Advokaten 1 Nye etiske regler om interessekonflikter

Print Print
11-01-2005

Af advokat Anne Birgitte Gammeljord, medlem af Advokatrådet og Regel- og Tilsynsudvalget, og advokat Henning Zacho Larsen, medlem af Advokatrådet og formand for Regel- og Tilsynsudvalget
Advokatrådet har vedtaget nye etiske regler for interessekonflikter. Målet er at værne om advokatens uafhængighed også i fremtiden.

Advokatrådet vedtog den 10. december 2004 nye regler for interessekonflikter, som fra 1. maj 2005 afløser de nuværende regler i pkt. 3.2.
For godt to år siden besluttede rådet at undersøge, om der var behov for at ændre/justere de gældende etiske regler om interessekonflikter, som udspringer af et af de væsentligste elementer i vore etiske regler, nemlig uafhængigheden, der jfr. pkt. 2.1.1, lyder:

”Under udøvelse af advokatvirksomhed skal en advokat altid bevare fuldstændig uafhængighed. Advokaten må således hverken lade sig påvirke af egne eller tredjemands uvedkommende interesser. …”

Advokatrådet mener, at en af de vigtigste opgaver for standen fortsat er at værne om dette princip som en kerneværdi. Den fuldstændige uafhængighed og det, at vi altid kun varetager klientens interesser, gør os helt unikke i forhold til rådgivere fra andre brancher. Dertil kommer, at vi fra undersøgelser ved, at borgerne – både de, der er klienter, og de, der ikke er – tager for givet, at advokaten er uafhængig. Og reglerne om interessekonflikter er jo netop til for at beskytte klienterne – ikke advokaterne.

Baggrunden for Advokatrådets initiativ var bl.a.,
at de gældende regler om interessekonflikter er uklare og giver anledning til fortolkningstvivl,
at sikre, at reglerne er i overensstemmelse med foreliggende nævns- og domstolspraksis,
at reglerne skulle ”moderniseres”, og bl.a. tage højde for de væsentlige ændringer, der er sket i advokatbranchen de seneste år.

Allerede i sin tiltrædelsestale, hvor hun beskrev de arbejdsopgaver, der ventede i den kommende rådsperiode, kaldte rådets formand Sys Rovsing Koch interessekonflikterne et påtrængende problem, som måtte afklares. Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg fik til opgave at vurdere, om der var behov for ændringer og i bekræftende fald komme med forslag hertil.

Processen har været lang og f.eks. inkluderet udarbejdelsen af en omfattende betænkning, der bl.a. indeholder en gennemgang af nævns- og domstolspraksis. Allerede i slutningen af 2003 fik Advokatrådet forelagt det første udkast fra Regel- og Tilsynsudvalget, og siden er de nye regler blevet arbejdet igennem og forelagt rådet flere gange. Der er løbende blevet fortalt om arbejdet med reglerne i Advokaten.

I august 2004 vedtog rådet at sende det senest forelagte forslag i høring, dels på Advokatnet dels på de Midtvejsmøder, der blev afholdt i Aalborg, København og Odense i dette efterår.

På baggrund af de kommentarer, Advokatrådet har fået fra medlemmerne, har rådet foretaget visse ændringer og præciseringer, herunder i pkt. 3.2.1, 7) samt i pkt. 3.2.3.

Det har således været væsentligt for rådet at høre medlemmerne inden udformningen af det endelige regelsæt, da reglerne naturligvis har stor betydning for såvel advokatstanden som de enkelte medlemmer.

Den endelige vedtagelse af de etiske regler foregår ifølge vedtægterne i Advokatrådet, og det skete som nævnt indledningsvis på rådets møde i december.

