Advokaten 7/8 Potentialet Øresundsregionen – udnyt det bedste af to verdener

Print Print
25-08-2004

Af adm. direktør Claes Nilas, Hovedstadens Udviklingsråd

Øresundsregionen har et unikt udgangspunkt og en fordelagtig placering mellem to lande. Øresundsregionen har den største arbejdsstyrke sammenlignet med de andre nordiske regioner og er placeret i Nordens største byområde. Disse forhold kombineret med en veludbygget infrastruktur og et stærkt forsknings- og uddannelsesmiljø betyder, at der er mange, der har lyst til at starte ny virksomhed i regionen – eksempelvis er der 118.000 selvstændige i regionen.

Markedet i Øresundsregionen fungerer dog ikke som et samlet marked endnu bl.a. for så vidt angår udnyttelse af arbejdsstyrken og adgangen til venture capital på tværs af grænsen. Ifølge Ernst & Young blev der til sammenligning igangsat langt flere investeringsprojekter i Stockholm fra 2000 – 2003 end i Øresundsregionen. Derudover var den gennemsnitlige bruttoværditilvækst i Øresundsregionen omkring 2% i perioden 1995 – 2001, hvor den i regioner som Stockholm og Helsinki i samme periode gennemsnitligt var på omkring 5%.

Potentialerne i regionen udnyttes ikke optimalt. Hvis f.eks. arbejdskraften blev mere mobil inden for hele Øresundsregionen, hvis investeringer kunne foregå lettere på begge sider af Sundet, hvis samspillet mellem forsknings- og erhvervslivet blev styrket, og hvis virksomheder udnyttede mulighederne på den anden side mere, så kunne regionen stå meget stærkere.

Men man må også huske på, at der er sket meget de sidste år. Langt flere pendler frem og tilbage og flere virksomheder har udnyttet regionens muligheder. Regionen er i en positiv og solid udvikling, men der synes dog stadig at mangle konkret viden om de mange muligheder og udfordringer i forbindelse med at etablere sig som Øresundsvirksomhed. Skrækhistorier om medarbejdere og virksomheder, der er blevet fanget mellem dansk og svensk lovgivning, har betydet fokus på problemerne, men man har glemt at fremhæve løsninger og fordele. Der har været for lidt fokus på, hvordan de to landes særegenheder udnyttes bedst. Det er ikke nødvendigvis ensretning og harmonisering, der er til fordel for virksomheder og borgere i regionen – hvorfor ikke ”udnytte det bedste af de to verdener” i stedet?

Skatteaftalen skaber større klarhed om reglerne
Med skatteaftalen mellem Danmark og Sverige i oktober 2003 fik vi større klarhed over skattereglerne for virksomheder og borgere, der opererer på begge sider. Skatteaftalen er afgørende for at mindske usikkerheden blandt ”Øresundsarbejdsgivere” og ”Øresundsarbejdstagere”.

Skatteaftalen indebærer for det første, at man skal betale skat, der hvor man arbejder mest – og det er blevet enklere og lettere at etablere hjemmearbejdspladser. For det andet sikres det, at grænsegængere får fradrag for pensionsindskud, uanset om pensionsordningen er tegnet i bopælslandet eller arbejdslandet. For det tredje sikres det, at grænsegængere får fradrag for deres transportudgifter. Som noget nyt indføres fradrag for broafgiften på Øresundsbroen. Endelig har de to lande aftalt en mere rimelig fordeling af skatteprovenuet. I fremtiden skal de, der har udgifterne, også have indtægterne fra primærkommuneskatten.

God rådgivning mindsker risici
Med skatteaftalen er man kommet langt, men tilbage står konkrete udfordringer for den enkelte virksomhed i forbindelse med etablering af en Øresundsvirksomhed. Flere undersøgelser har vist, at virksomheder ofte er blevet overrasket over, hvor mange forskelle der er ved etablering af virksomhed i henholdsvis Sverige og Danmark. For sent er man blevet opmærksom på væsentlige forhold, som ofte er mere omfattende end beregnet. Men forskellene er næsten aldrig uoverkommelige. Det vigtigste er, at man er opmærksom på problemerne – for med en kvalificeret rådgivning minimeres risikoen for de dårlige erfaringer, når der opereres på tværs af Sundet.

Der er en række forhold som fortjener særlig opmærksomhed. For eksempel er arbejdsgiverafgifterne i Sverige en tung ekstra udgift ud over selve lønudgiften, hvilket ikke er tilfældet i samme omfang i Danmark. De svenske arbejdsgiverafgifter skal betales, når den ansatte hører under den svenske socialforsikring, hvilket normalt er aktuelt for ansatte personer med bopæl i Sverige. Hvis en dansk virksomhed i forbindelse med etableringen ansætter dansk personale, vil de ansatte normalt fortsat være omfattet af den danske socialforsikring, hvorfor de svenske arbejdsgiverafgifter ikke skal betales. En anden vigtig beslutning, som virksomheden skal træffe, er hvilken selskabsform, det er mest fordelagtigt at etablere sig i – via et svensk aktieselskab (aktiebolag), via et datterselskab eller gennem en filial? Også lejeretten er forskellig i de to lande, og det kan blive en dyr fornøjelse ikke at få rådgivning om udarbejdelsen af lejekontrakter ved indgåelse af kontrakter om erhvervslokaler.

