Advokaten 1 Mangfoldighed af forslag i Folketinget

Print Print
11-01-2005

Af landsdommer Lars Lindencrone Petersen

Folketinget har den 10. december 2004 vedtaget lov om ændring af psykiatriloven (L 17). Ved loven indføres der hjemmel til at anvende personlige alarm- og pejlesystemer for patienter, der lider af demens eller demenslignende tilstande, ligesom det præciseres, at der er hjemmel til at anvende særlige dørlåse for denne persongruppe på psykiatriske afdelinger.

Formålet med den indførte hjemmel er at forhindre, at en person ved at forlade en psykiatrisk afdeling udsætter sig selv eller andre for en betydelig risiko for at lide personskade. Derudover præciseres det i ændringsloven, at der kan anvendes særlige dørlåse over for denne målgruppe.

Beslutning om, hvilket middel der vil være det mest hensigtsmæssige i den givne situation, træffes af en læge med kendskab til patienten og under iagttagelse af psykiatrilovens mindste middels princip. Kravene til f.eks. oplysninger til tvangsprotokollen, underretning, klageadgang mv. for anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse er de samme som for psykiatrilovens øvrige tvangsforanstaltninger.

Lempelser i retsafgifterne
Folketinget vedtog den 17. december lov om nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile retssager med virkning fra 1. januar 2005 (L 110). Den samlede lempelse skønnes at udgøre 70 mio. kr. på årsbasis.

Loven medfører en lettelse af retsafgifterne for sager om mindre krav. Således skal retsafgiften i alle sager indtil 50.000 kr. udgøre 500 kr. mod i dag op til 1.660 kr. Samtidig bliver der et loft over retsafgifternes størrelse i store sager på 150.000 kr. og et særlig lavt maksimum for retsafgiften på 4.000 kr., når en borger eller en virksomhed f.eks. ønsker at indbringe en offentlighed myndigheds afgørelse for domstolene. For de sager, som ikke berøres af de nævnte maksimumssatser, er der ikke ændringer i satsen for retsafgiften, men en ændret betalingsprofil. Retsafgiften betales med halvdelen ved sagens anlæg (mod i dag 5/6) og den anden halvdel ved sagens berammelse til domsforhandling. Forliges en sådan sag inden berammelse af domsforhandling, betyder det således en lempelse af retsafgiften med 1/3.

Afgiftslempelserne og -omlægningerne gælder også for ankesager ved landsretten og i det væsentlige endvidere for ankesager ved Højesteret.

Loven bygger i vidt omfang på det forslag om nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile retssager, som er indeholdt i Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). Af provenumæssige årsager er Retsplejerådets forslag dog ikke gennemført fuldt ud.

Svindel med offentlige midler
Justitsministerens forslag L 127 indeholder blandt andet en række forslag til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet rettet mod offentlige midler: En fælles overbygningsbestemmelse i straffeloven, der skal omfatte alle grove tilfælde af svindel med offentlige midler, en ændring af bestemmelsen om svig med EU-midler og et forstærket værn mod kriminalitet i tilknytning til juridiske personer.

Ved forslaget til en fælles overbygningsbestemmelse i straffeloven, som skal omfatte alle grove tilfælde af svindel med offentlige midler, sikres det, at den strafferetlige beskyttelse over for svig rettet mod offentlige midler er den samme, uanset hvilken type midler der svindles med i den konkrete sag – unddragelse af forskellige former for skatter og afgifter, herunder moms, eller indsmugling og uberettiget modtagelse af forskellige former for offentlige tilskud, herunder sociale ydelser.

Denne nye overbygningsbestemmelse skal kun finde anvendelse, hvis der i den særlovgivning, der nærmere regulerer forholdet, er indsat en henvisning til straffelovens overbygningsbestemmelse.  Det foreslås, at strafferammen for overtrædelse heraf skal være fængsel indtil otte år. I mindre grove sager anvendes som hidtil straffebestemmelserne i vedkommende særlov.

