjeverdenslande. Og hvis den internationale presse kan tages til indtægt, så kan advokatbranchen meget vel være næste ”mover” i den globale outsourcingsbølge. Ifølge Le Monde bruger det franske firma DuPont allerede indiske juridiske konsulenter i forbindelse med patenteringen af deres nye kemiske produkter. I en samtidig artikel i The Wall Street Journal blev det fremhævet, at amerikanske advokatfirmaer har en række klare muligheder i det nye oversøiske juridiske Mekka: En indisk jurist koster kun en tiendedel af en amerikansk jurist og er endvidere typisk langtfra så forvænt, hvad angår kontorfaciliteter, administrativ assistance osv. Og ifølge Wall Street Journal så er de indiske jurister ydermere umiddelbart i stand til at forstå amerikansk ret, da de i høj grad deler den engelske common law tradition. Ansporet af lignende betragtninger har det engelske outsourcing-firma Xansa just inkluderet juridisk outsourcing i deres katalog af serviceydelser og er i gang med et pilot-studie for udlicitering af ”para-legal work” til Indien for et af de største engelske firmaer.

En håndfuld firmaer
Hvilke forretningsområder, der mere konkret kan blive udliciteret til offshore juridiske underleverandører, er stadig uafklaret. Mens enkelte firmaer bryster sig af at levere reelt juridisk arbejde, så er kernen af den juridiske outsourcing relateret til ”back office” funktioner. I den forstand er historien om den ”juridiske” outsourcing i et vist omfang blot et lille twist på den generelle udvikling af såkaldt Business Process Outsourcing (BPO). Det amerikansk-indiske firma Atlas Legal Research er dog en væsentlig undtagelse til dette. Firmaet tilbyder alt fra ”Litigation Briefs” og “Multi-Jurisdictional Legal Surveys” til ”Corporate Compliance Analyses” og ”Litigation Support”.

Atlas Legal Researchs forretningsplan er såre simpel. I sin enkelhed går den ud på, at firmaet anvender indiske jurister på indisk tarif til at stå for arbejde, der normalt udføres af ”paralegals” eller helt unge advokater i USA. I den forstand er det mest af alt et juridisk support-firma, der drager fuld nytte af moderne kommunikationsteknologi. Og firmaet er ikke alene om dette. Ifølge law.com er der i hvert fald en håndfuld af sådanne firmaer, om end de kvantitativt udgør en brøkdel af det samlede juridiske marked. Det største af de indiske firmaer specialiseret i juridisk outsourcing er Intellevate, som har fundet en lukrativ niche i billig juridisk korrektur på patentansøgninger og har en stab på 72 i Bangalore og New Delhi. Og dette nichemarked kan meget vel have det allerstørste potentiale i og med, at det appellerer til in-house juridiske afdelinger med større mængder ensartet juridisk arbejde og som er underlagt strengere udgiftsstyring end konventionelle advokatfirmaer.

Den danske advokatbranche i Indien?
Det kan nok forekomme noget eksotisk, hvis ikke ligefrem urealistisk at søge at overføre disse forretningsmodeller til den danske advokatbranche. Men et forsigtigt kig ind i stjernerne er ikke nødvendigvis helt absurd. Mens der er væsentlige forhindringer i vejen for, at danske advokatfirmaer vil udlicitere juridisk og administrativt arbejde til Indien her og nu, er det dermed ikke sagt, at dette nye perspektiv ikke kan give anledning til en række overvejelser af branchen og dens fremtidige struktur.

Det første – og største – problem med at integrere den danske advokatbranche i disse udviklinger af det globale juridiske marked er den danske retskulturs særegenhed. Den fælles juridiske kultur knæsat i common law traditionen, som angel-saksiske jurister antageligvis deler med indiske jurister, såvel som deres sproglige fællesskab i engelsk, gør sig ikke gældende for så vidt angår danske jurister. Selv med den globale indiske immigration er det næppe sandsynligt, at indiske jurister med både kendskab til dansk sprog og retskultur kan findes i tilstrækkelig stort tal uden for Danmark. Den mere internationale side af advokatgerningen, hvor arbejdssproget typisk er engelsk og reguleringen international, er imidlertid ikke underlagt disse kulturelle indskrænkninger. Spørgsmålet er dog, hvor meget sådan internationalt arbejde et gennemsnitligt dansk advokatfirma genererer, og om det reelt er ulejligheden værd at indgå risikable alliancer med low-cost jurister fra Den tredje Verden.

Retssikkerheden
Et andet problem er retssikkerhedsmæssigt. Uanset hvor dygtige de oversøiske juridiske underleverandører er, så er det langtfra uproblematisk endsige altid lovligt at udlægge følsom information til tredjeparter. De amerikanske firmaer synes at have løst problemet ved primært at bruge underleverandørerne til rutine-arbejde, herunder dog bl.a. transaktioner af fast ejendom og patentrelateret arbejde. Endvidere er en række af firmaerne placeret både i USA og Indien, således de allerede opererer som ”paralegals” på det amerikanske marked. Vinkelskriverloven har dog indtil nu været en væsentlig hindring for en sådan konstruktion i Danmark. Et beslægtet problem er rent ansvarsmæssigt. Først og fremmest i hvilket omfang de udliciterende advokatfirmaer er ansvarlige for fejl begået i Bangalore, og hvorvidt det i praksis vil medføre, at nødvendig dansk korrektur på den indiske ydelse vil blive uforholdsmæssig tidskrævende.

Den danske struktur
Et tredje element, der gør sig gældende i vurderingen af, hvorvidt dette perspektiv overhovedet er foreneligt med den danske advokatbranche, er selve organiseringen af advokatfirmaer i Danmark. Mens gruppen af ”paralegals” er vokset nærmest eksplosivt i den angel-saksiske verden, så har danske advokatfirmaer fastholdt en arbejdsdeling, der prioriterer studentermedhjælpere og sekretærer til udførelsen af det juridisk set mindre krævende arbejde. Sagt på en anden måde, en sådan underklasse af halv-jurister eksisterer ikke allerede, hvilket gør det umiddelbart sværere at udlicitere disse funktioner. Omvendt kan det nok give anledning til visse overvejelser, for så vidt angår den fremtidige organisation af advokatfirmaet.

Da danske advokatkontorer importerede modellen om ”the large law firm” til Danmark for snart 15 år siden, fastholdt man stud.jur. og sekretær strukturen, men spørgsmålet er, om tiden er inde for en revision af arbejdsdelingen i forhold til det mere rutineprægede juridiske arbejde. Åbningen af markeder for billig og kvalificeret oversøisk juridisk arbejdskraft kan på sigt blive en faktor i dette, da det potentielt kan påvirke prisfastsættelsen på det globale juridiske marked. Dermed ikke sagt at tredjeverdensjurister som sådan har adgang til det danske juridiske marked, men qua danske advokatfirmaers konkurrence med angel-saksiske advokatfirmaer og måske i endnu højere grad ansporet af multinationale virksomheders iver efter rationalisering og besparelser vil udviklingen muligvis sætte sit præg. Hvis antagelsen om, at Indien kan tilbyde rimeligt kvalificerede jurister til kun 20 dollars i timen. holder, og den generelle globale proces, der er ved at gøre Indien til ”the world's back office”, samtidig fortsætter, er det bestemt langt fra umuligt, at disse tendenser også en dag vil kunne mærkes i den danske advokatbranche.