På trods af skatteaftalen er fortolkningen af skattereglerne stadig meget kompliceret, og for virksomhederne opleves skattelovgivningen fortsat som en barriere for etablering på tværs af Øresundsregionen. Aftalen har ikke harmoniseret skattereglerne i de to lande, og skattelovgivning vil således fortsat sammen med arbejdsmarkedslovgivning være de helt store rådgivningsområder.

Indkomstbeskatningen er meget forskellig i de to lande, mens der er mange ligheder i selskabsskatte- og momsreglerne. Der er dog også en række forskelle. Selskabsskattesatsen er 30 % i Danmark mod 28 % i Sverige. Som følge af muligheden for at foretage henlæggelse i 6 år af op til 25 % af årets skattepligtige indkomst til en periodiseringsfond vil den effektive skattesats i Sverige typisk være noget lavere.

Sverige har færre punktafgifter end Danmark, men momssatsen er den samme. Sverige har dog reducerede momssatser på bl.a. fødevarer, hotelophold samt bøger, mens personbefordring og pt. også rejsebureauvirksomhed er momsfri i Danmark.

Der er desuden en række regler på arbejdsmarkedet, man skal være opmærksom på ved ansættelser i Øresundsregionen. Forskelle i løn-, ansættelses- og opsigelsesvilkår opfattes af virksomhederne som en stor barriere.

Sverige har en ansættelseslovgivning, mens området i Danmark reguleres af overenskomster. Man følger de regler på arbejdsmarkedet som er gældende i arbejdslandet.

Der er blandt andet forskel på de sociale afgifter, ferie- og pensionsregler samt udformningen af ansættelseskontrakten. Man følger som hovedregel de regler for sociale forsikringer, der gælder i arbejdslandet. Hvis man arbejder i både Sverige og Danmark, følges reglerne i bopælslandet.

I Danmark er der bedre sikring i forbindelse med sygdom, idet der er gratis lægehjælp, og lønnen under sygdom udgør 90-100 % af lønnen uden karensdag. I Sverige udgør lønnen 80 % efter én karensdag. Til gengæld kan 120 dages sygdom i Danmark være gyldig grund til opsigelse, mens den svenske arbejdsgiver har et omfattende ansvar for rehabilitering. I Sverige er der desuden bedre muligheder for at passe sygt barn og længere forældreorlov, ligesom der er større tryghed i ansættelsen. Sverige har 40 timers arbejdsuge, mens ferien i begge lande er på mindst 5 uger om året.

Helt generelt kan det som hovedregel bedre betale sig at arbejde på den anden side af Øresund, uanset på hvilken side man bor. Dette skyldes primært, at en dansk virksomhed kan tilbyde en højere bruttoløn, og at en svensk virksomhed kan tilbyde en lavere skat.

Flere virksomheder har forretningssteder både i Sverige og Danmark. Mange medarbejdere har derfor f.eks. kontor begge steder. Dette fører ofte til, at skatten skal deles op, ligesom de sociale rettigheder for medarbejderne er uklare.

I både Danmark og Sverige kan en virksomhed vælge at købe eller lease personbiler, der efterfølgende stilles til medarbejdernes rådighed. I Sverige betales ingen registreringsafgift, ligesom der er gunstige fradragsregler for drift af personbiler. Beskatningen hos medarbejderen er også meget forskellig, idet den skattemæssige værdi af fri bil, der beregnes som en procentdel af bilens nyvognspris, er betydelig lavere i Sverige end i Danmark.

De fleste virksomheder, der etablerer sig på den anden side af Øresund, foretrækker at leje frem for at eje, og det er derfor meget relevant at rådgive om forskellene på erhvervslejemarkedet i Øresundsregionen. En væsentlig forskel er arealberegningsmetoden. I Danmark betales leje for bruttoetagearealet, mens der i Sverige kun betales for nettoarealet. Det lejebærende areal for et lejemål i Danmark vil således typisk være 10-20 % større end det tilsvarende lejemål i Sverige.

Som et sidste relevant eksempel kan fremhæves, at der også er forskel på lejekontrakter, idet Sverige benytter kortfattede standardlejekontrakter, mens der i Danmark udformes omfattende lejekontrakter, hvor alle lejevilkår ofte forhandles individuelt.

