Advokaten 3 Når ret og retfærdighed ikke er det samme

Print Print
08-03-2004

Af journalist Pia Møller, sekretariatet
Orla Jensen fra Silkeborg oplevede et nærværende og menneskeligt system, da han sagde ja til retsmægling i stedet for en ankesag i landsretten.

Orla Jensen har prøvet at sidde foran en dommer nogle gange i sit liv. Det har hver gang været i forbindelse med forretningsmæssige tvister. Men møderne med retssystemet har ikke været gode oplevelser for den 59-årige silkeborgenser.

- Man har ikke indtryk af, at det er mennesker, det handler om. Det er et system og en procedure. Det er ikke et sted, hvor retfærdigheden sker fyldest. Det er et sted, hvor der bliver trukket en streg, så man kan komme videre, siger han.

Sidste gang, Orla Jensen var i retten, var i 2003, da han tabte en sag, han havde anlagt mod sin tidligere arbejdsgiver. Orla Jensen havde været ansat i tre år. I den periode havde han flere gange accepteret at vente med at få udbetalt sin løn, fordi firmaet på det tidspunkt havde lavvande i kassen. Ved hans fratræden skulle den løn, han havde til gode, gøres op sammen med andre udlæg. Og så blev han og ejeren af firmaet uenige om kroner og øre.

Orla Jensens advokat Arne Jensen fra Kaalund & Partnere startede sagen i 2000 og i 2003 tabte de sagen i byretten på grund af passivitet i forhold til, hvornår han havde krævet lønnen udbetalt.

- Igen fik jeg bekræftet, hvor vanvittigt det er, at samfundet bruger så mange ressourcer på retssager. Da Arne og jeg forlod retsbygningen havde vi ikke nogen anelse om, hvor sagen ville ende. Faktisk var vi næsten sikre på at vinde, og det viste sig jo at være forkert. Det er jo dybt utilfredsstillende, siger han og tilføjer:

- Jeg kommer jo selv fra det private erhvervsliv, hvor man sætter sig ned og snakker om tingene, og så går man hjem. Rettens envejskommunikation, som kun inddrager parterne i et meget lille omfang, mener jeg er et håbløst forældet system.

Første retsmægling på kontoret
Efter dommen i byretten besluttede Orla Jensen og hans advokat med det samme at anke afgørelsen og mente, at de havde gode chancer for at vinde i landsretten. Men kort tid efter, at de havde anket, modtog Arne Jensen et brev fra landsretten, som tilbød hans klient retsmægling i sagen.

- Jeg havde godt hørt lidt om retsmægling, men jeg var ikke klar over, at det var kommet til Vestre Landsret. Og det var første gang, nogen på vores kontor, fik det tilbudt, fortæller advokat Arne Jensen.

- Jeg syntes, at det var en god mulighed at forsøge i denne her sag, som indeholdt så mange forskellige elementer, og hvor ret og retfærdighed måske ikke var sammenlignelige størrelser, fortæller Arne Jensen.

Orla Jensens ansættelsessag var nemlig ikke helt almindelig og ligetil. Hans arbejdsgiver var nemlig også en mangeårig kollega og ven. Og i praksis arbejdede Orla Jensen nærmest som partner i firmaet med sit eget projekt, som han havde ansvaret for. Bl.a. derfor havde han stor forståelse for og indsigt i firmaets økonomi, og det var grunden til, at han i perioder accepterede at have løn til gode.

- Dertil kommer, at vi vidste, at firmaet havde nogle økonomiske problemer, så det var tvivlsomt, hvor mange penge, der var at hente ved en retssag. Og så tænkte jeg selvfølgelig også på, hvad en ankesag ville koste oven i det, som byretssagen allerede havde kostet Orla, tilføjer Arne Jensen.

Da Orla Jensen fik tilbuddet om retsmægling, havde han netop læst om konfliktløsning ved mediation i forbindelse med, at han tog en uddannelse som psykoterapeut.

- Så jeg syntes, det lød rigtig spændende og var meget positivt stemt, fortæller han.

Jeg blev taget alvorligt
Så de to takkede ja til landsrettens tilbud og blev sammen med modparten indkaldt til mægling på retsmægler Keld Paghs kontor i Herning. Retsmæglingen varede en formiddag og endte med et forlig, hvor Orla Jensen accepterede et langt mindre beløb end det, han havde krævet i retten. Det er nu aftalt, at beløbet afdrages over en længere periode.

- Der var en god positiv stemning. Det første spørgsmål, vi fik, var, om vi var indstillet på at nå til et resultat. Og det havde jeg virkelig en følelse af, at vi begge to gerne ville, fortæller Orla Jensen og tænker samtidig tilbage på det første af to forligsmøder tilbage i 2001, hvor de to parter sad på advokat Arne Jensens kontor og skulle forsøge at blive enige.

- Vi lovede dengang hinanden, at vi ikke skulle lave sådan en stor sag, der kunne fylde advokaternes lommer, for det havde ingen af os råd til. Men så begyndte slagsmålet om pengene, og så løb det hele af sporet.

Advokaten er enig i, at viljen til at finde en løsning var langt større ved retsmæglingen end ved de tidligere møder. Han mener, at det både kan skyldes, at tiden er gået, og sagen er kommet lidt på afstand, og at retsmæglingen har en helt anden karakter end forligsmægling.

Det sidste erklærer Orla Jensen sig helt enig i. Ved mæglingen oplevede han endelig en form for konfliktløsning, der tog ham alvorligt som menneske. De ting, der blev brugt mest tid på at diskutere ved mæglingen, var nogle ting, som slet ikke havde haft betydning i retssagen.

