Advokaten 9 Kursen sættes mod fremtiden

Print Print
14-09-2004

Leder
Af formand for Advokatrådet Sys Rovsing Koch

”Den, der lever stille, lever godt” er et mantra, der ikke længere er gangbart i advokatbranchen. I den kommende fremtid bliver der udefra rokket ved og sat fokus på en række af de regler og værdier, som vi hidtil har taget mere eller mindre for givet. Det sker i Udvalget vedrørende advokater, når politikerne formentlig i efteråret afskaffer vinkelskriverloven, og når der i løbet af et par år formentlig gennemføres et nyt direktiv om tjenesteydelser. Advokatrådet er også selv med til at sætte dagsordnen ved at tage spørgsmål op, der er helt centrale for medlemmerne, f.eks. nye regler om interessekonflikter og spørgsmålet om prisoplysning.

Advokatrådet har allerede haft mange drøftelser af alle disse vigtige spørgsmål, og det har vi løbende fortalt om i Advokaten. Men rådet kan og skal ikke sætte kursen i de turbulente vande alene. Derfor afholder vi i efteråret tre orienterings- og debatmøder, vi kalder dem midtvejsmøder. Her vil jeg selv, de øvrige rådsmedlemmer og Advokatsamfundets generalsekretær fortælle om rådets planer og overvejelser. Og samtidig får medlemmerne mulighed for at give deres mening til kende.

Det er vigtige spørgsmål, og vi glæder os meget til at høre, hvad medlemmerne mener. Jeg vil opfordre til, at så mange som muligt møder op – det er afgørende skridt på vejen mod fremtidens advokatbranche, der bliver tegnet af os selv og andre i det kommende år.

Nedenfor vil jeg kort redegøre for de emner, der kommer til debat på de tre Midtvejsmøder.
Advokatudvalget
Advokatudvalget skal til at begynde sit arbejde. Jeg selv og næstformand Oluf Hjortlund deltager for Advokatrådet, og resten af rådet samt sekretariatet vil følge arbejdet nøje.

I Advokatrådet er der enighed om de overordnede synspunkter, og bl.a. de seneste kredsmøder viser, at denne enighed fint afspejler medlemmernes holdninger. Vores udgangspunkt skal hele tiden være at værne om advokatens uafhængighed – det gælder både på organisationsniveau, og når den enkelte advokat eller det enkelte advokatfirma repræsenterer en part. Men selvom udgangspunktet er klart, kan der selvfølgelig vælges forskellige løsninger på de spørgsmål, som er til behandling i advokatudvalget.

Første punkt på dagsordenen i udvalget er, om advokaters mødemonopol skal bevares eller om alle og enhver skal kunne møde i retten for borgerne. Skal der gælde forskellige regler for fogedret, landsret, højesteret?

Advokatrådets udgangspunkt er, at advokater er uddannede til retssagsbehandling. At møde i retten er et centralt arbejdsområde og er essensen af partsrepræsentationen. Det er en væsentlig del af vores selvopfattelse og af samfundets forventninger til os som profession. Det eneste argument, der indtil videre er ført i marken for at afskaffe advokaters eneret til at møde for domstolene, er, at monopoler principielt er af det onde, begrænser konkurrencen og dermed gør ydelsen for dyr.

Vi mener også, at retssager om mindre beløb skal kunne gennemføres billigt. Derfor har Dommerforeningen og Advokatrådet også i fællesskab foreslået en forenklet proces, så disse sager kan få en betryggende men forenklet behandling af professionelle. Dette forslag afventer i øjeblikket en retskredsreform.

Advokater er gennem generationer uddannet og dannet til retssagsbehandling. Vi skal bygge videre på dette. Gerne ved at have en obligatorisk eksamen i procedure som en del af advokatuddannelsen og altså som en forudsætning for at opnå beskikkelse som advokat. Dette kunne måske erstatte landsretsprøven. Men hvad mener domstolene, som skal lægge ører til, og hvad mener parterne, som skal lægge sager til? Og hvad mener kollegerne? Det vil der være mulighed for at give udtryk for under efterårets høringer.

Prisoplysning
Skal vi have særlige regler for, hvordan og hvornår vi fortæller kunder/klienter, hvad vi laver for dem, og hvad det koster? Den store markedsundersøgelse, som Kunde & Co gennemfører for tiden for bl.a. at fortælle os, hvilket billede offentligheden har af advokater, viser, at advokater ofte ses som utilgængelige. Det er en barriere for kontakt, som bl.a. næres af en frygt for, at advokaten er for dyr.

