Advokaten 5 Bestyrelseshonorar i erhvervs-drivende fonde

Print Print
11-05-2004

Af stud.jur. Marie Agerlin Petersen og chefkonsulent Peter Krogslund Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har lavet en ny undersøgelse af bestyrelseshonorarerne i de erhvervsdrivende fonde i Danmark. Undersøgelsen viser bl.a. en stigning i dobbeltposter for bestyrelsesmedlemmer.

I det seneste stykke tid har medierne fokuseret meget på erhvervsdrivende fonde i Danmark. Spørgsmålet har blandt andet været, hvorvidt disse drives på lige så forretningsmæssigt optimale vilkår som børsnoterede selskaber.

Et tilbagevendende spørgsmål på fondsområdet vedrører fondsbestyrelsens honorering. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretog i 1997 en undersøgelse af bestyrelseshonorarer i de erhvervsdrivende fonde i Danmark[i] for at vurdere fondenes efterlevelse af lov om erhvervsdrivende fonde. Denne undersøgelse er nu blevet opdateret på grundlag af de seneste årsregnskaber for at vise udviklingen i bestyrelseshonorarerne i fondene.

Eftersom bestyrelsen i en fond – i modsætning til en generalforsamling i f.eks. et aktieselskab – ikke har et overordnet kontrolorgan, kunne der være risiko for, at denne udskriver store vederlag til sig selv, hvorved fondens midler og muligheder for at efterleve egne vedtægter til sidst kan blive udhulet.

I Jyllands-Posten tirsdag den 29. juli 2003, bekræftede professor Steen Thomsen fra Handelshøjskolen i København, at risikoen forelå. Steen Thomsen afviste dog samtidig, at noget sådant forekom og henviste til, at fondsmyndigheden tidligere har været optaget af at sikre dette.

Det er fondsmyndighedens opgave at kontrollere, at fonde og deres bestyrelser efterlever vedtægter og gældende lovgivning. Endvidere skal fondsmyndigheden bl.a. ved stikprøver kontrollere årsrapporter og godkende vedtægtsændringer. En af de bestemmelser, de erhvervsdrivende fonde skal følge, er lovens § 19, hvorefter vederlaget til fondsbestyrelsen ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.

Undersøgelsen i 1997 viste, at langt fra alle fonde levede op til årsregnskabslovens krav om offentliggørelse af bestyrelseshonorarer. Af de offentliggjorte årsregnskaber med honoraroplysninger fremgik, at de højeste bestyrelseshonorarer var væsentlig højere end det generelle gennemsnit – det vil sige, at det var stor spredning i honorarstørrelsen. Dette var imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med, at disse fonde udbetalte for høje honorarer, men kunne lige så vel være et udtryk for fondenes forskelligartede struktur (se yderligere nedenfor under ”kommentarer”).

Som opfølgning på undersøgelsen fra 1997, samt ovennævnte debat i medierne, har styrelsen på baggrund af årsrapporter for 2002 nu gennemført en ny undersøgelse af bestyrelseshonorarerne i de erhvervsdrivende fonde i Danmark.

Baggrund og fakta for undersøgelsen
Der er i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registreret ca. 1200 erhvervsdrivende fonde. Heraf er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fondsmyndighed for ca. 1000, og Civildirektoratet er fondsmyndighed for de resterende.

Undersøgelsen har omfattet den gruppe af erhvervsdrivende fonde, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er fondsmyndighed for, og som har en egenkapital på 2 mio. kr. eller derover. Antallet af disse er ca. 500. Ved stikprøven er udtaget i alt 157 fondes årsregnskaber, hvoraf dog kun 75 indeholdt de relevante oplysninger om fondenes bestyrelseshonorarer.

Når oplysningerne ikke kan kategoriseres som relevante, er dette enten, fordi der ganske enkelt, i strid med årsregnskabsloven, ikke oplyses noget om bestyrelseshonorarer i årsrapporten, eller fordi der, i overensstemmelse med årsregnskabsloven, opgives et samlet beløb for vederlag til bestyrelse og direktion.

Således er det relativt få bestyrelsesoplysninger, der danner grundlag for de endelige beregninger, hvorved unøjagtigheden omkring resultatet øges. Der er imidlertid stadig tale om et retvisende billede af de faktiske forhold, da antallet af fonde inden for den undersøgte kreds (egenkapital på 2 mio. eller derover), som sagt, ikke er større end ca. 500.

Nogle af de undersøgte fonde falder under kategorien ”koncerner” – dvs. at en fond er moder for en række virksomheder, der består af moderfonden og mindst ét datterselskab. Når der ved den enkelte undersøgte fond har været tale om et koncernforhold, er samtlige af fondens datterselskaber og bestyrelseshonorarerne i disse ligeledes inkluderet i undersøgelsen.  

