Advokaten 10 Voldgiftsreformens perspektiver

Print Print
17-10-2005

Af Peter Arnt Nielsen, lektor, Copenhagen Business School
Det danske voldgiftsmiljø bør reagere på den nye voldgiftslovs muligheder ved at fusionere de to største danske voldgiftsinstitutter eller tage initiativ til et fælles nordisk institut.

Danmark fik som bekendt en ny voldgiftslov i år i stedet for voldgiftsloven fra 1972. Den nye lov giver i international sammenhæng Danmark en af de mest moderne og helstøbte voldgiftslove samtidig med, at retssikkerheden sikres. Den nye lov bygger nemlig på UNCITRAL's modellov om international voldgift (modelloven), som mere end 40 lande har lagt til grund for deres voldgiftslovgivning, bl.a. Storbritannien, Tyskland, Sverige, Finland og Norge.

I den redegørelse om reform af voldgiftsloven, som Advokatrådet udarbejdede i 2003, var et af hovedargumenterne for en ny voldgiftslov, at en moderne og komplet lov på grundlag af modelloven ville have klare fordele for erhvervslivet. Det blev understreget, at en sådan lov ville få stor betydning for import- og eksportvirksomheder, og at loven ville give kendskab og tillid til det danske voldgiftssystem og dermed gøre det lettere at tiltrække internationale voldgiftssager til Danmark. Justitsministeriet fremhævede i bemærkningerne til forslaget til ny voldgiftslov, at en moderne dansk voldgiftslov forventes at kunne bidrage til, at Danmark bliver et mere attraktivt forum for international voldgift til gavn for dansk erhvervsliv.

Med reformen har den danske voldgiftssektor således fået nye og store muligheder for udvikling. Det legislative grundlag for at tiltrække flere internationale voldgiftssager til Danmark er nu skabt, og det er op til voldgiftssektoren at udnytte mulighederne.

De to største danske voldgiftsinstitutter, Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed og Det Danske Voldgiftsinstitut, bør etablere en fælles arbejdsgruppe, som skal fokusere på optimal udnyttelse af de muligheder, voldgiftsreformen giver. Dette vil være i overensstemmelse med erhvervslivets behov og en rigtig reaktion på et af hovedformålene bag voldgiftsreformen. I arbejdet kan andre interessenter, f.eks. Dansk Industri, inddrages. En oplagt mulighed er en fusion mellem de to institutter, således at der skabes en slagkraftig konkurrent til de store, anerkendte institutter i Sverige, Frankrig og Storbritannien. Hermed vil de to danske aktører skabe det fornødne institutionelle grundlag for en udbygning af Danmark til et moderne og attraktivt voldgiftsland.

En anden mulighed, der også rummer meget interessante perspektiver, er etablering af et fælles nordisk voldgiftsinstitut, da både Norge, Sverige og Finland i lighed med Danmark er modellovslande. Dette vil i endnu højere grad forbedre mulighederne for at tiltrække internationale voldgiftssager til denne region og give megen synergi for de involverede institutter. Dette gælder både i forhold til administration af det fælles institut og voldgiftssagerne, men også i relation til videreudvikling af fælles efteruddannelse, kurser og seminarer mv. samt videreudvikling af moderne regler om bl.a. fast track arbitration og mediation.

I international sammenhæng er det danske voldgiftsmiljø, herunder de to store institutter, ikke særligt kendt. Miljøet er også lille. Et nordisk fællesmiljø vil derimod være betydeligt større, og et nordisk voldgiftsinstitut vil have meget bedre muligheder for at blive kendt og anerkendt i udlandet. Hermed kan der skabes en stor spiller på den internationale scene. De øvrige forudsætninger er også til stede, da de nordiske lande kendetegnes ved politisk stabilitet, effektiv administration, velfungerende infrastruktur samt betydelig goodwill i andre lande. Endvidere kender de nordiske lande stort set ikke til korruption, og dommer- og advokatstandene er respekterede for deres saglighed og arbejdsomhed.

Enkelte institutioner vil måske have visse betænkeligheder ved, muligvis uvilje mod, en fælles voldgiftsinstitution. Imidlertid er det spørgsmålet, om ikke sådanne ”lokalpolitiske” hensyn giver bagslag på sigt. Voldgiftsreformen krævede politisk mod og beslutsomhed. Det er nu op til voldgiftssektoren at udvise de samme egenskaber.