Advokaten 10 En dommer skifter sæde

Print Print
17-10-2005

Af Pia Møller, pressechef
Efter mere end seks år i direktørstolen i Domstolsstyrelsen skal Bent Carlsen nu lede landets største dommerarbejdsplads. Han er spændt på at se, om de rammer, han har været med til at lægge, fungerer i virkelighedens verden.

Da han for godt seks år siden fik jobbet som øverste leder af den helt nye Domstolsstyrelse, der skulle sikre og synliggøre domstolenes uafhængighed, regnede han med, at hans tid her ville vare seks til otte år. Når han den 1. november tiltræder sit nye job som præsident for østre Landsret, er der gået seks et halvt.

- Det er vigtigt, at der hele tiden kommer nye kræfter og nye øjne ind på den her post. Der skal være noget dynamik. Men tidspunktet er jo aldrig rigtig godt, siger den 53-årige dommer.

Han forlader styrelsen på et tidspunkt, hvor den står overfor den største udfordring nogen sinde, nemlig den kommende retskredsreform og reform af tinglysningssystemet.

- Vi har haft rigtig travlt med at få stablet en fiks og færdig projektorganisation på benene. Vi har ansat folk og nedsat projektgrupper ved de forskellige retter. Så den del skulle gerne stå klar til min efterfølger.

Der er nok at tage sig af i forbindelse med fusionen, som Bent Carlsen kalder den. Blandt de ting, der skal afklares er, hvor de nye større retter skal have til huse fra 2007, hvor reformen skal være gennemført, og indtil nogle nye bygninger står klar. Hvordan koordinerer man retskredsreformen med omlægningen af tinglysningen, som følger et til to år senere, og hvad skal der ske med personalet?

Lovforslaget ventes vedtaget i juni 2006, og embedscheferne skal efter planen være ansat allerede i september. De har så tre måneder til at forberede deres nye embede, og den drejebog, Domstolsstyrelsen har på tegnebrættet, kan der blive god brug for.

- Vi skal ikke bare gennemføre én fusion, men 25, hvis det er det tal, vi ender på. Så embedscheferne skal have de bedst mulige redskaber. Fra første dag skal de have en drejebog, der fortæller, hvordan man bygger et nyt embede op, og hvordan man fusionerer kulturerne. Erfaringen viser, at over halvdelen af fusionerne kikser på grund af dårlig kultursammensmeltning.

- Når Svendborg skal modtage et antal nye retter, så kan alle ansatte godt gå ud på parkeringspladsen. Og så sættes det nye hold. De gamle skal ikke sidde og fortælle, at der er plads i kælderen til dem i Assens og Faaborg. Det er et nyt hold, og ingen har førsteprioritet til bestemte pladser og skal bestemme, hvor der må ryges eller ikke ryges, siger Bent Carlsen.

For lang proces
Han peger på, at processen omkring en reform af retskredsene kunne have været gennemført hurtigere. Allerede i 2001 kom betænkningen fra Domstolenes Strukturkommission, og først her i efteråret bliver der fremsat et konkret lovforslag.

- Som demokratisk proces er det forståeligt, men isoleret set er det i strid med alle gode anbefalinger om fusioner, at man trækker processen i så lang tid, som det er sket her. Det bedste er, at tingene foregår hurtigt, og at det hurtigt bliver afklaret, hvem der skal være de fremtidige ledere og mellemledere.

- Der er mange bekymringer blandt personalet ved retterne. Meget er på det helt jordnære plan og går på, hvor skal jeg arbejde, kører der bus dertil, kan jeg overføre min deltid og den slags helt menneskelige og forståelige tanker, fortæller Bent Carlsen.

Uafhængighed må ikke misbruges
I den årrække, Bent Carlsen har stået i spidsen for Danmarks Domstole, er der blevet fastlagt et fælles værdigrundlag for domstolene, og der er nedskrevet en række politikker for f.eks., hvordan retterne skriver breve og i øvrigt kommunikerer med omverdenen.

- Vores organisation er jo meget decentral. Der er 82 byretter, og vi når ikke ud til dem hver dag. Så det er vigtigt at finde noget, vi kan være fælles om. En hovedopgave har været at gå igennem de mange traditioner og holdninger, der har været ved domstolene, og skille det gode ud for at kunne bevare det, og så få de dårlige vaner fjernet. Det har vi forsøgt med forskellige politikker og overordnede målsætninger, som vi har holdt hinanden fast på, siger han.