Revisionsfirmaer og pensionsrådgivere har allerede startet opdyrkning af dette nye rådgivningsmarked. F.eks. har KPMG nedsat en Øresundsgruppe, der har erfaring og ekspertise i dansk-svenske forhold og lovgivning. Som KPMG selv formulerer det: ”Øresundsregionen giver mange nye forretningsmuligheder. KPMG's Øresundsgruppe har ekspertisen til at hjælpe med at udnytte mulighederne.”

Spørgsmålet er, om der tillige er et marked for Øresundsadvokater, som hidtil ikke er udnyttet fuldt ud?

Øresundsvirksomheder kræver Øresundsadvokater – nyt marked?
Min vurdering er, at der er et stort potentiale i at tilbyde rådgivning til danske og svenske erhvervsvirksomheder, som overvejer at etablere eller måske allerede har etableret en Øresundsvirksomhed.

Øresundsregionen er et vigtigt og spændende marked også for små og mellemstore virksomheder, som både kulturelt, sprogligt og geografisk er let tilgængeligt. Problemet er, at mange mindre virksomheder formentlig afholder sig fra at benytte mulighederne på den anden side af Sundet på grund af frygt for vanskelige og svært gennemskuelige regler og krav i nabolandet. Selvom der er en række juridiske forhold, som man absolut bør sætte sig ind i og tage højde for, inden man etablerer sig på den anden side af Sundet, er det min overbevisning, at landenes relativt ensartede regler og myndighedernes samarbejde på tværs af landegrænserne bevirker, at det for de fleste virksomheder ikke behøver at koste en formue til rådgivere at håndtere forskellene landene imellem.

Små og mellemstore virksomheder er kernekunder for flere advokatfirmaer, og flere firmaer retter sig ind efter denne kundegruppes behov i Øresundsregionen. F.eks. har flere advokatfirmaer indledt samarbejde med advokatkontorer i Malmö, idet det er erfaringen, at de fleste kunder foretrækker at rette spørgsmål til én advokat. Disse samarbejder betyder, at alle kundens spørgsmål – uanset om det handler om dansk eller svensk lovgivning – kan besvares.

Der er allerede efterspørgsel efter denne rådgivning, men jeg tror at den vil stige, hvis blot virksomhederne bliver opmærksomme på potentialet, og hvis mulighederne kan udforskes for overkommelige ressourcer.

Advokaterne bør være opmærksomme på konkurrencen fra andre rådgivere såsom revisionsfirmaer og pensionsrådgivere, men mange advokatfirmaer har en fordel i at kunne tilbyde rådgivning inden for alle de områder, som kan give anledning til problemer i forbindelse med etablering på den anden side af Øresund, herunder selskabsetablering, selskabs- og personbeskatning samt personaleforhold.

Konferencen ”udnyt det bedste af begge verdener”
Den 15. september kl. 11.30 – 15.45 i det nyopførte IT universitet i Ørestaden sætter Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), Dansk Handel og Service, Svensk Handel og Advokatsamfundet fokus på udnyttelsen af regionen og rådgivning til virksomheder, der overvejer at etablere sig i Øresundsregionen, herunder fokus på hvilke konkrete råd advokater kan give disse virksomheder. 

På konferencen vil der være oplæg fra virksomheder, der har etableret sig på begge sider af Sundet (Hertz Danmark, KREAB AS og Profil Optik A/S), og der vil være konkrete råd til, hvordan etablering af en Øresundsvirksomhed kan blive en succes. Der vil være oplæg fra to advokater, advokat Jørgen Vinding og formentlig en svensk advokat, der giver konkrete råd til virksomheder, der har interesse i at etablere en Øresundsvirksomhed.

Endelig vil økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, HURs formand borgmester Mads Lebech og Regionråd Christine Axelsson fra Region Skåne og Statssekreterare Sven-Eric Söder, Näringsdepartementet, stå for skud for deltagernes spørgelyst og respondere på nogle af de problemstillinger, der bliver rejst fra advokatsiden og virksomhedssiden.

Som et ekstra tiltag vil der i forbindelse med konferencen være mulighed for networking. Blandt andet vil ti advokatfirmaer være repræsenteret på konferencen med oplysninger om, hvilke produkter de kan tilbyde, og de vil give et godt råd med på vejen. Der vil være stande fra Magnusson Wahlin Qvist Stanbrook, a4 Advokatfirma, Advokaterna Olsen och Kron, Malmø, Øresundsbro Konsortiet, Bang & Regnarsen, Ret & Råd Glostrup/Hellerup, Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere, Kyed & Jybæk og Advokatfirmaet DLA Nordic A/S i foyeren på IT universitetet, og samtidig vil der være en række repræsentanter fra virksomheder, bl.a. medlemsvirksomheder fra Dansk Handel og Service og Svensk Handel.

Tilmelding til konferencen kan ske til HUR på e-mail: mgl@hur.dk. Der er deltagergebyr på 500 kr. Og man ”mister” kun en halv arbejdsdag, samtidig med at man kan få præcis og opdateret Øresundsviden!

Programmet for konferencen er indhæftet i midten af bladet.