I alt 62 ud af de 75 fonde, som i årsregnskabet opgiver relevante oplysninger, er koncerner.

Resultatet af undersøgelsen fremgår af tabellen nedenfor. Tabellen viser de årlige bestyrelseshonorarer fordelt på størrelsen af fondens egenkapital.

Kommentarer
Som nævnt fastslår erhvervsfondslovens § 19, at bestyrelseshonoraret til fondsbestyrelsens medlemmer ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Der er således i høj grad tale om en vurdering. I denne vurdering, som skal foretages konkret for hver enkelt fond, kan det inddrages som et element, hvad der er sædvanligt i den gruppe, som fonden tilhører.

På baggrund af undersøgelsen kan det herefter konstateres:

  1. At der er en vis tendens til at udbetale større honorarer, jo højere egenkapitalen er. Samme resultat viste sig også ved undersøgelsen i 1997. Dette kan muligvis forklares med, at de fonde, der har høj egenkapital, også er fonde, der har meget arbejde og ansvar samt administration og dermed større arbejdsbyrde for fondsbestyrelsesmedlemmerne.
  2. At bestyrelseshonorarerne ikke er væsentlig højere, end de var i 1997. Stigningen udgør ca. 37 % for de højeste gennemsnitlige bestyrelseshonorarer og ca. 17 % for de laveste gennemsnitlige bestyrelseshonorarer. Dette kan skyldes den omstændighed, at det ofte anses som værende et tillidshverv at besidde en post som bestyrelsesmedlem. Således er der også anseelse forbundet hermed fremfor alene økonomi.
  3. At der er stor spredning på, hvor meget der udbetales inden for de forskellige størrelseskategorier. Hermed skal forstås, at der er meget stor forskel på mindstehonoraret og maksimumhonoraret til bestyrelsesmedlemmerne i de forskellige grupper af fonde. Dette gjorde sig også gældende ved 1997-undersøgelsen.

 Den store spredning i honorarstørrelser kan, som ovenfor anført, være et udtryk for fondenes forskelligartede karakterer. En fond kan for eksempel både være moderfond for en koncern, den kan være direkte erhvervsdrivende, eller den kan have blandede aktivitets- og uddelingsformål, hvor enten begge typer af aktiviteter er af større eller mindre omfang, eller hvor måske alene uddelinger til almennyttige formål udgør en betydelig aktivitet.

Der synes altså at være en ganske logisk forklaring på de umiddelbare kritikpunkter, der er nævnt i indledningen.

Samtidig må det påpeges, at principperne om god selskabsledelse (Corporate Governance) kræver en konkurrencedygtig honorering for at tiltrække og fastholde kompetente bestyrelsesmedlemmer og direktører.

Dobbeltposter i fondsledelsen
En bemærkelsesværdig iagttagelse, som fulgte af undersøgelsen, var bestyrelsesmedlemmernes besiddelse af de såkaldte dobbeltposter. Dobbeltposter defineres ved, at den samme person er bestyrelsesmedlem eller direktør i fonden samtidig med, at vedkommende er bestyrelsesmedlem eller direktør i et eller flere af fondens datterselskaber.

Foruden at undersøge bestyrelseshonorarernes størrelse, omfatter undersøgelsen derfor også spørgsmålet om, hvorvidt der i koncernforholdene ofte forekommer dobbeltposter. Dobbeltposter fører ofte til dobbelthonorar, således at et umiddelbart mindre bestyrelseshonorar kan blive betydelig større, hvis den pågældende har et eller flere andre ledelseshverv i koncernen.

Undersøgelsen viste, at ledelsesmedlemmer i et overraskende stort antal fonde, nemlig 60 af 62 undersøgte fonde, besad dobbeltposter.

For eksemplets skyld kan nævnes en koncern, som i alt indeholder 33 bestyrelses- og direktionsposter i fondens og datterselskabernes ledelse. 19 af pladserne besiddes af folk, der ligeledes besidder andre poster i koncernens ledelse. Det er altså over halvdelen. Således kan de personer, der indtager dobbeltposter, modtage væsentlig højere honorarer, end hvad der umiddelbart fremgår af undersøgelsen.

Ved undersøgelsen i 1997 var denne betragtning ligeledes med. Her var dobbeltposter imidlertid langt mindre udbredt.

Netop dette forhold advarer professor Steen Thomsen også imod i Jyllands-Posten den 29. juli 2003: ”Hvis det er virksomhedsledelsen og ikke ejeren, der kontrollerer tingene, har du et magtapparat, der kan skalte og valte med ressourcerne, og der er ingen der stiller krav til dem. Det er forbundne kar.”