Det har virket i Domstolsstyrelsen, lyder Bent Carlsens egen vurdering, og han vil drage til østre Landsret med den samme ledelsesstil og filosofi.

- Jeg vil meget gerne have ploven ned i furen, før jeg udtaler mig om særlig meget. Jeg skal ned og se, hvordan tingene står til i østre Landsret og have en snak med dommere og det øvrige personale. Og så kan det da godt være, at vi på et tidspunkt også skal have skrevet noget ned, siger han.

Bent Carlsen har i sin tid i Domstolsstyrelsen forsøgt at gøre op med det, han betegner som tidligere tiders berøringsangst i forhold til at lede dommerne ved retterne. Og østre Landsret vil da også få en synlig leder, der aktivt vil sætte rammerne for rettens arbejde.

- De ledende dommere har tidligere været bekymrede for at gå ind og træffe beslutninger i forhold til kollegerne. Men det er efter min mening udtryk for dårlig ledelse ikke at tage ansvar for at få retten til at fungere på en ordentlig måde.

- Dommeres uafhængighed er noget, der skal værnes meget om, fordi det er helt afgørende for det system, vi har. Men den gælder jo kun det judicielle. Man må ikke misbruge uafhængigheden til at sige, at man ikke er en del af det øvrige samfund eller en del af en domstol. Det mener jeg, at der er skabt forståelse for blandt de ledende dommere. Det er jo op til dem at bestemme en masse ting om rammerne for retssagsbehandlingen, f.eks. hvornår man berammer sager og om der er skriftlig forberedelse, siger Bent Carlsen.

Østre landsrets image
En af udfordringerne for den kommende retspræsident bliver at forbedre Østre Landsrets image i offentligheden. Domstolsstyrelsens egne undersøgelser viser, at tilfredsheden med landsretten i øst er en smule lavere end med landsretten i vest. Men mere afgørende er nok, at utilfredsheden med  Østre Landsret med jævne mellemrum kommer til udtryk blandt advokater, og at pressen også har flere negative historier om østre Landsret end om Vestre Landsret.

- Det er med ærgrelse, at jeg fortsat hører om det. Og jeg har et helt klart ønske om, at det bliver vendt over en kort årrække. Så kan Vestre få sølvmedaljen i brugerundersøgelsen. Jeg ser dog ikke så sort på det. Det er sket en række ting i østre, og der er også kommet mange nye og dygtige folk ind i dommerkredsen. Men det tager et stykke tid at ændre på et image, siger Bent Carlsen og tilføjer:

- Der er jo kun en ting at gøre, nemlig at fortsætte dialogen med brugerne, dels ved brugerundersøgelser, dels ved at forstærke kontakten til advokatverdenen og andre brugergrupper. Vi skal have nogle åbne drøftelser af, hvad man forventer af landsretten, og hvad vi kan levere. En sådan dialog kan der i princippet ikke være nok af.

Rekruttering af advokater
Også når det handler om at få flere advokater ind i dommerstillinger ønsker Bent Carlsen  en tættere dialog med advokat branchen. Han har allerede taget hul på den som direktør i Domstolsstyrelsen, hvor han har opfordret de store advokatvirksomheder til at få nogle af deres yngre advokater til at søge en tre måneders konstitution ved landsretterne.

- Det giver en fremragende fornemmelse af, hvad der foregår i retten. De hører procedurer hver eneste dag fra deres kollegers side, og de er med i baglokalet og kan høre, hvordan dommerne bedømmer dem.

østre Landsret er markant dårligere til at rekruttere advokater til dommerstillinger end Vestre Landsret. Hvad forklaringen er, har Bent Carlsen ikke noget konkret bud på, men siger blot, at ”det vil være fremragende at få flere dygtige advokater ind i faste stillinger.”

- Problemet er, at advokaten for at blive bedømt til en fast stilling, skal ind i en ni måneders periode. Det er ifølge advokaterne et stort problem, at de må sige farvel til klienterne i den periode. Hvis det ikke lykkes at få advokater ind i et større antal, så må vi overveje andre måder at rekruttere på. For så er der for stor en hindring, siger han.

