Advokaten 2 Borgerlige ankesager ved Højesteret – nye regler og vejledning

Print Print
16-02-2004

Af højesteretsdommer Niels Grubbe og advokat Karsten Havkrog Pedersen

Højesteret har revideret reglerne om ekstrakt mv., jf. retsplejelovens § 385, stk. 2, og vejledningen om forberedelse og domsforhandling i borgerlige ankesager. De to dokumenter er samlet i et fælles layout, der kan ses på Højesterets hjemmeside og rekvireres i en trykt udgave i retten.

Reglerne er fastsat efter forhandling med Advokatrådet og Højesteretsskrankens bestyrelse, der også har tilsluttet sig ændringerne i vejledningen. Reglerne træder i kraft den 1. april 2004, således at de gælder ekstrakter mv., der indleveres derefter.

En samlet revision af reglerne og vejledningen er senest gennemført i 1998, men der er siden foretaget en række mindre ændringer, som nu er indarbejdet. Herudover er der gennemført en omskrivning og fastsat nye bestemmelser.

Sammenfattende processkrift og materialesamling skal indleveres 2 uger før domsforhandlingen
Fristen for indlevering af påstandsdokument og hjælpebilag er rykket frem fra 1 uge til 2 uger før domsforhandlingen, jf. reglernes punkt 3.1. og samme frist gælder også sammenfattende processkrift og materialesamling, jf. vejledningens punkt E.6. og J.8.

Dette indebærer, at stort set alt skriftligt materiale, der skal bruges under domsforhandlingen – normalt dom, ekstrakt, sammenfattende processkrift og materialesamling – afleveres samtidigt 2 uger før domsforhandlingen. Dommerne kan i praksis først begynde deres forberedelse af domsforhandlingen, når alt dette materiale foreligger, og den vigtigste betydning af ændringen er for retten navnlig, at der bliver bedre tid til denne forberedelse, og dermed mulighed for at inddrage fuldmægtige i arbejdet. Der er en direkte sammenhæng mellem de enkelte dele af materialet, og advokaterne kan derfor normalt ikke færdiggøre en del af materialet uden at være sikre på, hvad det øvrige materiale, herunder modpartens, indeholder. Det har derfor været opfattelsen, at en harmonisering af fristerne også var i advokaternes interesse og ville medføre et sikrere grundlag for at udelade irrelevante dele af sagens materiale fra ekstrakten.

Appellanten skal som hidtil forelægge udkast til ekstrakt for modparten, så det sikres, at den indeholder også det materiale, som modparten tillægger vægt, jf. reglernes punkt 2.1. Den kollegiale frist, hvorefter dette skal ske senest 4 uger før domsforhandlingen, gælder fortsat. Det er understreget i vejledningen, at det kan være hensigtsmæssigt, at samarbejdet mellem advokaterne giver mulighed for en indbyrdes afstemning af de sammenfattende processkrifter, jf. punkt E.4. Der opfordres også til samarbejde om udarbejdelse af materialesamlingen, således at der enten udarbejdes en fælles samling eller således, at den enes materialesamling er et supplement til den andens, jf. vejledningens punkt J.3.

Integreret forelæggelse
Som noget nyt er der åbnet mulighed for, at forelæggelse enten sker særskilt inden den juridiske redegørelse eller integreret med den juridiske redegørelse for de enkelte tvistepunkter, jf. vejledningens punkt L.9. I dag anvendes normalt særskilt forelæggelse. Integreret forelæggelse af faktum sker i forbindelse med den juridiske redegørelse for de enkelte tvistepunkter som en objektiv og normalt kronologisk gennemgang af de dele af faktum, der er relevant for sammenhængen. Integreret forelæggelse kan give mulighed for koncentration, bl.a. fordi man under forelæggelsen fokuserer på betydningen af det fremdragne faktum, og under den juridiske redegørelse undgår at skulle vende tilbage til et faktum, der tidligere er gennemgået, jf. vejledningens punkt L.10-12.

Om særskilt eller integreret forelæggelse er mest hensigtsmæssig, afhænger af den enkelte sag, herunder tvistepunkterne, affattelsen af den indankede dom og det materiale, som skal fremdrages under forelæggelsen, men i de fleste tilfælde vil forelæggelsen med fordel kunne ske integreret. Appellanten vælger, om forelæggelsen skal ske særskilt eller integreret, og han skal i rimelig tid inden domsforhandlingen underrette modparten om, hvilken form han vælger, jf. vejledningens punkt L.12.

