Advokaten 10 Livsforsikringer skal i de rigtige lommer

Print Print
17-10-2005

Af Connie Bøgedal Hansen, jurist i Topdanmark Livsforsikring
En af de fornemste opgaver for et forsikringsselskab er at sikre, at udbetalinger fra f.eks. en afdøds livsforsikringer havner i de rette lommer. Desværre oplever vi jævnligt, at formkravene, der sikrer, at dette sker, ikke er overholdt. Konsekvensen kan være unødvendige omkostninger, usikkerhed hos de involverede og længere ekspeditionstid.

Vi overlader rådgivning om f.eks. kombinationssæreje eller formueforhold generelt til advokaten eller eventuelt en revisor. Vi varetager det, der er vores speciale, nemlig rådgivning om forsikringsforhold herunder begunstigelser og henviser til yderligere rådgivning, såfremt kunden har behov for det.
Udbredelsen af bl.a. arbejdsmarkedspensioner betyder, at udbetaling herfra ved dødsfald udgør en stadig stigende del af afdødes formue. Det er derfor vigtigt, at der tages stilling til disse ofte betydelige beløb. Vi opfordrer derfor til, at advokater fokuserer mere på den del af personens midler, der ikke indgår i boet.

Flere regelsæt
Som forsikringsselskab oplever vi jævnligt ved udbetaling af forsikringsydelser, at afdøde har skrevet testamente og heri har taget stilling til, hvem der skal have penge fra forsikringen. Desværre har afdøde – eller afdødes rådgiver/advokat glemt, at give forsikringsselskabet besked om ændringerne. Det gælder eksempelvis, når der er indsat en ny begunstiget, eller afdøde ønsker, at den begunstigede skal have særeje.

Når en person opretter testamente, går vi ud fra, at testator ønsker at træffe en bindende bestemmelse om fordeling af sine aktiver – en bestemmelse, der afviger fra de almindelige arveregler. Problemet er, hvis der i testamentet også bliver taget stilling til de beløb, der kommer til udbetaling fra en forsikring.

Afdødes formue behandles efter Arveloven, mens forsikringer reguleres af Forsikringsaftaleloven (FAL). Når der ændres begunstigelse på en forsikring i et testamente, er der risiko for at blande disse to regelsæt sammen. Dermed øges risikoen også for, at forsikringen ved dødsfald ikke

bliver udbetalt i henhold til afdødes ønske. Det skyldes, at der er uoverensstemmelse mellem den begunstigede, der er noteret på forsikringen og den person, der er nævnt som begunstiget i testamentet.

FAL § 105 beskriver reglerne ved fortolkning af en begunstigelse. Tvivl om fortolkning af især § 105 stk. 5 (nærmeste pårørende) kan medføre forhaling af udbetalingen. Oveni kommer, at der ofte vil være omkostninger til at få afklaret, hvem der er rette modtager af udbetalingen. Omkostninger der som udgangspunkt skal udredes af dem, der mener sig berettiget til at modtage udbetalingen. Udbetaling kan ske på baggrund af dom, forlig eller hvis den pågældende skifteret tager stilling til spørgsmålet i henhold til § 89 i Dødsboskifteloven.

Ved tegning af en forsikring rådgiver forsikringsselskabets assurandør om forsikringens virkemåde herunder bestemmelser om begunstigelse. Til det formål tilbyder vi en række standardløsninger. Hvis kunden derimod ønsker yderligere rådgivning om f.eks. arveforhold eller andet, der vedrører hans formueforhold, henviser vi kunden til advokat eller revisor.

FAL § 103 beskriver formkrav til ændring af en begunstigelse: Enhver ændring skal meddeles selskabet skriftligt eller være noteret på policen af selskabet.

Tager forsikringens ejer i sit testamente alligevel stilling til, hvem der skal være begunstiget, er det vigtigt, at selskabet modtager en kopi heraf. Kun derved kan selskabet ændre begunstigelsen i overensstemmelse med ejerens ønske. På dette tidspunkt har vi samtidig mulighed for at kontakte forsikringens ejer og få afklaret eventuelle spørgsmål, hvis der opstår uklarhed omkring indsættelsen eller dens omfang.

I stedet for at indsende kopi af sit testamente til selskabet, anbefaler vi, at forsikringens ejer kontakter selskabet med henblik på at ændre den eksisterende begunstigelse. Hvis den begunstigede dør før forsikringens ejer, bortfalder begunstigelsen, jf. FAL § 106. Derfor er det også en god idé at notere en subsidiær begunstiget og i øvrigt anføre en fordelingsnøgle, hvis flere er begunstiget, og udbetalingen ikke skal deles ligeligt.

Samlever er ikke nærmeste pårørende
Mange selskaber anvender standardbegunstigelsen, ”nærmeste pårørende”, medmindre forsikringstageren aktivt ændrer den. Det er desværre en udbredt misforståelse ved fortolkning af denne standardbegunstigelse, at en samlever anses for at være nærmeste pårørende. Der er afsagt flere domme, der viser, at det er meget svært at få medhold i, at en samlever skal betragtes som ”nærmeste pårørende” (se bl.a. U 2005.94Ø). En samlever kan indsættes som begunstiget ved navns nævnelse, og der kan være visse betingelser, der skal være opfyldt, før en person betragtes som samlever.


Konsekvenserne af særeje
Det stigende antal skilsmisser medfører en større ”omsætning” af ægtefæller, samlevere mv. Hvis forsikringsejeren ønsker at sikre, at den begunstigede kan beholde det udbetalte som sin ejendom uanset senere dispositioner i privatlivet, kan det være en god idé, at gøre udbetalingen til den begunstigedes særeje.

Eksempler på anvendelse af særeje

Hvis

Og

Mor og Far har hver sin livsforsikring på kr. 1 mio., hvor deres søn er indsat som begunstiget og de dør på samme tid.

Der ikke er noteret særeje på policen.

Modtager sønnen udbetaling fra forsikringerne. Er han allerede gift eller gifter han sig, vil beløbet fra forsikringerne indgå i fællesejet. Bliver sønnen efterfølgende skilt, skal han dele forsikringssummerne med sin ægtefælle.

Der er noteret særeje på policen.

Modtager sønnen udbetaling fra forsikringerne som sit særeje (skilsmisse-, fuldstændigt- eller kombinationssæreje). Er han allerede gift eller gifter han sig, vil beløbet fra forsikringerne ikke indgå i fællesejet. Bliver sønnen efterfølgende skilt, skal han heller ikke dele forsikringssummerne med sin ægtefælle.

Ønsker forsikringens ejer, at udbetaling til den begunstigede skal være dennes særeje, kan det noteres på policen. Der er flere former for særeje, der kan træffes bestemmelse om:

·        Skilsmissesæreje
·        Fuldstændigt særeje
·        Kombinationssæreje

Visse former for kombinationssæreje kan dog være undtaget, fordi de vedrører begge ægtefællers formue (den begunstigede og dennes ægtefælle), og derfor alene kan aftales parterne imellem via en ægtepagt. Disse typer kan tredjemand ikke træffe bestemmelse om.