De nye regler
Reglerne er opbygget således, at de indeholder hovedreglen i pkt. 3.2.1.:

”En advokat må ikke bistå en klient  i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger en nærliggende risiko for, at en konflikt opstår.”
Herefter opregnes otte situationer (skal-reglerne), der altid vil være omfattet af hovedreglen.
Det skal bemærkes, at opregningen ikke er udtømmende, men alene eksempler, som ofte vil forekomme i praksis.
Derefter nævnes tre situationer i 9)-11), hvor der kan – men ikke altid – foreligger en interessekonflikt (kan-reglerne). Her afhænger det af en konkret vurdering i den enkelte sag, om der foreligger en interessekonflikt. Kan-reglerne er alene eksempler og således heller ikke udtømmende.

De væsentligste nydannelser er:
a) 3.2.1, 3) er udtryk for et ønske om at bringe reglerne i overensstemmelse med nævns- og domspraksis, hvoraf bl.a. fremgår, at der i sådanne situationer og uanset, at sagerne er tidsmæssigt forskudte i forhold til hinanden, kan opstå interessekonflikter i forhold til både tidligere og aktuelle klientforhold.

b) 3.2.1, 4) – 6), som omhandler den situation, hvor advokaten har forbindelse til en, der i sagen har modstridende interesser med klienten.

c) 3.2.1, 9). I de nævnte situationer kan advokaten bl.a. komme til at befinde sig i en loyalitetskonflikt mellem på den ene side den faste klient,  som han måske gerne vil beholde, men ikke skal repræsentere i den pågældende sag og den klient, hvis interesser han er blevet bedt om at varetage i den konkrete sag. Der har derfor efter rådets opfattelse været behov for en regulering af denne situation.

d) Pkt. 10 omhandler bistand til konkurrerende virksomheder.

Reglen er ikke udtryk for, at advokaten eller advokatfirmaet ikke kan repræsentere konkurrerende virksomheder. Reglen er alene indsat for at sikre, at advokaten, der repræsenterer en konkurrerende virksomhed, som måske har modsatrettede interesser, ved påtagelsen af hvervet nøje overvejer, om repræsentation kan være i strid med hovedreglen i 3.2.1. Den advokat eller advokatvirksomhed, som repræsenterer konkurrerende virksomheder, f.eks. inden for specialistområder, bør derfor være særlige opmærksom på tavshedspligten og på, om varetagelsen af den ene klients interesse kan være eller blive til skade for en anden konkurrerende klients interesser.

e) Pkt. 3.2.2. omhandler voldgifts-, mæglingsmand eller mediator. Bestemmelsen gengiver bl.a., at advokaten er udelukket fra at optræde som voldgifts-, mæglingsmand og mediator, hvis han eller hans kontor jfr. pkt. 3.2.2. forud har repræsenteret den ene af parterne i sagen.

f ) Reglen i pkt. 3.2.3., 1. stk., er en præcisering af den nugældende regel, hvorimod stk. 2 er en nydannelse, hvor det præciseres, at stk. 1 gælder for andre samarbejder, samvirker og fællesskaber mellem advokater eller advokatvirksomheder, såfremt de i forhold til tredjenmand fremtræder som et fællesskab eller en advokatvirksomhed.

g) Pkt. 3.2.4. fastslår, at parterne ikke kan aftale sig ud af en interessekonflikt, uanset om der er tale om professionelle klienter. Dette er fastslået ved to nye kendelser, der er refereret andetsteds i dette blad. Baggrunden herfor er opfattelsen af, at der af hensyn til klienten og sikring af den uafhængige rådgivning er visse områder, som ikke kan gøres til genstand for forhandling mellem klienten og advokaten. Rådet finder, at det er vigtigt for vore klienter, at vi sikrer professionen en høj etisk standard, og at der ikke må kunne sættes spørgsmålstegn ved to af de væsentligste kerneværdier i forholdet mellem klient og advokat – uafhængigheden og tavshedspligten. Advokaten kan og skal kun varetage sin klients interesser. Herom må der aldrig kunne rejses tvivl.