Denne del af lovforslaget bygger på betænkning nr. 1396/2001 fra Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholt-udvalget).

Forslaget om ændring af straffelovens bestemmelse om EU-svig tilsigter at ligestille den strafferetlige beskyttelse af offentlige midler, uanset om disse stammer fra EU eller fra danske myndigheder. Det foreslås således, at bestemmelsen udvides således, at den også kommer til at omfatte svig med nationale midler i modsætning til i dag, hvor anvendelse af bestemmelsen kræver, at svigen helt eller delvis angår EU-midler. Bestemmelsen skal efter forslaget kun finde anvendelse i tilfælde, hvor der ikke i den relevante særlovgivning på området er en tilsvarende strafferetlig regulering, således at særlovgivningen i sig selv indeholder en fornøden strafferetlig beskyttelse.

Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen skal efter forslaget være bøde eller fængsel indtil halvandet år. Er der tale om særlig grove overtrædelser, kan forholdet henføres til den nye fælles overbygningsbestemmelse med en strafferamme på fængsel indtil otte år. Forslagene om ændringer i straffelovens bestemmelser om kriminalitet i tilknytning til juridiske personer bygger på betænkning 1415/2002 fra Brydensholt-udvalget og tager sigte på at etablere en forbedret strafferetlig beskyttelse mod kriminalitet vedrørende bl.a. juridiske personers kapitalforhold, regnskabsaflæggelse mv.

Det foreslås, at der i straffeloven indsættes en overbygningsbestemmelse for grove overtrædelser af særlovgivning om visse nærmere angivne forhold angående juridiske personer. Den foreslåede bestemmelse omfatter bl.a. tilfælde, hvor der udspredes urigtige eller vildledende oplysninger, der kan påvirke prisen på værdipapirer, eller som indgår i bl.a. lovpligtige regnskaber.

Lovforslaget indeholder desuden et forslag om ændring af straffelovens nuværende bestemmelse om visse regnskabsforbrydelser. Bestemmelsen foreslås ændret i overensstemmelse med systematikken i den gældende bogføringslov, og således at overtrædelse af bogføringslovens regler om bl.a. edb-bogføring med sikkerhed bliver omfattet af bestemmelsen. Derudover indeholder lovforslaget visse ændringer af regler om klageadgang til justitsministeren og visse ændringer i lov om spillekasinoer. Formålet med denne del af lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets 2. hvidvaskningsdirektiv for så vidt angår spillekasinoer. Dette indebærer bl.a., at dokumenter og registreringer vedrørende transaktioner i spillekasinoer skal opbevares i mindst fem år, og at kasinopersonalets pligt til at være opmærksom på transaktioner, som kan have tilknytning til hvidvaskning af penge, skærpes.

Kontrol mv. af fiskerfartøjer
Ved lovforslag L 73 har fødevareministeren fremsat forslag til at tilpasse fiskerilovens kontrolbestemmelser til lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsmidler og oplysningspligter, som træder i kraft den 1. januar 2005.

Tilpasningen foreslås gennemført ved, at der tilvejebringes hjemmel til, at kontrol af fiskerfartøjer til søs kan foretages af kontrolmyndigheden, selv om der foreligger rimelig begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af fiskerilovgivningen. Baggrunden herfor er, at det ikke er realistisk, at politiet kan komme til stede til søs og foretage tvangsindgreb. Kontrollen skal foretages i overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om strafferetsplejen.

Endvidere foreslås, at der etableres hjemmel til, at kontrolmyndigheden ved landbaseret kontrol kan give påbud eller forbud med henblik på at sikre tilstedeværelsen af et fiskerfartøj, fangst mv., indtil politiet kan komme til stede og foretage tvangsindgreb efter retsplejelovens bestemmelser om strafferetsplejen.

