Advokaten 7/8 Minikonference om aktieoptioner

Print Print
25-08-2004

Af advokat Pernille Backhausen, medlem af Advokatrådets Retsudvalg

Advokatrådets Erhvervsudvalg havde den 8. juni 2004 inviteret til en minikonference om aktieoptionsordninger. Konferencen var led i en række tiltag, som udvalget har sat i gang for at drøfte mulighederne og begrænsningerne ved disse og andre incitamentsordninger i ansættelses-forhold – ikke mindst i lyset af corporate governance udviklingen.

Efter den nye lov om brug af køberetter og tegningsretter til aktier m.v. i ansættelsesforhold, lov nr. 309 af 5. maj 2004, og en række afgørelser på dette område, herunder Novo-dommen afsagt af Højesteret den 11. marts 2004, har der været en bred og generel drøftelse af, om disse ordninger har en fremtid eller om man fremover snarere ville se bonusordninger vinde frem.

Til den velbesøgte konference var som indlægsholdere inviteret direktør Per Christensen fra Axcel, CFO, senior vice president Hans Henrik C. Christensen fra Pharmexa A/S, advokat Asger Tue Pedersen fra Ingeniørforbundet i Danmark (IDA) samt personalejuridisk chef Anne Windfeldt Trolle fra Dansk Industri (DI).

Advokat Søren Jenstrup, formand for Advokatrådets Erhvervsudvalg, bød velkommen og redegjorde for Erhvervsudvalgets overvejelser om at foretage en nærmere analyse samt få udarbejdet en ”god skik” eller ”best practice” på dette område. Han kom ind på, at de bevismæssige problemstillinger i den nye lov vil medføre flere retssager, mere usikkerhed og muligvis en utilsigtet fastholdelseseffekt, ligesom han påpegede, at det er blevet afgørende for rammerne for aktieoptionsordninger, om medarbejderen selv siger sin stilling op eller bliver sagt op, herunder hvorvidt der har foreligget misligholdelse fra den ene parts side. Det må samtidig forventes at værdifastsættelse af en optionsret, der skal ”afkøbes”, vil blive aktualiseret, sagde Søren Jenstrup. Han nævnte endvidere, at det er et væsentligt spørgsmål, om den eksisterende mulighed for domstolsprøvelse, der dels kan trække ud, dels kan medføre at ekspertisen ikke samles ved et syn- og skønsinstitut, er tilstrækkelig, eller om andre muligheder bør overvejes. Endelig rejste Søren Jenstrup spørgsmålet, om området egner sig til mediation, eller om man eventuelt skal overveje at etablere et særligt voldgiftsinstitut med både juridisk, corporate finance og regnskabsmæssig ekspertise. Tankerne synes under alle omstændigheder mange, og området kan næppe være mere aktuelt.

Direktør Per Christensen fra Axcel kunne oplyse, at Axcel er et investeringsselskab (private equity fund), som siden 1995 har investeret i 22 virksomheder og gennemført 6 videresalg. En række af Axcels selskaber har herudover selv foretaget opkøb, og Axcel har samlet medvirket i ca. 50 virksomhedsopkøb med en markedsværdi på ca. DKK 18 mia.

Axcel anvender aktiebaserede incentiveprogrammer (warrants) i sine investeringer. For Axcel er det afgørende, at ledelsen i de investerede selskaber har samme agenda som Axcel og derved tænker og agerer, som var de ejere. Programmerne, som udgør op til 10% af kapitalen, tildeles gratis og er typisk løbende over tre år for at fastholde gode medarbejdere. Værdien af programmet realiseres først ved et videresalg af virksomheden. Generelt har Axcel ikke oplevet de store problemer med warrant-programmerne. Axcel har dog endnu ikke gennemarbejdet de eksisterende ordninger i forhold til de nye regler.

Axcels programmer sondrer mellem ”good leaver” og ”bad leaver” i forhold til en medarbejder, som fratræder, inden et videresalg af virksomheden har fundet sted. Generelt gælder, at værdien af programmet reduceres i en ”bad leaver” situation. En ”good leaver” er bl.a. defineret som en medarbejder, der bliver uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller en medarbejder, der pensioneres efter en aftale. En ”bad leaver” er defineret som en medarbejder, selskabet opsiger, og dette skyldes medarbejderens forhold eller en medarbejder, der selv opsiger sin stilling, uden at dette skyldes selskabets væsentlige misligholdelse.

Per Christensen pegede endvidere på, at der er et behov for at få klare retningslinier for, hvorledes tildeling kan stoppes i forbindelse med opsigelse fra selskabets side, ligesom det bør overvejes at indføre lovhjemmel til en reduktion af gevinsten i ”bad leaver” situationer. Endvidere er de økonomiske kriterier ved tildelingen af warrants ved anvendelse af § 7H i ligningsloven problematisk for Axcel, der anvender løbende tildeling. Per Christensen så ikke umiddelbart et problem i at samle tvister i en tvistløsningsmodel, hvor afgørelserne kunne offentliggøres i fuldstændig anonymiseret form. Axcel anvender selv voldgiftsklausuler i sine ordninger.

