Advokaten 10 Liberalisering af advokatbranchen

Print Print
17-10-2005

Af Henrik Rothe, generalsekretær
Konsulentfirmaet Copenhagen Economics har analyseret behovet for og konsekvenserne af en deregulering af advokatbranchen og advarer mod en omfattende liberalisering.

Som det fremgår af lederen i dette blad, har Advokatrådet bedt konsulentfirmaet Copenhagen Economics om at foretage en økonomisk analyse af behovet for og konsekvenserne af en liberalisering af advokatbranchen.

Copenhagen Economics er en nordisk konsulentvirksomhed, som har specialiseret sig i at lave samfundsøkonomiske analyser for private og offentlige kunder. Copenhagen Economics har således blandt andet analyseret konsekvenserne af at liberalisere handlen med serviceydelser for EU-Kommissionen, den britiske regering og den schweiziske regering.

Copenhagen Economics har haft fri adgang til alle relevante data, Advokatsamfundet ligger inde med. Der er foretaget specialkørsler i Danmarks Statistik, en række eksterne data og en omfattende økonomisk litteratur er inddraget i analysen. Det er derfor Advokatrådets opfattelse, at der med rapporten fra Copenhagen Economics er tilvejebragt et meget væsentligt bidrag til de fortsatte drøftelser i Advokatudvalget om den fremtidige regulering af advokatbranchen.

Nogle af forudsætningerne for nedsættelsen af Advokatudvalget var, at Konkurrencestyrelsen har vurderet, at advokatbranchen er en branche med konkurrenceproblemer, og at regeringen har en politisk målsætning om at halvere antallet af brancher med konkurrenceproblemer inden for få år. Advokaterne er derfor kommet i søgelyset – selv om målinger fra EU-Kommissionen viser, at kun Sverige og Finland er nået længere end Danmark med hensyn til liberalisering af advokatbranchen.

Når Konkurrencestyrelsen kommer frem til, at der er problemer, er det fordi branchen ”slår ud” på tre af i alt ni indikatorer i den model, styrelsen anvender. Det er styrelsens udgangspunkt, at konkurrencen begrænses af den offentlige regulering, at den lave tilvækst af nye virksomheder tyder på konkurrenceproblemer og endelig, at lønnen til de ansatte i branchen ligger meget højt.

Copenhagen Economics er i stand til på meget overbevisende måde at tilbagevise disse synspunkter.

Konkurrence i branchen
Det betyder ikke, at Copenhagen Economics når frem til, at der slet ikke er nogle samfundsmæssige gevinster ved at gennemføre en nøje doseret og afbalanceret liberalisering. Men gevinsterne er begrænsede. Det gør det særlig vigtigt at gennemføre liberaliseringen på en sådan måde, at den ikke fører til skadelige konsekvenser, der overstiger gevinsterne. Risikoen er absolut til stede, for rapporten peger meget klart på, at et kvalitetsfald i den juridiske rådgivning og retssagsbehandling ikke alene rammer den enkelte klient men også samfundet som sådan. Advokatbranchen er nemlig med til at skabe grundbetingelserne for en velfungerende markedsøkonomi, fordi det forudsætter et velfungerende retssystem. Det er derfor vigtigt for samfundet, at en uafhængig advokatbranche leverer rådgivning af en god kvalitet til en rimelig pris.

Copenhagen Economics konstaterer, at der allerede er en meget betydelig konkurrence i branchen. Copenhagen Economics har beregnet koncentrationsgraden i branchen og konstaterer, at denne – uanset om man beregner den for hele branchen eller for udvalgte segmenter – er meget lav. Dette opfattes i økonomisk teori som en klar indikation af, at der er stærk konkurrence. Det konstateres endvidere, at advokaterne på næsten hele den del af omsætningen, som ikke har med retssager at gøre, allerede er udsat for stærk konkurrence fra andre aktører.