Forklaringen på de ni måneder lange konstitutioner, hvor advokaterne bedømmes, er, at man vil have størst mulig sikkerhed for, at det er de rigtige folk, der bliver dommere. Og reglerne gælder også for dommerfuldmægtige og andre, der ønsker faste dommerstillinger, forklarer den kommende landsretspræsident.

Politisk indblanding
Som noget af det sidste i sin egenskab af Domstolsstyrelsens øverste chef, gjorde Bent Carlsen sig i sommer bemærket med en stille protest mod Folketingets indblanding i arbejdet ved domstolene. Lene Espersen fastlagde på baggrund af en folketingsbeslutning en målsætning om, at retterne skal prioritere voldtægtssager højt, og at det højst må tage 37 dage at få dem afgjort. Samme målsætning gælder for voldssager. Domstolsstyrelsen besluttede at undlade at anbefale  domstolene at følge politikernes ønsker. Styrelsen gjorde alene retterne opmærksom på ønsket og iværksatte så sin egen undersøgelse af sagsbehandlingstiderne.

- Jeg har aldrig hørt nogen kritik af tiderne. Det har jo i mange år været sådan, at  domstolene prioriterer arrestantsagerne højt, fordi folk ikke skal sidde varetægtsfængslet for længe. Og i de fleste voldtægtssager er folk varetægtsfængslet. De voldtægtssager, der ikke bliver fremskyndet, er måske lige præcis dem, som godt kan vente, og hvor det er vigtigere at behandle en sag om forældremyndighed, hvor hele familien er ved at gå i opløsning.

- Vi er vant til at lave denne prioritering ved domstolene, og dette er blot en lille bøn til politikerne om at tænke sig om, før de går i gang med retningslinier på et nyt område, siger han.

Et andet område, hvor justitsministeren er på vej med et initiativ, er klager over dommere. Statistikken viser, at det er yderst sjældent, at en borger får med hold i en klageover en dommer. Det har fået ministeren til at bebude en ændring af Den Særlige Klageret, så de nuværende tre dommere suppleres af en universitetsjurist og en advokat. Formålet er at øge tilliden til systemet.

Bent Carlsen er enig i, at der er behov for ændringer. Han peger endvidere på, at en fire ugers klagefrist i dag ikke kan fraviges af klageretten.

- Man kan spørge sig selv, om systemet er åbent og gennemsigtigt nok. Jeg tror, at vi trænger til en lempeligere behandling af borgeren, der kommer lidt sent med klagen og en større åbenhed i behandlingen. Det vil være en styrkelse af troværdigheden af klagesystemet, at der kommer nogle flere med udefra, siger han.

Udfordringer til dommerne
Bent Carlsen betegner sig selv som privilegeret, fordi han har haft muligheden for  nogle jobskifter, der har udfordret ham. Han ser det som en vigtig opgave at skabe både dynamik og forandringer for de dommere, som tilbringer det meste af deres arbejdsliv i én stilling.

- Der er jo en stabilitet ved domstolene, som er vældig god, men som også kan være søvndyssende. Hvis vi ikke skaber udvikling og forandring, kan sådan en organisation godt stivne. Det er en lang periode at sidde i et job fra man er godt fyrre år, og til man skal på pension.

- Det er noget, som jeg vil glæde mig til at diskutere med mine dommerkolleger. Man kunne jo f.eks. drøfte specialisering, hvor man i nogle år kører med en bestemt type sager. Og der er jo heller ikke noget i vejen for at udveksle dommere mellem byretter og landsretter, siger han og tilføjer, at  bibeskæftigelsen i dag leverer noget af den udvikling og berøring med det øvrige samfund, som dommerne har brug for.

- Og det er jo for så vidt godt nok. Men det er altså i hovedbeskæftigelsen, man skal finde sine arbejdsmæssige udfordringer, siger han.

Bent Carlsen
53 år. Cand. jur. i 1976. Ansat i Justitsministeriet fra 1976 til 1986. Blev i 1987 dommer ved Københavns Byret og fra 1997 dommer i Østre Landsret. Direktør i Domstolsstyrelsen fra 1999 til 2005. Fra 2005 præsident for Østre Landsret. Har bl.a. været ekstern juridisk konsulent for Folketingets Ombuds mand, tidl. formand for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme samt mæglingsmand i Statens Forligsinstitution for Arbejdsstridigheder. Har været medlem af en række lovforberedende udvalg. Fra 1999 medlem af Retsplejerådet. Bent Carlsen er gift og har tre børn.