På den anden side udelukker reglerne ikke, at et klientsamtykke vil kunne tillægges betydning i kan-situationerne jfr. pkt. 3.2.1., 9) – 11).

h) Pkt. 3.2.5., stk. 1, 2. punktum lemper kravet om udtræden i situationer, hvor advokaten f.eks. kun har nået at have en perifer kontakt til den ene klient, når han opdager konflikten og tager affære og naturligvis forudsat, at han ikke allerede har modtaget væsentlige oplysninger fra den klient over for hvem udtræden sker.

i) Pkt. 3.2.6. omhandler bl.a. salærfortabelse i forbindelse med udtræden. Bestemmelsen sikrer, at klienter, som bliver tvunget til at skifte advokat som følge af advokatens ”fejl”, ikke skal betale for det samme arbejde to gange.

Reglerne tillader ikke anvendelse af ”chinese walls”, hvorved forstås en mekanisme til omgåelse af visse interessekonflikter gennem adskillelse af de aktører, der er involveret i konflikten.

Som noget nyt indføres tillige en pligt til at udarbejde skriftlige retningslinier for håndtering af interessekonflikter i pkt. 3.2.7. Advokater er allerede i dag på flere områder forpligtet til at udarbejde skriftlige retningslinier omkring håndtering af viden omkring klientforhold. Eksempelvis inden for terrorlovgivning og bistand i forbindelse med værdipapirhandel.

Efter det for rådet oplyste har en del advokatkontorer allerede i dag interne regningslinier for håndtering af interessekonflikter. Rådet har derfor ment, at det var hensigtsmæssigt – også for at skærpe den enkelte advokats opmærksomhed omkring potentielle konfliktsituationer, og derved søge at undgå sådanne – at pålægge advokaterne som en kollegial pligt at udarbejde sådanne retningslinier. Retningslinierne vil skulle indsendes til Advokatrådet, hvis rådet beder om det.

Advokatrådets arbejde med de etiske regler om interessekonflikter og andre problemstillinger omkring interessekonflikter har siden Advokatmødet i 2003 været beskrevet i følgende nr. af Advokaten: 9/2003, 12/2003, 3/2004, 4/2004, 6/2004, 7/2004, 9/2004 og 11/2004.

Den betænkning, der blev fremlagt og diskuteret på efterårets midtvejsmøder, kan findes på Advokatnet under  publikationer/rapporter.

Nye regler om interessekonflikter

Kapitel 3.2. affattes således:

„3.2. Interessekonflikter

3.2.1. En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår.
Sådanne situationer foreligger altid, når:

1) en advokat bistår klienter i samme sag, hvis klienterne har modstridende interesser. En advokat må dog møde for flere parter under et forberedende retsmøde, hvis der ikke under retsmødet behandles tvister, og hvis ingen af parterne har modsat sig dette,

2) en advokat bistår en part efter tidligere at have bistået modparten i sagen,

3) en advokat bistår klienter i flere sager, der har forbindelse med hinanden, hvis der er risiko for, at fortrolige oplysninger, som advokaten har modtaget i en af sagerne kan benyttes i en anden af sagerne. Dette gælder, selvom advokaten ikke bistår klienterne på samme tid,

4) advokaten gennem tætte familiemæssige bånd er knyttet til en, der i sagen har modstridende interesser med klienten,

5) advokaten har en direkte eller indirekte ikke ubetydelig økonomisk eller erhvervsmæssig forbindelse til en part, som i sagen har modstridende interesser med klienten,

6) advokaten har andre tætte forbindelser til en part, som i sagen har modstridende interesser med klienten,

7) advokaten har sådanne forretningsmæssige eller andre forbindelser til klienten, at der derved opstår risiko for, at advokaten ikke kan give klienten rådgivning uafhængigt af uvedkommende interesser,

8) en advokat indgår aftale med klienter eller andre om, at han skal modtage salær i form af aktier eller andre ejerandele i et selskab, hvor aktiernes eller andelenes værdi vil blive påvirket af resultatet i sagen. Dette gælder også andre tilfælde, hvor der indgås aftale om en sådan vederlæggelse, hvis dette vil kunne påvirke advokatens uafhængighed og personlige integritet under udførelsen af hvervet.

