Advokaten 11 Rettigheder under pres

Print Print
14-11-2005

Af Pia Møller, pressechef
Bekæmpelse af terrorisme er globalt set den mest synlige trussel mod menneskerettighederne i  dag, mener advokaten Nicholas Howen, der er generalsekretær i organisationen International Commission of Jurists.

Nicholas Howen nævner selv ”udhulingen af de mest fundamentale principper omkring menneskerettigheder og ”the rule of law” som den vigtigste grund til, at han i 2004 sagde ja til posten som generalsekretær for organisationen International Commission of Jurists (ICJ).

- Nogle af de mest principielle rettigheder er under pres. Jeg troede ikke, at jeg igen skulle stå og argumentere for, at tortur altid er forkert. Men vi oplever i disse år stater, som i anti-terrorismens navn siger, at det i visse tilfælde er i legitimt at torturere mennesker, fortæller den australske advokat, der i september besøgte Danmark.

Det er primært kampen mod terror, der ifølge Nicholas Howen sætter menneskerettighederne under pres. Men også krigen i Irak har flyttet nogle grænser og fik bl.a. i Danmark genoplivet debatten om tortur. Nicholas Howen peger på, at man især i Vesten har en befolkning, der er skræmt af en række terroraktioner siden 11. september 2001 og frem til terrorbombningerne i London i sommeren 2005. Befolkningerne er umiddelbart parat til at opgive en række rettigheder for at undgå terrorisme, og politikerne vil gerne vise borgerne, at de er handlekraftige og effektive i håndteringen af terrortruslen.

- I forsøget på at gøre noget ved terrorismen har regeringerne i Vesten lagt sig på en meget sikkerhedsdomineret kurs, hvor rettigheder og friheder opfattes mest som et irritationsmoment. De forstyrrer og bremser politikernes mulighed for at gøre præcis, som de har lyst til, siger han og nævner som et konkret eksempel, at den britiske indenrigsminister har foreslået at ændre på menneskerettighedskonventionen for at give mere rum til terrorbekæmpelse.

Nicholas Howen forstår godt, at politikere verden over ønsker at finde effektive redskaber til at bekæmpe terrorisme. Og efter bombesprængningerne i London i juli udsendte ICJ da også en pressemeddelelse, der fordømte aktionerne

- Regeringerne har en pligt til at bekæmpe terror. Det er også en del af menneskerettighederne at beskytte mennesker mod vold, herunder terrorisme. Men det er ikke et spørgsmål om enten menneskerettigheder eller kamp mod terror.

- Menneskerettighederne er udviklet af staterne selv, og det er kloge fornuftige rettigheder, der tager hensyn til, at lande kan stå over for sikkerhedsmæssige trusler. Det har vi oplevet før nu, og det tager rettighederne hensyn til, siger han.

Advokaternes rolle
Han opfordrer advokater i hele verden til at forsøge at komme i dialog med lovgiverne for at få en konstruktiv debat om, hvordan terrorbekæmpelse og menneskerettigheder kan gå hånd i hånd, i stedet for at være modsætninger.

- Jeg er advokat, men jeg er jo også menneske. Jeg står fast på, at det er nødvendigt at standse og forebygge terrorisme. Men jeg står også fast på, at måden, vi gør det på, skal respektere menneskerettighederne. Terrorisme skaber ofre, og nu skaber kampen mod terrorisme nye ofre. Som menneskerettighedsadvokat vil jeg altid være på ofrenes side, siger han.

Han nævner f.eks. brugen af efterretningsoplysninger i retssager som et af de oplagte emner at få en debat om.

-  Vi ser i stigende grad, at terrormistænkte stilles for retten på basis af oplysninger fra efterretningstjenesterne. Og her er det vigtigt at få afvejet to modsatrettede hensyn, nemlig hensynet til at beskytte kilderne og hensynet til at give den mistænkte en retfærdig rettergang, hvor bevisernes oprindelse og troværdighed bliver afprøvet. Tidligere var denne type beviser ret sjældne i straffesager, og derfor er det et nyt område, hvor vi må diskutere, hvordan de basale principper for en retfærdig rettergang skal fortolkes.

FN's fallit
International Commission of Jurists arbejder hele tiden aktivt for at påvirke regeringer og internationale organisationer til at arbejde for en beskyttelse af menneskerettighederne. I august havde organisationen foretræde for FN's skandaleramte kommission for menneskerettigheder og opfordrede FN-systemet til hurtigst muligt at få vedtaget nogle retningslinier for menneskerettigheder og bekæmpelse af terrorisme.

- De skal fungere som en slags tjekliste eller benchmarking for staterne, som kan bruge dem til at afprøve, om nye tiltag mod terrorisme overholder menneskerettighederne eller ej, fortæller Nicholas Howen.

