Advokaten 11 Provinsadvokaten i fremtiden

Print Print
14-11-2005

Af Sys Rovsing Koch, formand for Advokatrådet

For nylig var jeg inviteret til at holde foredrag i en advokatforening i Jylland. Temaet var ”Hvad er fremtiden for advokatforretninger i provinsen – og for advokatforeninger?” Problemstillingen var aktualiseret, fordi der blandt byens advokater var en opfattelse af, at fordums tiders nære kollegiale forhold var afløst af en vis fjernhed. Ikke på grund af fjendtlighed, men fordi kontorerne havde udviklet sig forskelligt og ordinær ret, som tidligere var samlingspunkt for såvel fuldmægtige som advokater, var blevet afløst af skriftlig forberedelse.

Mit svar var og er: Selvfølgelig er der en fremtid for advokater i provinsen uanset retskredsreform og ændringer i processen, som gør, at der ikke mere findes et fysisk rum for udveksling af kontakter. At skulle mødes ikke i det fysiske, men i det virtuelle rum, ændrer forholdene i branchen. Vi må agere i overensstemmelse med de strukturreformer, der sker omkring os. Der opstår nye arbejdsfelter – markeder – og vi udvikler nye måder at markedsføre på.

Vi ved fra undersøgelser, at tilgængelighed betyder alt, geografisk placering betyder mindre. Så tilgængelighed er en kerneværdi, som alle advokater bør satse på – ikke mindst advokater i provinsen. Der er et stort uudnyttet potentiale ved rådgivning af private kunder, en stigende velstand, problemerne er mere komplekse og markedet større. Kunderne tror, at advokatbistand er dyr, og at advokaten er utilnærmelig. Med de nye advokatetiske regler om prisoplysning over for kunder, bør tærsklen mellem advokat og kunde trods alt blive lavere.

Over 70 procent af privatkundernes brug af advokat ligger inden for områderne bolighandel, testamenter, dødsbobehandlinger og lejeforhold – kerneområder for advokatydelse. Med de særlige foreninger, der har dannet sig inden for områderne, Danske Boligadvokater og Danske Familieadvokater, og Advokatrådets markedsføringsprojekt over de næste år bør markedsandelen på disse områder ikke blot fastholdes men udvides.

Tilgængelighed er også vigtig for offentlige kunder som f.eks. landets kommuner. Derfor har Advokatrådet og Kommunernes Landsforening i fællesskab udviklet en kommunal advokatvagt, hvor kommuner under gennemførelsen af kommunalreformen let og til en gennemskuelig pris kan få gode råd fra – gerne lokale – advokater om kontraktforhold.

Det lokale erhvervsliv skal spille en måske endnu vigtigere rolle for provinsens advokater i fremtiden. Fra undersøgelser ved vi, at erhvervslivet i høj grad vælger advokat ud fra sin egen selvforståelse. Små og mellemstore virksomheder vælger små og mellemstore advokatfirmaer – de vælger en størrelse, som de føler sig godt tilpas med. Netop ud fra den erfaring har flere større jyske advokatkontorer stiftet filialer i København, hvor de vil forsøge at kapre netop de små og mellemstore virksomheder fra de helt store hovedstadskontorer.

Vi har også en regering, der satser på, at det danske erhvervsliv ikke må skævvrides, og at nye initiativer på erhvervsfronten også skal blomstre i provinsen. Brugen af rådgivningstimer i dansk erhvervsliv er langt mindre end i udenlandske erhvervsliv, og derfor er der her et stort uudnyttet potentiale, også for advokater uden for København.

Men selv om provinsens virksomheder langt hen ad vejen foretrækker provinsens advokater, så er det stadig et krav at kvaliteten er i orden, ellers går de et andet sted hen. Med Advokatrådets nye forslag om obligatorisk efteruddannelse er der taget skridt til en generel kvalitetssikring i branchen.

Fælles for privatkundernes og erhvervskundernes valg af advokat er, at kerneværdier som tilgængelighed og handlekraft er meget vigtige. Til gengæld forudsætter kunderne, at advokaten er den dygtigste juridiske rådgiver, samt at han eller hun er uafhængig og har tavshedspligt. Advokatsamfundet skal synliggøre kerneværdierne, så markedet ved og forstår, hvad der er advokatens særkende. Advokatvirksomhederne skal til gengæld markedsføre sig selv på den enkelte virksomheds profil og produkter. Dette er nødvendigt  i et stadig mere frit marked for juridisk rådgivning.

Hvor vil fremtidens konkurrence så komme fra? Med vinkelskriverlovens forventede ophævelse kan alle reklamere for juridisk rådgivning og med de lempelser i mødemonopolet, som må forventes, kan flere gå i retten. Så meget desto vigtigere er det, at vi fastholder vores faglighed, at vi udbygger den, og at vi fortæller om den, kort sagt markedsfører os. Konkurrencen kommer alle steder fra, måske som noget nyt fra bedemænd, fra forsikringsselskaber, revisorer, fagforeninger, som skal have nye vitaminer i deres rådgivning over for kunderne, og ejendomsmæglere. Konkurrence er af det gode. Det udfordrer vores bekvemmelighed, fremmer kreativiteten, gør advokatvirksomheden – også i provinsen – til en udfordrende og spændende arbejdsplads.