I modsætning til aktieselskaber, hvor ledelsen kontrolleres af aktionærerne via en generalforsamling, har bestyrelsen i fondskoncerner en væsentlig mere central kontrolfunktion – også i forhold til de øvrige ledelsesorganer i fondskoncernen. Derfor må der særligt inden for fondsdannelserne advares imod dobbeltposter. I denne sammenhæng lægges der stor vægt på, at bestyrelsen er uafhængig og ikke udsættes for at skulle lave ”selvkontrol”. Der vil for eksempel skulle udvises megen agtpågivenhed, såfremt der sidder folk i fondsbestyrelsen, som også er medlem af direktionen i moderselskabet. Når et flertal af fondsledelsen ikke har andre ledelsesposter i koncernen, vil man stå mere frit ved en eventuel kritik af beslutninger truffet af datterselskabernes ledelse.

Alligevel ses det som gennemgående karakteristika ved de fondskoncerner, der er omfattet af undersøgelsen, at dobbeltposter er udbredte.

Dobbeltposter uheldigt
På baggrund af de fremfundne tal fra årsregnskaberne kan det konkluderes, at frygten for de høje bestyrelseshonorarer i de erhvervsdrivende fonde som udgangspunkt ikke har hold i praksis. I forbindelse med koncernforhold kan honorarerne imidlertid, som omtalt, være væsentlig højere for det enkelte bestyrelsesmedlem i kraft af dennes dobbeltpost, end hvad der umiddelbart kommer til udtryk. Overordnet set spreder honorarernes størrelse sig dog ikke på en sådan måde, at disse kan anses som værende usædvanlige, og dermed ikke opfylde erhvervsfondslovens bestemmelse herom.

De erhvervsdrivende fonde, som har været med i undersøgelsen, må antages at kunne tages som udtryk for den generelle honorarpraksis i erhvervsdrivende fonde. På denne baggrund må det konstateres, at fondene således i vid udstrækning overholder kravet om ikke at yde bestyrelsesmedlemmer højere vederlag end, hvad der anses for sædvanligt.

Undersøgelsens resultat sætter fokus på to væsentlige punkter: 1) Fondenes manglende overholdelse af årsregnskabslovens bestemmelser om oplysningspligt for så vidt angår bestyrelseshonorarer, samt 2) den voldsomme stigning af tilfældene af dobbeltposter i forhold til 1997-undersøgelsen.

Ad 1) At fondene fortsat ikke overholder oplysningspligten, er det samme billede som i 1997.  Styrelsen vil fremover ved vejledning indskærpe pligten over for fondsbestyrelsen.

Ad 2) Stigningen i antallet af dobbeltposter må imidlertid anses som uheldigt. Som følge af fondsformens særlige karakter og i lyset af Corporate Governance-tanken bør tildeling af dobbeltposter fremover overvejes nærmere.

Samtidig vil styrelsen som fondsmyndighed advare mod for udbredt anvendelse af dobbeltposter for bestyrelsesmedlemmer – særligt inden for fondskoncerner. Kun hvor særlige faglige årsager ligger til grund, bør dobbeltposter anvendes.

I forlængelse af aktuelle initiativer, nationalt og internationalt, omkring god selskabsledelse og med inspiration i den netop gennemførte honorarundersøgelse har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen besluttet at igangsætte en undersøgelse af forholdene i de erhvervsdrivende fonde, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er fondsmyndighed. Undersøgelsen vil fokusere på fondsbestyrelsernes arbejde, medlemmernes udpegning og uafhængighed i forhold til stifter.


Egenkapital

Antal undersøgte fonde

I alt /relevante

Højeste gns. best. honorar

Laveste gns. best. honorar

Gns. best. honorar generelt (excl. 0,-)

Gns. best. honorar generelt (incl. 0,-)

2-5 mio. kr.

31  /  10

23.718,75 kr.

1.333,33 kr.

6.924,62 kr.

4.847,23 kr.

5-10 mio. kr.

30  /  12

10.000,00 kr.

1.428,57 kr.

5.955,25 kr.

3.970,16 kr.

10-20 mio. kr.

22  /  11

30.000,00 kr.

779,56 kr.

12.374,16 kr.

11.249,24 kr.

20-30 mio. kr.

23  /   11

99.500,00 kr.

1.720,00 kr.

32.561,50 kr.

23.681,09 kr.

30-60 mio. kr.

23  /   10

151.993,33 kr.

833,33 kr.

44.072,17 kr.

37.657,11

60 mio. kr. <

28  /   21

275.800,00 kr.

3.333,33 kr.

60.443,65 kr.

54.687,11 kr.

Gns. for alle fonde

157  /  75

98.502,01 kr.

1.571,35 kr.

27.055,22 kr.

22.682,09 kr.


[i] Se artikel i Advokaten 11/1998 p. 194-195, af fuldmægtig Jesper Christoffersen.