Det skriftlige materiale og den mundtlige procedure
Det fremhæves i vejledningen, at der ofte medtages for meget i ekstrakter og materialesamlinger, og at de sammenfattende processkrifter ofte er for lange, jf. vejledningens punkt D.1., J.5. henholdsvis E.3.

Dokumenter, der er citeret eller beskrevet i dommen, skal ikke medtages i en ekstrakt, medmindre gengivelsen undtagelsesvis ikke er tilstrækkelig. Hvis det kun er en del af et dokument på flere sider, der har betydning, er det tilstrækkeligt at medtage første side og de sider, hvoraf det relevante indhold fremgår og er markeret. Processkrifter fra tidligere instanser skal kun undtagelsesvis tages med, og processkrifter for Højesteret kun i det omfang, de har betydning for pådømmelsen. Hvis der udarbejdes sammenfattende processkrift, har tidligere processkrifter normalt kun selvstændig betydning for at dokumentere fremsættelse af ændrede påstande og anbringender eller ubesvarede provokationer eller tilsvarende særlige forhold. Om ekstraktens indhold henvises til reglernes punkt 2.3.

En materialesamling er særdeles praktisk, fordi den letter henvisning under den mundtlige procedure til det materiale, der påberåbes, navnlig hvor der er tale om centralt materiale, som citeres eller analyseres som led i den juridiske redegørelse, jf. vejledningens punkt J.2. Men en materialesamling er også til stor nytte for dommerne under forberedelsen, bl.a. fordi det påberåbte materiale normalt ikke findes i det nødvendige antal eksemplarer. Det, der skal medtages, er især det, der fremdrages under proceduren, fordi det er af særlig interesse i relation til sagens tvivlsspørgsmål, og det bør huskes, at man mister koncentration om det centrale, hvis for meget tages med. Det er hensigtsmæssigt at markere de relevante passager, se nærmere vejledningens punkt J.5.

Undertiden kan man få det indtryk, at ekstrakt og materialesamling ikke udarbejdes af den advokat, der skal møde under domsforhandlingen. Det er naturligt at inddrage medarbejdere i arbejdet, men det er vigtigt, at det endelige produkt er nøje gennemgået af den mødende advokat for at sikre, ikke blot at alt nødvendigt er med, men tillige – og lige så vigtigt – at der ikke er medtaget stof, der ikke skal bruges under domsforhandlingen.

Et sammenfattende processkrift skal ikke erstatte den mundtlige procedure. Formålet er for det første at sammenfatte skriftvekslingen. Dette indebærer, at spørgsmål, der er afklaret under skriftvekslingen, kun behandles i det omfang, de fortsat er relevante. For det andet er formålet, at parterne kort beskriver eller eventuelt blot markerer grundlaget for deres standpunkter: Vedrørende omtvistet faktum, hvilke omstændigheder, der tillægges vægt for bevisbedømmelsen, og vedrørende omtvistet jus, de lovregler og -fortolkninger, den retspraksis og litteratur og de øvrige betragtninger, der anføres til støtte for den hævdede retsregel. Det sammenfattende processkrift kommer dermed til at indeholde det skelet for argumentationen, der uddybes under det mundtlige indlæg, jf. vejledningens punkt E.2. og E.3.

I vejledningens punkt G.3. peges der på, at det i større sager kan være hensigtsmæssigt umiddelbart inden det juridiske indlæg at give retten og modparten en disposition for indlægget, der i overskriftsform angiver dets opbygning, i stedet for blot at oplæse dispositionen, som det ofte sker i praksis. Det gælder navnlig, hvor rækkefølgen i det mundtlige indlæg afviger fra det sammenfattende processkrift. Sådanne dispositioner må ikke udvikle sig til små sammenfattende processkrifter.

Udtalelser til debuterende procedører
Advokater kan den eller de første gange, de møder i Højesteret, efter dommens afsigelse få en mundtlig udtalelse om tilrettelæggelsen og udførelsen af deres procedure. Udtalelsen gives af en af de medvirkende dommere efter drøftelse i dommerkollegiet, så det er en forudsætning, at advokaten inden domsforhandlingen har givet besked om, at han ønsker en udtalelse. En sådan tilbagemelding vil ofte fokusere på de punkter, hvor advokaten har været i tvivl om eller uopmærksom på en problemstilling vedrørende den tekniske tilrettelæggelse, og den kan derfor bidrage til en justering af indsatsen i senere sager.