CFO, Hans Henrik C. Christensen oplyste, at Pharmexa A/S også anvender aktieoptionsprogrammer. Hans Henrik C. Christensen udtrykte tilfredshed med den nye lov, som har bragt tiltrængt klarhed. Efter hans opfattelse er de udestående problemstillinger meget forskellige for henholdsvis nationale virksomheder/datterselskaber af internationale virksomheder og børsnoterede/unoterede selskaber. Hans Henrik C. Christensen mener derfor ikke, der behøves en ”best practice” på området. Udarbejdes en sådan, er det efter hans opfattelse vigtigt, at reglerne ikke bliver pligtmæssige, idet et yderligere regelsæt vil adressere meget forskellige situationer med forskellige behov. Hans Henrik C. Christensen er fortaler for mindre formalia, og han påpegede, at formkravene i både det selskabsretlige, det ansættelsesretlige og det skatteretlige regi med fordel kunne ensrettes, da de i det væsentlige er overensstemmende, uanset der ikke kan anvendes samme dokumentation på de tre områder. Som afslutning sagde Hans Henrik C. Christensen, at han ser et voldgiftsinstitut som velegnet til at løse tvister som disse.

Advokat Asger Tue Pedersen fra Ingeniørforbundet i Danmark (IDA) har som primær arbejdsopgave at varetage tvister om aktieoptionsordninger, ligesom han deltog på AC's vegne i det udvalgsarbejde, der blev gennemført på området inden lovforslagets fremsættelse. Han oplyste, at forbundet har 30.000 privatansatte medlemmer, hvoraf undersøgelser viser, at ca. 12% har aktieløn. Forbundet har i øjeblikket 300 verserende sager i forbindelse med fratrædelser, og antallet af tvister har generelt været stigende, om end aktiekurserne har ført til, at flere tvister er blevet afsluttet uden retlig prøvelse. IDA ser gerne en klargøring og supplering af oplysningspligten, f.eks. om økonomi, skat, dødsfald mv., ligesom de gerne ser et alternativ til naturalopfyldelse, eventuelt i form af en erstatningsmodel, da de eksisterende konfliktløsningsmodeller ikke synes at dække behovet i tilstrækkelig grad. Desuden er konsekvenserne af aktieerhvervelse, aktionæroverenskomst, tilbagesalgspligt ved fratrædelse m.v. reelt ikke reguleret på nuværende tidspunkt via andet end aftalelovens § 36. Asger Tue Pedersen påpegede, at han gerne ser en afklaring af, hvorledes retten til aktieoptioner forholder sig i forhold til virksomhedsoverdragelsesloven, ligesom delvis regulering i forhold til direktører ville være hensigtsmæssig. En løsning kunne i mangel af en bredere lovgivning på området være supplerende vejledende retningslinier, fastslog Asger Tue Pedersen, som også så et klart behov for et alternativt konfliktløsningsorgan.

Personalejuridisk chef Anne Windfeldt Trolle fra Dansk Industri, deltog på DA's vegne i det udvalgsarbejde, der blev gennemført inden lovforslagets fremsættelse. DI's formål er at fremme brugen af aktieoptioner, at skabe størst mulig aftalefrihed og mindst mulig regulering samt sikre en opblødning af retspraksis. Om end aftalefriheden er begrænset, er det DI's opfattelse, at loven lever op til DI's forventninger og krav. DI har ikke fra sine medlemsvirksomheder fået udtrykt behov for en vejledning på området, ligesom Anne Windfeldt Trolle pointerede, at DI ser en nærliggende risiko for, at vejledende regler kan føre til yderligere regulering. Anne Windfeldt Trolle mener ikke, at der er et behov for et særligt pligtmæssigt konfliktløsningsorgan, da de eksisterende ordninger opleves som fuldt tilstrækkelige og idet loven alene lægger op til problemstillinger, der er velkendte for domstolene og alene beskæftiger sig med naturalopfyldelse.

Efter de enkelte indslag fulgte en livlig debat om bl.a. ændringer af eksisterende ordninger samt tvister i forbindelse med eksisterende ordninger og den nye lov.

Som ordstyrer på konferencen mener jeg, at Advokatrådets Erhvervsudvalg med tilfredshed kan konkludere, at konferencen og den efterfølgende debat har givet god inspiration og bredde i de overvejelser, som udvalget kan og vil fortsætte. Der synes næppe tvivl om, at de modsætnings-forhold, der på området er mellem virksomhedernes, ledelsens og medarbejdernes interesser, gør, at det er et område, som mange advokater vil komme i berøring med.