Der ser dog lige nu ud til at være lang vej til sådan nogle retningslinier. På FN's topmøde midt i september blev det vedtaget at erstatte den miskrediterede FN-kommission for menneskerettigheder med et nyt råd, som bl.a. Danmark har været fortaler for. Men hvad og hvordan det nye råd skal arbejde, siger slutdokumentet fra topmødet ikke noget om.

- Det er dybt skuffende. I dagene op til mødet genåbnede nogle få stater en tekst, som var kommet på plads gennem meget svære forhandlinger i løbet af det seneste halve år. Resultatet blev nogle linier i slutdokumentet, der siger, at man skal lave et nyt råd, men som så efterfølgende siger, at der over det næste år skal være forhandlinger om, hvad rådet skal lave. Risikoen er, at alt det, man tidligere var blevet enige om, glider ud, og vi ender med noget, der er endnu svagere end den oprindelige kommission, fortæller Nicholas Howen.

ICJ udsendte i forbindelse med topmødet en pressemeddelelse, hvor organisationen opfordrede FN til at forsøge at redde vraggodset fra det dokument, som man oprindelig var blevet enige om.

Advokater og dommere
En væsentlig del af ICJ's arbejde er at holde øje med advokaters, dommeres og anklageres uafhængighed og integritet. Organisationen går ind i konkrete sager og udgiver jævnligt samlede rapporter med eksempler på overgreb, trusler og lignende mod dommere, advokater og anklagere.

- Jeg oplever i øjeblikket, at der er et pres mod tredelingen af magten, som også til dels kan tilskrives kampen mod terrorisme. Der vil altid være en spænding mellem den udøvende og den dømmende magt, som er helt naturlig. Men vi oplever, at den dømmende magt nogle gange af egen drift giver for stort rum til den udøvende magt og måske bagefter fortryder det.

- I USA har vi så til gengæld set den dømmende magt forsvare sin autoritet i sagen om fangerne på Guantanamo. Her sagde regeringen jo, at disse tilbageholdte personer ikke havde adgang til at få deres sag prøvet ved de amerikanske domstole, hvilket skaber et juridisk sort hul. Men her gik USA's højesteret så sidste sommer ind og stod fast på, at selv disse udlændinge tilbageholdt på udenlandsk territorium har ret til at blive stillet for en dommer.

I Danmark har en række jurister for nylig anfægtet uafhængigheden af de dommere, som Danmark udpeger til de internationale domstole som EF-domstolen og Menneskerettighedsdomstolen. Hvor alle nationale dommere udpeges efter en indstilling fra det uafhængige Dommerudnævnelsesråd, er det regeringen, der udpeger de internationale dommere.

Nicholas Howen peger på, at der verden over er mange forskellige modeller for udnævnelse af dommere, men at det altid er bekymrende, hvis udvælgelsen alene foregår bag regeringens lukkede døre.

- Det bør i det mindste være en åben og gennemsigtig proces i samråd med den juridiske profession og andre i samfundet, der skal identificere dommere med den rette ekspertise. Hvis overvejelserne foregår i et meget snævert forum og kun i regeringen er der grund til bekymring. Udnævnelsen af internationale dommere er et område, som der ikke har været fokus nok på, siger han og peger på, at det bedste er, at internationale dommere bliver valgt af domstolen selv.

- Ved Den Internationale Straffedomstol indstiller staterne nogle dommere, men så foregår der et egentligt valg foretaget af generalforsamlingen. Det bibringer et element af internationalt demokrati.

ICJ
ICJ blev grundlagt i 1952 og består af 60 fremtrædende jurister fra hele verden. Det internationale sekretariat i Genève drager i sit arbejde nytte af de mange nationale afdelinger af ICJ. Advokat Sune Skadegaard Thorsen er formand for den danske afdeling af ICJ. ICJ har gennem årene modtaget en række internationale priser for sit arbejde, bl.a. FN's Menneskerettighedspris.

Blå bog
Nicholas Howen: 45 år. Australsk advokat. Generalsekretær i ICJ i 2004. Tidligere har han bl.a. stået i spidsen for menneskerettighedsdivisionen i FN's fredsskabende mission i Angola samt haft flere centrale stillinger i Amnesty International. Har også arbejdet som rådgiver omkring menneskerettigheder for FN, NGO'er og udviklingsprojekter.

Nicholas Howen besøgte Danmark i forbindelse med en konference om erhvervsliv og menneskerettigheder den 21. september. Konferencen var arrangeret af den danske afdeling af ICJ. Se også artikel af den danske formand, advokat Sune Skadegaard Thorsen, i Advokaten nr. 10. Læe artikel