Sådanne situationer kan endvidere foreligge, når:

9) en advokat bistår en klient i en sag, hvis han uden at repræsentere modparten i den konkrete sag har et fast klientforhold til denne,

10) en advokat bistår konkurrerende virksomheder,

11) en advokat medvirker for flere parter til stiftelse af eller berigtigelse af et retsforhold, hvorom der er enighed mellem parterne. En advokat, som for parterne har medvirket til stiftelse eller berigtigelse af et retsforhold, må ikke efterfølgende bistå en af parterne om forhold vedrørende retsforholdet, hvis dette har eller kan have betydning for den anden part.

3.2.2. En advokat må ikke virke som voldgifts-, mæglingsmand eller mediator for flere parter, hvis han tidligere som partsrepræsentant har bistået nogen af parterne i forhold, der har forbindelse med tvisten. En advokat må ikke efter at have virket som voldgifts-, mæglingsmand eller mediator bistå nogen af parterne som partsrepræsentant om forhold, der har forbindelse med sagen.

3.2.3. Når advokater udøver advokatvirksomhed i et fællesskab, i advokatselskab jf. retsplejelovens § 124 eller i kontorfællesskab gælder reglerne i 3.2.1 og 3.2.2 for fællesskabet, advokatselskabet og kontorfællesskabet og i det indbyrdes forhold mellem dets deltagere, herunder ansatte advokater.
Stk. 2. Tilsvarende gælder reglerne i 3.2.1 og 3.2.2 for andre samarbejder, samvirker og fællesskaber mellem advokater eller advokatvirksomheder, såfremt de i forhold til tredjemand fremtræder som et fællesskab eller en advokatvirksomhed.

3.2.4. Et samtykke fra de involverede parter til advokatens bistand kan i de i 3.2.1. pkt. 1) – 8), 3.2.2 og 3.2.3 nævnte tilfælde ikke påvirke bedømmelsen af, om der foreligger en interessekonflikt. I de i 3.2.1, pkt. 9) – 11) nævnte tilfælde vil betydningen af et sådant samtykke bero på en konkret vurdering.

3.2.5. Når der i henhold til 3.2.1 foreligger en interessekonflikt eller en nærliggende risiko herfor, skal advokaten udtræde i forhold til alle involverede klienter. Hvis advokaten i de i pkt. 1, 2, 3, 9 og 10 nævnte tilfælde kun har modtaget væsentlige oplysninger fra nogle af klienterne, kan advokatens udtræden begrænses til de øvrige klienter.
Stk. 2. Advokatens udtræden skal ske straks, jf. dog 3.1.3.1.

3.2.6. Såfremt advokatens udtræden af sagen i henhold til 3.2.5 skyldes en interessekonflikt, som er opstået udelukkende eller i hovedsagen som følge af advokatens forhold, må advokaten ikke opkræve salær for den del af arbejdet med sagen, som tillige skal udføres af den advokat, som overtager sagen. I det omfang sådant salær er indbetalt af klienten skal advokaten tilbagebetale dette.

3.2.7. Advokatvirksomheder omfattet af 3.2.3 skal udarbejde skriftlige retningslinier for håndtering af interessekonflikter. Retningslinierne skal være egnede til at undgå interessekonflikter, til at opfange og identificere opståede konflikter på det tidligst mulige tidspunkt og indeholde en beskrivelse af fremgangsmåden, når en konflikt er identificeret. Stk. 2. Retningslinierne skal efter anmodning fremsendes til Advokatrådet.”

2.1.2, 2.3.4 og 3.3.2 ophæves.
Ændringerne træder i kraft den 1. maj 2005.