Advokaten 3 Den gode historie

Print Print
08-03-2004

Leder
Af formand for Advokatrådet Sys Rovsing Koch

I sidste måned medvirkede jeg i forbrugerprogrammet ”Kontant”. Det var en oplevelse, der i høj grad satte fokus på kommunikation, og hvor vigtigt det er for advokater at fortælle ordentligt om tingene. Det gælder både, når man taler med klienten, pressen eller andre.

Til udsendelsen havde Danmarks Radio bl.a. fundet en afgørelse fra Advokatnævnet, hvor en advokat i en åbningsstatus i forbindelse med bobehandling havde anslået et honorar til 30.000 kr. Da boet bliver afsluttet debiterer han et honorar på 80.000 kr. Dette tilsyneladende uden nærmere redegørelse over for arvingerne for forskellen mellem de to tal. Advokatnævnet fandt – dog under dissens – at honoraret var rimeligt.

Hvorfor var det, journalistisk set, en god historie? Det var der flere grunde til. Siden jeg blev valgt som formand har jeg deltaget i flere kurser om kommunikation og håndtering af pressen. Og her har jeg også lært de journalistiske nyhedskriterier at kende. I journalistik er ”den gode historie” karakteriseret ved bl.a. væsentlighed, aktualitet, identifikation, konflikt og sensation. Og historien fra ”Kontant” opfylder i hvert fald nogle af disse kriterier.

Væsentlighed:
Klienterne er afhængige af advokatens bistand. Hvilken ydelse får de, og hvad koster det, er væsentlige spørgsmål, når man engagerer en advokat. Det er også væsentligt for advokaterne. Hvad skal vi levere, og hvad får vi for det?
Begge parter er derfor bedst tjent med, at der ved første kontakt eller umiddelbart derefter, tales ydelser og pris. Vi skal overveje, om advokaten ikke, i hvert fald i forbrugerforhold, som en del af sin professionelle forpligtelse skal tage initiativ til en sådan drøftelse?

Aktualitet:
Sagen som omtaltes i DR var afgjort af Advokatnævnet i 2002. Der er imidlertid en afgørelse fra 1. kreds fra december 2003 med identisk problemstilling, hvor kredsbestyrelsen nåede det modsatte resultat. Her mente man, at fordi advokaten i åbningsstatus havde angivet et beløb, og fordi han på det tidspunkt burde kunne overskue sit arbejde med boet, var han bundet af dette overslag inden for 10 procent.
Problemstillingen er således aktuel, fordi praksis måske er under forandring. Selv om det ikke fremgår af de advokatetiske regler, kan klagesystemet faktisk lægge vægt på, hvordan advokaten har kommunikeret over for klienten. Selvom det debiterede salær var rimeligt, blev det nedsat på grund af mangelfuld kommunikation.

Identifikation:
Historien var refereret og vinklet, så de fleste af den mere end en million seere, der kigger med på ”Kontant”, umiddelbart identificerede sig med klienten. Det var en dagplejemoder, som bare ville have en forklaring – ikke pengene retur. Det er svært at forestille sig, at mange af seerne kunne identificere sig med advokaten, som ikke ville give dagplejemoderen en forklaring.
En væsentlig del af advokatarbejdet er kommunikation, og derfor er det et problem for os, når vi bliver fremstillet, som om vi ikke magter eller ønsker at kommunikere.

Konflikt:
Konflikten var – sat på spidsen – den gode uskyldige borger mod den grådige, arrogante advokat og Advokatnævnet – altså den klassiske konflikt mellem den lille mand/kvinde og systemet. Godt stof, som folk føler sig hjemme i. Her blev det en tragedie, fordi den gode ikke vandt.
Men i virkelighedens verden ved vi fra undersøgelser, at ca. 82% af de private borgere, som benytter advokat, er glade for bistanden. Hvordan får vi det budskab videre? Ved hele tiden at fokusere på at advokater løser konflikter. Vi er ikke en del af problemet, men en del af løsningen. Og så skal vi selvfølgelig sørge for, at vores klienter hele tiden ved, hvad de køber af os, og til hvilken pris. De skal også have at vide, hvis vi f.eks. i en kompleks sag, ikke er i stand til at fastsætte en pris på forhånd.

Sensation:
En sensation var sagen dog trods alt ikke. At advokater er dyre og deres salærer svære at gennemskue er snarere en fasttømret fordom hos mange private klienter. Det ved vi også fra de interviews, Kunde & Co har lavet i forbindelse med Advokatrådets kerneværdiprojekt. Det er disse fordomme, vi i vores daglige arbejde skal dementere. Og den bedste måde at gøre det på, er ved at være åbne og ærlige om vores vare og den pris, vi tager for den.

Oplevelsen med forbrugerprogrammet var lærerig, både for mig og for hele advokatstanden. Afgørende er ikke, om salæret i virkeligheden – altså pris i forhold til ydelse på baggrund af en undersøgelse – er rigtigt. Hvad det sikkert var. Langt mere afgørende er, hvordan vores – advokaternes – handlinger, opfattes og bedømmes af vore klienter.
Derfor skal vi blive bedre til at kommunikere, så advokaterne og klienterne får en fælles virkelighedsopfattelse. Så kan man måske oven i købet undgå nogle af de klagesager, som udspringer af regulære misforståelser.

Kommunikation, åbenhed og tilgængelighed er også kodeord i Advokatrådets mediepolitik, som i hovedtræk kan læses på vores hjemmeside. Og det medfører, at vi stiller op og forklarer og forsvarer os i alle sager – også når historierne giver seerne et dårligt billede af advokaterne.
Det er dog altid svært på direkte tv at ”vende” en sag, der allerede er klippet, vinklet og fortalt ud fra en bestemt synsvinkel.

Den enkelte advokat kan med samme midler – kommunikation, åbenhed og tilgængelighed – langt lettere forebygge, at sagerne overhovedet opstår. Og på den måde kan det måske i længden blive en god historie for advokaterne – uden en konflikt og derfor ikke den historie, man vælger at bringe i DRs forbrugerprogram.