Advokaten 2 Det nye forsikringsinitiativ er ikke uden problemer

Print Print
16-02-2004

Af advokat Anker Laden Andersen, Hjulmand & Kaptain, Sæby
I foranstående artikel omtaler advokat Jørgen Gawinetski formålet med etablering af Rehab.

Selvom alle parter er interesseret i at få en tilskadekommen (klienten) på ret køl igen, er jeg betænkelig ved forsikringsinitiativet.
Baggrunden herfor er følgende:

  • Aktionærerne i Rehab A/S er forsikringsselskaber, der i forhold til skadelidte har en åbenlys interesse i at begrænse erstatnings- og forsikringsudbetalingerne. Interessen består i de situationer, hvor selskaberne har forsikret en ansvarlig skadevolder, eller hvor selskaberne er forpligtet til at udbetale i henhold til privattegnede livs- og ulykkesforsikringer. Andre tilsvarende selskaber eller foreninger kendes inden for forsikringsbranchen, hvor forsikringstagernes advokater ikke eller kun i begrænset omfang har kunnet få oplysning om selskabernes/foreningernes virke. Der henvises til de synspunkter, som har været fremsat i forbindelse med Bedømmelsesforeningen, hvor der ikke er fri adgang til vurderingsgrundlaget.
  • Der er flere muligheder for kollision mellem skadelidtes og forsikringsselskabernes økonomiske interesser. Et af de helt oplagte områder er retten til at få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste. Denne ret ophører på det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over en skadelidts fremtidige erhvervsevne. Rehabs aktionærers åbenlyse interesse i at begrænse erstatningsmulighederne kan medføre risiko for, at selskabet tidligere end normalt vil indtage det standpunkt, at det er muligt at skønne over den fremtidige erhvervsevne, og dermed at retten til at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal ophøre. En skadelidt vil derfor kunne komme i den situation, at den pågældende ikke får tilstrækkelig tid til at få gennemført relevante helbredsmæssige – og sociale – tiltag med henblik på vurdering af, om der rent faktisk foreligger et erhvervsevnetab. En for tidlig afgørelse og dermed en for tidlig beslutning om ophør af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan ud fra et belastningssynspunkt netop få den konsekvens, at en skadelidt ikke kommer på ret køl igen. Det får samtidig den konsekvens, at en arbejdsgiver mister refusionsretten til vikarudgifter og dermed, at den tilskadekomnes mulighed for at komme tilbage til sit hidtidige arbejde bliver begrænset. 
  • Rehab A/S tilbyder ikke som en integreret del af sin rådgivning at betale udgifter til en af selskabets og dets forsikringsselskaber uafhængig advokat. Advokatydelse er et centralt element i forbindelse med en skadelidts rehabilitering både i forhold til en ansvarlig skadevolder og privattegnede forsikringer. Advokatydelsen har i lighed med andre ydelser det overordnede formål at sikre, at der som følge af ulykken i mindst muligt omfang sker et fald i skadelidtes levestandard. 
  • Som led i en moderne skadesagsbehandling er det helt sædvanligt, at skadelidtes advokat på et meget tidligt stadie af sagen indhenter speciallægeerklæringer fra relevante fagspecialer med henblik på at få klarlagt følgerne efter ulykken. Det er i den forbindelse helt sædvanligt, at speciallægerne anmodes om at afgive en udtalelse om, hvorvidt de skønner, behandlingsmulighederne er udtømte eller om yderligere undersøgelser bør iværksættes. Som et led i sagsbehandlingen er det også helt sædvanligt, at disse erklæringer videresendes til egen læge og offentlige myndigheder. En del af det, som Rehab tilbyder, er således på mange punkter integreret i en moderne skadessagsbehandling. 
  • Det fremgår ikke af artiklen, om Rehab har tavshedspligt i forhold til de involverede forsikringsselskaber. Er dette ikke tilfældet, vil selskaberne helt åbenbart komme i besiddelse af personfølsomme oplysninger, der er de involverede selskaber og forholdene omkring skaden uvedkommende. 
  • Skal Rehab A/S sammen med den tilskadekomne tilrettelægge et behandlingsforløb, er det nødvendigt med en omfattende informationsindhentelse. Denne informationsindhentelse kan selskaberne anvende på flere måder til at argumentere til ugunst for skadelidtes erstatnings- og forsikringsmæssige situation. Oplysningerne kan f.eks. bruges til at argumentere for, at der uberettiget skal ske en reduktion på grund af en forudbestående lidelse eller der ved en forsikrings tegning er givet urigtige helbredsoplysninger. Et andet eksempel er, at der er uenighed om, hvorvidt det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over en skadelidts fremtidige erhvervsevne, eller at den skadelidte samt en regresberettiget kommune, ikke opfylder sin tabsbegrænsningspligt.
  • Der er risiko for, at de af Rehab A/S anbefalede behandlere tilfører sagen urealistiske positive vurderinger af den skadelidtes helbredstilstand, eller skaber en falsk tryghed for, at forsikringsselskabets opfattelse af de enkelte erstatningsposters størrelse er den korrekte.

Som det fremgår af ovennævnte deler jeg de omtalte ”Århus Advokaters” kritik. Den rigtige og formentlig lige så økonomiske løsning vil være, at de involverede forsikringsselskaber vejledte om muligheden for at opsøge advokatbistand og samtidig tilbød et beløb, som skadelidte efter indhentelse af relevante speciallægeerklæringer kunne anvende med henblik på rehabilitering efter nærmere aftalte retningslinier.