Vi skal blive bedre til at afstemme forventninger og ydelse. Herunder prismæssigt. Noget advokatarbejde kan være til fast pris, andet på timebasis, og andet igen påvirket af resultatet, den værdi vi skaber for kunden. Der findes ikke en rigtig pris eller en rigtig metode til at fastsætte pris. Men det er i hvert fald rigtigt at fortælle klienten/kunden om, hvilket arbejde der skal laves, og hvordan prisen beregnes. Og vi skal kunne fortælle det på en sådan måde, at vores samhandelspartner kan sammenligne tilbuddet med det, som indhentes fra anden side. Meget kan ikke udmåles, f.eks. tillid, gennemslagskraft, humoristisk sans, omsorg, fantasi og alt, hvad der i øvrigt er væsentligt for et godt forløb. Men det må så fornemmes. Og der er ingen grund til at tro, at kunderne altid vil vælge det billigste. De vil sikkert vælge det, som er bedst for dem.

Ud over at jeg tror, at bedre oplysning om pris vil afmystificere mangt og meget og måske oven i købet skaffe os flere kunder, vil øget prisoplysning også medvirke til at helbrede den lidelse, som konkurrenceøkonomerne kalder ”assymetrisk information” – det betyder, at leverandøren taler på baggrund af en meget større viden end køberen. Endelig er der et nyt tjenesteydelsesdirektiv på vej fra EU, som i løbet af nogle år vil kræve, at man altid kommer med oplysning om pris og ydelse. Så der er ingen vej udenom, spørgsmålet er bare, hvordan vi skal gøre det.

Skal vi have en etisk regel om ordrebekræftelser? Skal de gælde i alle forhold? Eller kun over for forbrugere? Hvilken konsekvens har det, at reglerne i givet fald ikke overholdes? Skal vi give klagevejledning?

Vil de mennesker og virksomheder, der køber advokatydelser i øvrigt helst kaldes kunder eller klienter? Kunde & Co's undersøgelse konkluderer klart ”kunder”. Hvorfor? Fordi kunder har lov at stille krav, hvorimod ”klienter” opfattes som nogle, der er udsat for en behandling, de ikke har indflydelse på.

Interessekonflikter
Rådet har gennem længere tid arbejdet med et forslag til ændringer i de advokatetiske regler om interesssekonflikter. Der foreligger nu udkast til nye regler, som medlemmerne kan hente på AdvokatNet forud for drøftelserne på regionsmøderne. Materialet indeholder en gennemgang af gældende ret, Regel- og Tilsynsudvalgets retspolitiske betragtninger og udkastet til nye regler. Der er fokus på reglerne om interessekonflikter, og det er vigtigt, at vi deler de tanker, som ligger bag, og at vi er omhyggelige med formuleringerne.

Reglerne er med til at beskytte advokaternes helt centrale kerneværdi: Uafhængigheden. Rådet er ikke store stygge ulv, som kun arbejder for at gøre dydens sti så smal, at flest mulige falder ved siden af og tilbage i ulvens mund. Jeg synes bedst reglerne lader sig anskue og vurdere, hvis man tager det udgangspunkt, som en fornuftig klient må formodes at indtage. Hvis der f.eks. står samme advokatkædenavn på stævning og svarskrift, er der så noget at sige til, at klienten pludselig undres. Og får taberens skuffelse ikke en ekstra bitter snert, hvis vinderen af et udbud har været repræsenteret af en advokat fra samme firma som taberen? Hvorfor kom firmaets kvikkeste advokater på den andens bud, eller har man mon bevidst eller ubevidst blandet oplysninger fra klienterne?

Kinesiske vægge skjuler ikke meget, ikke nok – eller i hvert fald ikke alt.
Dette er hovedtemaerne, når vi forhåbentlig mødes med rigtig mange advokater i løbet af efteråret.
Baggrundsmaterialet kan findes på AdvokatNet. Noget ligger som færdige forslag, andet har åbne spørgsmål, som heller ikke rådet – endnu – har fundet sin endelige holdning til.
Læs – reflektér – mød op – og giv jeres mening til kende. Vi har brug for at vide, hvad I mener.

Midtvejsmøderne holdes den 4. oktober i Aalborg, den 5. oktober i København og den 10. november i Odense. Alle møderne begynder kl. 15.00.