Advokaten 10 Hvidvask igen

Print Print
17-10-2005

Af Henrik Rothe, generalsekretær

Det lovforslag, der skal gennemføre EU's tredje hvidvaskdirektiv i Danmark tager på flere områder hensyn til advokatens særlige stilling og til tavshedspligten.

Blækket VAR næppe tørt på EU's andet hvidvaskdirektiv – som inddrog advokater i kredsen af indberetningspligtige – før EU-Kommissionen begyndte arbejdet på et tredje direktiv. Arbejdet med tredje hvidvaskdirektiv er dels drevet af den fortsatte store politiske opmærksomhed omkring bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme, dels af at samarbejdsorganet FATF har revideret de såkaldte ”40 anbefalinger”, som også lå til grund for andet hvidvaskdirektiv.

Tredje hvidvaskdirektiv foreligger nu i sin endelige udformning. Som vanligt vil der blive givet medlemsstaterne i EU tid til at implementere direktivet i national lovning – og det er der god grund til. En del medlemsstater har end ikke nået at implementere andet direktiv, selvom  implementeringsfristen for længst er udløbet. I Danmark gennemførte vi implementeringen af andet direktiv meget hurtigt, og det på en måde så danske advokater fik en mere vidtgående indberetningspligt end advokater i de fleste andre europæiske lande, som gav sig bedre tid og dermed fik 11. september 2001 på større afstand.

Danmark ser nu ud til igen at overhale resten af Europa indenom, idet økonomi- og Erhvervsministeriet allerede har sendt et lovforslag i høring, som gennemfører det nye direktiv. Baggrunden herfor skal måske søges i, at Danmark for øjeblikket sidder med formandskabet i FN's antiterrorkommission. Det tredje hvidvaskdirektiv – og forslag til en ny dansk hvidvasklov –  indeholder en række nyskabelser, nye pligter, som først og fremmest berører den finansielle sektor, og set fra et advokatperspektiv er der faktisk grund til at være meget tilfreds med forslaget til ny hvidvasklov.

Hvor gælder loven?
Advokater skal, efter det nye lovforslag ganske vist stadig i et vist omfang være indberetningspligtige, men regeringen har – helt i overensstemmelse med intentionerne i tredje hvidvaskdirektiv – lempet advokaters indberetningspligt i erkendelse af, at fortrolighedsforholdet mellem en advokat og en klient i væsentlig grad er med til at sikre det enkelte individs retssikkerhed.

I det nye lovforslag er der derfor sket en indskrænkning af lovens anvendelsesområde i forhold til advokater. Indberetningspligten omfatter efter forslaget situationer, hvor en advokat deltager eller bistår med at planlægge eller udføre transaktioner vedrørende køb og salg af fast ejendom eller virksomheder, forvaltning af klienters penge eller værdipapirer, åbning eller forvaltning af bankopsparings- eller værdipapirkonto, tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder eller finansielle transaktioner af klienters klienters regning eller transaktioner vedrørende fast ejendom. I modsætning til den nugældende lov er der derimod ikke indberetningspligt for advokater, som yder almindelig forretningsmæssig rådgivning.

Samtidig med denne præcisering og begrænsning af lovens anvendelsesområde er der sket en udvidelse af det område, hvor advokater er helt fritaget for at foretage indberetning. Efter de nugældende regler er advokater helt undtaget for indberetningspligt, hvis de bistår en klient før, under eller efter en retssag. Advokatrådet har altid ment, at denne afgrænsning var alt for snæver. Det er derfor tilfredsstillende, at lovforslaget nu tager sit udgangspunkt i, at enhver borger skal kunne søge juridisk rådgivning i tillid til, at fortrolige oplysninger ikke videregives til myndighederne af advokaten. Det nye lov forslag lyder således:

”Advokater er undtaget for pligten i denne lov til at indberette oplysninger, som disse modtager fra eller indhenter om en af deres klienter i forbindelse med, at de fastslår den pågældende klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg. Dette gælder uanset om oplysningerne modtages før, under eller efter retssagen.”

Er der et klientforhold?
I fortsættelse af den nye hvidvasklov er der også gjort op med et andet problem, som har skabt vanskeligheder for advokaterne, nem lig spørgsmålet om hvornår der er etableret en sådan forretningsforbindelse, at indberetningspligten og pligten til at sikre legitimationsoplysninger indtræder. Det ny lovforslag fra en risikobaseret vurdering. Det vil formentlig indebære, at advokater, som beskæftiger sig med forretningsområder med en meget lav risiko for hvidvasktransaktioner, kan undgå meget bureaukrati. Det er også værd at bemærke sig, at det udtrykkeligt fast slås, at forbudet mod overhovedet at etablere en forretningsforbindelse ikke gælder for advokater, når advokatens rådgivning vedrører et område, som er helt undtaget for indberetningspligt.

I legitimationsreglerne er der imidlertid også en nyskabelse, som kan vise sig at komme til at volde svære praktiske vanskeligheder i advokatbranchen og for den sags skyld også for alle andre indberetningspligtige. Det er pligten til at sikre oplysninger om den enkelte klients reelle ejerforhold, hvis klienten er en virksomhed. Det fastslås i lovforslaget, at den indberetningspligtige

skal træffe rimelige foranstaltninger til at klarlægge en virksomheds ejer og kontrol struktur, og at virksomhedens reelle ejere skal identificeres. Det siger sig selv, at dette ikke altid er en let sag, og det er et spørgsmål vi vil vende tilbage til i en revideret vejledning til advokatbranchen.

Stadig indberetning til advokatsamfundet
Advokatsamfundet har allerede efter den nugældende regulering en særstilling ved, at vi kan modtage indberetninger fra advokater, som har en mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, mens det for alle andre erhvervs vedkommende er således, at indberetninger skal indgives til SØK. I den nye lovforslag bevarer Advokatsamfundet denne særstilling og bevarer også retten til at have en filterfunktion, som sikrer at uberettigede indberetninger i klienternes interesse ikke videregives til SØK. Dette er et vigtigt værn for advokatens tavshedspligt.

I det nye lovforslag er indeholdt regler, som skal sikre, at de indberetningspligtige professioner og enkeltvirksomheder over holder indberetningspligten og opstiller de fornødne procedurer til at sikre opmærksomhed om indberetningspligten. For alle andre virksomheders vedkommende vil det være således, at dette tilsyn skal udøves af En offentlig myndighed, men det er meget glædeligt at konstatere, at lovforslaget i respekt for krav om advokatens uafhængighed af statsmagten placerer tilsynsopgaven i Advokatsamfundet i overensstemmelse med Retsplejelovens regler. Hvorledes denne til synspligt konkret skal tilrettelægges, må her efter bero på nærmere forhandlinger mellem Advokatsamfundet og Justitsministeriet.

Den nye hvidvasklov indebærer temmelig mange ændringer i forhold til den gældende regulering. Advokatsamfundet udgav i forbindelse med implementeringen af andet hvidvaskdirektiv i dansk ret en ganske omfattende vejledning til branchen. Denne vejledning vil selvfølgelig blive revideret og stillet til medlemmernes rådighed, når det nu foreliggende lovforslag om ændring af hvidvasklovgivningen gennemføres. Advokatrådet har afgivet høringssvar til det nye lovforslag. Dette høringssvar er tilgængeligt på www.advokatsamfundet.dk