Endelig foreslås en bestemmelse om femårig forældelse af strafansvaret for visse overtrædelser af fiskerilovgivningen. Baggrunden er, at det har vist sig, at visse grovere, systematisk planlagte overtrædelser, der typisk afdækkes ved gennemgang af regnskaber, i flere tilfælde ikke har kunnet medføre straf, da overtrædelserne først har kunnet afdækkes tæt på udløbet af den toårige forældelsesfrist.

Grønland og folkeretlige aftaler
Statsministeren har fremsat L 126, hvis formål er at give Grønlands landsstyre en udtrykkelig og generelt formuleret adgang til selv – på rigets vegne og uden Udenrigstjenestens medvirken – at forhandle og indgå de i lovforslaget angivne typer af folkeretlige aftaler med fremmede stater og internationale organisationer inden for sagsområder, der er overtaget fuldt ud af de grønlandske myndigheder. Lovforslaget er en udmøntning af regeringens overordnede politik om at søge rigsfællesskabet moderniseret og herunder inddrage Grønland i udenrigspolitiske beslutninger, som særligt vedrører Grønland. Forslaget indebærer en formalisering af den praksis, hvorefter internationale forhandlinger, som alene berører Grønland, i øget omfang været ført under ledelse af det grønlandske landsstyre med eller uden Udenrigsministeriets medvirken.

Fuldmagtens typiske anvendelsesområde forventes at blive bilaterale aftaler med nabolandene og EU vedrørende fiskeri, handelsforhold, dobbeltbeskatning, kultur, forskning, undervisning, sociale forhold, miljø, turisme og lignende emner.

Ordningen forudsætter et tæt samarbejde mellem regeringen og landsstyret, og det er derfor forudsat, at landsstyret skal underrette regeringen forinden og under hele forløbet i forbindelse med forhandling og indgåelse af aftaler i medfør af ordningen.

Fuldmagten begrænser ikke regeringens og Folketingets ansvar og beføjelser efter grundlovens § 19. Fuldmagten vil ikke omfatte folkeretlige aftaler, der berører forsvarsog sikkerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf riget er medlem.

Finansielle virksomheder
Folketinget har vedtaget lovforslag nr. L 64 om ændring i lov om finansiel virksomhed og en række andre love. Formålet med loven er at bidrage til de finansielle virksomheders udvikling og konkurrencedygtighed på nationalt og internationalt plan og at gennemføre en række tiltag, der forbedrer forbrugernes stilling.

Efter loven får de finansielle virksomheder mulighed for – både på koncernniveau og virksomhedsniveau – at anvende internationale regnskabsstandarder, som er godkendt af EU. Formålet hermed er ud over at give de finansielle virksomheder større fleksibilitet ved valget af regnskabsregler at bidrage til en forbedring af kapitalmarkedets funktion gennem en bedre sammenlignelighed og gennemskuelighed over landegrænser.

Reglerne om tavshedspligt ændres med det formål at skabe større åbenhed om Finanstilsynets tilsyn med de bestemmelser i den finansielle lovgivning, der har karakter af forbrugerbeskyttelse, derved, at de finansielle kunder kan få kendskab til afgørelser, der kan have betydning for deres forhold til virksomheden. Finanstilsynet kan således offentliggøre navne på konkrete virksomheder, der overtræder visse regler og påbud, når dette skønnes at være af interesse for virksomhedens kunder.

Endvidere liberaliseres reglerne om elektroniske penge, så grænsen for, hvor stort et beløb der kan lagres på et elektronisk medium (e-penge), uden at udstederen af e-penge bliver omfattet af reglerne om elektroniske penge, hæves.

Køb af andelsbolig
Økonomi- og erhvervsministeren har fremsat forslag til ændringer i reglerne om andelsboliger mv. (L 95). Formålet med forslaget er bl.a. at sikre købere af andele i andelsboligforeninger under stiftelse fyldestgørende oplysninger om de økonomiske konsekvenser af købet og fortrydelsesret – på linje med det, som gælder købere af ejerboliger. Det nærmere indhold af oplysningspligten vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Forslaget åbner endvidere mulighed for at straffe den sælger af en andelsbolig, som tager en overpris for andelen.