Advokaten 1 Afgørelse om salær i fri proces sager

Print Print
11-01-2005

Af advokat Jakob Lund Poulsen, formand for Advokatrådets Retsudvalg
Højesteret har med en ny kendelse fastslået principperne for fastsættelse af salær til advokater i sager, hvor der er bevilget fri proces.

Der står i retsplejelovens § 126, stk. 2, at en advokats salær skal være rimeligt. Men hvis advokaten er beskikket i en sag, hvor der er meddelt fri proces, og det dermed er statskassen, der skal betale salæret, skal dette ikke længere være ”rimeligt” men ”passende” – det står nemlig i § 336c. Og efter retspraksis fortolkes det sådan, at det som udgangspunkt er de vejledende takster for omkostningsdækning til den vindende part, som er styrende for salærfastsættelsen. Det betyder, at et ”passende” salær er langt mindre end et ”rimeligt” salær.

Denne forskel finder Advokatrådet imidlertid både upassende og uforståelig. Upassende, fordi lovgivningen med den ene hånd stiller en advokat til rådighed, og med den anden hånd ikke er villig til at betale det, det med rimelighed koster. Og uforståelig, fordi det betyder, at personer, der på grund af deres økonomiske forhold er berettiget til fri proces ikke i længden kan forvente, at dygtige advokater vil påtage sig sagen, hvis salæret står i misforhold til det arbejde, som er nødvendigt for en ordentlig varetagelse af sagen. Advokatrådets synspunkt er således, at når staten antager en advokat for en person med fri proces, må staten betale samme salær, som klienten selv ville skulle betale. Ganske sigende er det ikke staten, men domstolene, der har opfundet sondringen mellem et ”rimeligt” og et ”passende” salær. Så mens staten uden at kny betaler et rimeligt salær til sin egen advokat, fastholder domstolene, at beskikkede advokater i fri processager skal have et væsentlig mindre salær.

Da fire beskikkede advokater bad om støtte til et kæremål for Højesteret om størrelsen og beregningsprincipperne for deres salærer, besluttede Advokatrådet at indtræde som biintervenient i sagen. Advokatrådet ønskede Højesterets stillingtagen til, om det kan være rigtigt, at salæret i fri processager ikke skal være rimeligt, men kan fastsættes langt under den pris, som alle andre ville skulle betale for samme ydelse.

Og det kan åbenbart godt passe!

Efter ni måneder, har Højesteret nu fastslået, at det er i overensstemmelse med retsplejelovens regler, når salærer i fri processager fastsættes til et væsentlig mindre beløb end salæret i alle andre sager. Højesteret slår fast, at salæret til den beskikkede advokat skal fastsættes med udgangspunkt i de vejledende salærtakster, men dog således at der kan tages hensyn til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang. Højesteret fremhæver dog, at netop den foreliggende sag var så speciel, at honoraret ikke kunne fastsættes ved en ”mekanisk anvendelse” af de vejledende takster, hvorefter salærerne blev nærmest fordoblet. Endelig slog Højesteret fast, at hvis der skal ændres på den gældende praksis, må det forudsætte en lovændring.

Advokatrådet vil på baggrund af Højesterets afgørelse nu overveje, om sagen bør rejses politisk. Emnet er allerede på den politiske dagsorden, idet en forbedring af honoreringen af beskikkede advokater i sager, hvor der er meddelt fri proces, indgår i finanslovsaftalen for 2005.

Advokatrådet vil endvidere opfordre advokater, der beskikkes i fri processager til tidligt i forløbet at vurdere, om sagens karakter nødvendiggør en henvendelse til domstolene med henblik på konkret at søge etableret enighed om det forventede salærniveau og de parametre der skal indgå ved fastsættelsen af salær i sagen.

Højesterets afgørelse kan læses på www.advokatnet.dk.