- Her kunne jeg komme frem med alle mine vægtige argumenter, og jeg kunne konfrontere min modpart med alle de små ting, som vi havde haft sammen i hverdagen.

- Det var mest ham og mig, der talte. Egentlig synes jeg ikke, at retsmægleren sagde så meget. Men diskussionen kom hurtigt til at handle om vores fælles dagligdag og verden i firmaet. Vi talte om mit univers og min hverdag, og det var noget, jeg kunne forstå, siger Orla Jensen.

Diskussionen drejede sig bl.a. om, hvorvidt det var rimeligt, at Orla Jensen ikke fik løn i en såkaldt projektfri periode. De jordnære og snusfornuftige argumenter kom på bordet fra begge parter, og på et tidspunkt begyndte så forhandlingen om, hvor stort et beløb, Orla Jensen skulle have i form af efterbetalt løn.

- Her havde vi bl.a. nogle separate møder med retsmægleren, hvor han videregav, hvad modparten havde sagt omkring sin mulighed for at betale. Og selv om de 75.000, vi landede på, er meget mindre, end jeg mener at have til gode, så tror jeg, vi kom derfra med det, der var at få.

- Som min kloge kone havde sagt til mig, før jeg tog hjemmefra: Der er ikke noget ved at få ret, hvis man ikke får sine penge, siger han.

Advokaten i en uvant rolle
For advokat Arne Jensen var retsmæglingen et møde med en helt fremmed rolle.
- Hvor Orla følte sig sat uden for spillet i retten, så var det på samme måde uvant for mig i den grad at opholde mig på sidelinien under retsmæglingen.

Som advokat for en af parterne spiller man en yderst tilbagetrukket rolle og skal primært rådgive og støtte sin klient.

- Normalt skal man jo som advokat sikre, at klienten får sagt det rigtige, og at alle de ting, man selv mener er rigtige og vigtige, kommer frem. Denne her rolle var helt fremmed for mig.

- Det er også uvant, at juraen fylder så lidt. Egentlig synes jeg næsten ikke, at vi talte om sagen. Vi kom meget hurtigt – det føltes næsten lidt tilfældigt – til at diskutere et forlig. De beløb, der kom frem, føltes også lidt tilfældige. Det var næsten i bedste hestepranger-stil, fortæller Arne Jensen om sit møde med retsmæglingen.

Selv om Arne Jensen undervejs tænkte, at det, der foregik under retsmæglingen, var lidt løst, er han meget tilfreds med resultatet på sin klients vegne. Det spillede ind på resultatet, at firmaet havde økonomiske problemer, og at udgifterne til en ankesag kunne løbe op i 40.000 kr., fortæller han. Retsmæglingen er i forsøgsperioden gratis for borgerne og har derfor kun kostet Orla Jensen et mindre salær til advokaten.

Både Orla Jensen og Arne Jensen betegner deres oplevelse med retsmægling som udelukkende positiv. Flere af Arne Jensens advokatkolleger har også sagt ja til det nye konfliktløsningstilbud på deres klienters vegne. Og Orla Jensen vil varmt anbefale det til andre borgere, der overvejer at føre retssag.

- For mig handlede det aldrig om at vinde. Det handlede om at få en retfærdig afgørelse på en strid, som vi begge kan leve med. Jeg tager min del af ansvaret, f.eks. skulle jeg aldrig have accepteret at have så mange penge til gode. Jeg synes, vi sammen har opnået en optimal løsning.

Forsøget med retsmægling kører frem til udgangen af 2004 ved Vestre Landsret samt byretterne i Aalborg, Århus, København og Roskilde. Under forsøget fungerer 15 advokater sammen med et tilsvarende antal dommere som retsmæglere ved de udvalgte retter. Alle retsmæglerne har modtaget en grundig efteruddannelse i mægling og mediation.

Læs også sidste nummer af Advokaten, hvor vi bragte en artikel om forsøgets resultater indtil videre samt interviews med to af de advokater, der fungerer som retsmæglere.

Justitsministeren om retsmægling
Justitsminister Lene Espersen er tilfreds med, at så mange borgere har sagt ja til at forsøge at løse deres konflikt med retsmægling, og at det i så mange tilfælde er lykkedes.

- Jeg er glad for, at det efter de første ni måneder af forsøgsordningen har vist sig, at mere end halvdelen af de sager, der er henvist til retsmægling, er afsluttet med forlig. Det tyder på, at retsmægling i en række sager har været et godt og brugbart alternativ til en traditionel domstolsbehandling, siger hun til Advokaten.

Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og Advokatrådet evaluerer løbende forsøgsordningen. Når forsøgsperioden udløber ved årsskiftet, skal Retsplejerådet gennemgå resultaterne.

- Det er vigtigt, at vi under forsøgsordningen får så mange erfaringer som muligt. Og jeg håber, at endnu flere vil benytte sig af tilbuddet, så vi får et godt grundlag for at tage stilling til, om retsmægling på længere sigt skal gøres til et permanent tilbud ved domstolene over hele landet, siger Lene Espersen.

 Forsøget med retsmægling kører frem til udgangen af 2004 ved Vestre Landsret samt byretterne i Aalborg, Århus, København og Roskilde. Under forsøget fungerer 15 advokater sammen med et tilsvarende antal dommere som retsmæglere ved de udvalgte retter. Alle retsmæglerne har modtaget en grundig efteruddannelse i mægling og mediation.

Læs også sidste nummer af Advokaten, hvor vi bragte en artikel om forsøgets resultater indtil videre samt interviews med to af de advokater, der fungerer som retsmæglere.