Helt overordnet påpeger Copenhagen Economics, at hovedproblemet på markedet for juridisk rådgivning ikke er manglende konkurrence på udbydersiden, men derimod at markedet for juridisk rådgivning ikke er særlig prisfølsomt. Aftagerne lægger langt større vægt på kvalitet og renomme end på pris. Der kan derfor næppe gøres meget mere for at fremme priskonkurrencen mellem advokater end det, Advokatrådet allerede selv har gjort med den nye prisoplysningsregel i de etiske regler.

Derimod finder Copenhagen Economics, at en ophævelse af ”vinkelskriverloven” vil være en fordel, idet konkurrencen på ydelser med lav kompleksitet og lav betalingsvilje vil blive øget. Samtidig vurderes det at markedet vil blive udvidet.

På samme måde finder Copenhagen Economics, at en vis forsigtig lempelse af advokaters eneret til at repræsentere parter i retssager vil føre til, at markedet udvides og flere sager vil blive ført. Samfundsmæssige hensyn taler dog for kun at lempe for de ”enkle” sagers vedkommende. Samtidig påpegesdet,atmarkedetsprioriteringafkvalitetogkompetencebegrænsereffektenafen liberalisering. De fleste vil stadig foretrække advokaten.

Endelig påpeges det, at effekten af en liberalisering især for så vidt angår byretssager kan være et stigende sagsantal ved domstolene. Da retsafgiften kun dækker en begrænset del af domstolenes driftsomkostninger, kan en sideeffekt af en liberalisering derfor blive en ikke helt ubetydelig forøgelse af de offentlige udgifter.

Copenhagen Economics peger endvidere på, at en lempelse af kravene til navnlig den praktiske uddannelse, advokater skal gennemgå, på langt sigt kan føre til et øget antal advokater – og dermed øget konkurrence.

Eventuelle lempelser skal dog gennemføres efter grundige faglige overvejelser så kvaliteten ikke sænkes. Der er dog allerede et ret stort potentiale, som kan øge konkurrencen, idet der er ca. 1800 advokater i den erhvervsaktive alder med deponeret bestalling.

Ejerskab og medlemskab
Blandt konkurrenceøkonomer er det en almindelig antagelse, at regler der begrænser adgangen til at eje en bestemt type virksomhed, er konkurrencebegrænsende. Copenhagen Economics når efter en grundig analyse af de særlige forhold i advokatbranchen til det næsten stik modsatte resultat. Der er ikke noget der tyder på, at andre end advokater kan drive advokatvirksomhederne mere effektivt. Til gengæld kan en lempelse gøre det vanskeligt at bevare advokaternes uafhængighed. En lempelse skal derfor gennemføres, så uafhængighed og tavshedspligt kan bevares. Copenhagen Economics kan derfor kun anbefale, at andre medarbejdere som arbejder i advokatvirksomheden kan blive med ejere af en minoritetsandel – og kun hvis de underkastes advokatregulering.

Endelig anbefaler Copenhagen Economics, at det obligatoriske medlemsskab af Advokatsamfundet opretholdes, og at det stadig er Advokatsamfundets organer – råd og nævn – som inden for retsplejelovens rammer udøver tilsyns- og disciplinærmyndighed og udvikler standarden god advokatskik. Der er intet der tyder på, at denne måde at regulere advokatbranchen på begrænser konkurrencen. Tværtimod taler også økonomiske argumenter for, at en såkaldt delt regulering, som sikrer advokaternes uafhængighed af statsmagten, er en optimal reguleringsform.

Pladsen tillader ikke en detaljeret gennemgang af Copenhagen Economics rapport, men jeg kan kun opfordre alle medlemmer til at downloade den fra vores hjemmeside www.advokatsamfundet.dk. Den er opbyggelig læsning. Det er befriende, at det ikke alene er retssikkerhedsmæssige men også konkurrenceøkonomiske argumenter, som kan føres i marken til støtte for de synspunkter, Advokatrådets repræsentanter fremfører i Advokatudvalget. Det giver et stærkt udgangspunkt i de kommende forhandlinger.