Advokaten 12 Advokatrådets tidligere formand, advokat Steffen Juul afgik ved døden den 1. november

Print Print
07-12-2004

 

Steffen Juul blev kun 63 år gammel, men nåede trods dette mere end de fleste i sit professionelle virke.

Som praktiserende advokat var Steffen Juul en velrenommeret procedør og rådgiver. Som medindehaver af advokatfirmaet Hjejle, Gersted & Mogensen betjente Steffen Juul en bred kreds af både private klienter og erhvervsklienter. Hvad opdraget end gik ud på, kunne hans klienter være sikre på at få et kvalificeret råd, som byggede på, at hver sten var vendt – og dette uden hensyn til, om klienten i en familieretlig tvist kunne betale de reelle omkostninger eller ej. De sager, som skulle føres, blev ført. Denne holdning til advokatgerningen var karakteristisk for Steffen Juuls virke som advokat, et virke som var præget af personlig integritet og af, at advokatetikken og advokatpligterne var en selvfølgelig og vigtig del af hans identitet.

Steffen Juul var en vellidt og respekteret kollega. Denne tillid resulterede i, at Steffen Juul i henved en menneskealder til stadighed beklædte tillidsposter i det advokatsamfund, hvis ve og vel lå ham så meget på sinde. Det kollegiale arbejde kulminerede med 6 års virke som medlem af Advokatrådet i årene 1989 til 1995 og i forlængelse heraf et virke som formand for Advokatrådet indtil 1999. Også efter sin afgang som formand for Advokatrådet varetog Steffen Juul tillidsposter: som Advokatrådets repræsentant i IBA, som medlem af Domstolsstyrelsens bestyrelse, som medlem af PET-udvalget og ikke mindst som censor på den obligatoriske advokatuddannelse, som han havde investeret så megen energi i at få skabt.

De egenskaber, der prægede Steffen Juuls virke som advokat – grundighed, etik og samfundssind – var også gennemgående træk i virket som formand for Advokatrådet.

I sin tiltrædelsestale fremhævede Steffen Juul betydningen af en uafhængig advokatstand præget af høj integritet, samfundsforståelse og samfundssind. ”Uden en pletfri integritet, ingen troværdighed.”

Det var skæbnens ironi, at denne klare advokatpolitiske holdning blev sat på sin hidtil sværeste prøve, da selskabstømmerproblematikken eksploderede, kort tid efter at Steffen Juul var tiltrådt som rådsformand.

Steffen Juul var ikke i tvivl om, at disse sager af hensyn til advokatstandens omdømme måtte undersøges til bunds, men heller ikke om, at også advokaterne havde krav på retssikkerhed. Advokatrådet iværksatte et udredningsarbejde under ledelse af professor Gomard og besluttede at rejse tiltale ved Advokatnævnet mod de rådsmedlemmer, der i medierne var sat i forbindelse med selskabstømning. Disse sager endte som bekendt med frifindelse eller afvisning.

Den vilje, Advokatsamfundet her viste til ikke at stikke hovedet i busken, men at få belyst problemstillingen og hindre, at den nogensinde gentog sig var utvivlsomt med til at begrænse skadevirkningen for advokatstandens omdømme og skabe respekt om Advokatsamfundet. At det lykkedes, skyldes ikke mindst Steffen Juuls egen integritet og den troværdighed, der stod om hans person og vilje til at værne om advokatstandens værdigrundlag.

Det var også i Steffen Juuls formandstid, at et længe næret ønske om en obligatorisk advokatuddannelse gik i opfyldelse. Steffen Juul var optaget af at sikre kvalitet i advokatydelsen, og han så den obligatoriske advokatuddannelse som et vigtigt redskab til at fremme denne sag. Også efter sin afgang som formand bidrog Steffen Juul til kvalitetssikringen ved at virke som censor på uddannelsen, lige indtil hans helbred tvang ham til at sige stop.

Om proceduren i retten udtalte Steffen Juul i sin tiltrædelsestale: ”Dette er juvelen i vort erhverv, og det uanset at den udøves i et meget varieret omfang af samfundets medlemmer.” Steffen Juul ønskede at sætte fokus på denne centrale advokatkompetence for at sikre, at advokaterne fuldt ud levede op til eneretten til at møde for retten og tale for en klient. Da der blev antydet kritik fra domstolene af advokaternes indsats, tog Steffen Juul straks fat om problemet: Der blev indledt en dialog med domstolene og på baggrund heraf iværksat efteruddannelse, afholdt seminarer og meget mere. Resultatet var, at den kritik, som så småt havde stukket hovedet frem, forstummede – et resultat, hvis betydning ikke må undervurderes i en tid, hvor der fra konkurrencemyndighederne sættes spørgsmålstegn ved advokaters eneret til at møde i retten. Steffen Juuls store engagement i debatten om en småsagsproces havde samme udgangspunkt.

Om end de klassiske advokatdyder var fundamentet for Steffen Juul, havde han dog også et klart blik for de forretningsmæssige og teknologiske udfordringer, advokatstanden stod overfor.

 Den såkaldte ”Årsøe Nielsen rapport” var et fremsynet initiativ, som skabte grobund for formulering af en ny erhvervspolitik – og ikke mindst en debat om erhvervets rammevilkår og fremtid, som fortsætter.

Brugen af moderne informationsteknologi var ikke det, der karakteriserede advokatbranchen, da Steffen Juul tiltrådte som formand. Han så faren heri og understøttede, at Advokaternes Serviceselskab satsede på at udbrede anvendelsen af IT, blandt andet ved at skabe AdvokatNet.

Også på disse områder satte Steffen Juul sit præg på branchens fremtid.

Det er naturligt at afrunde omtalen af Steffens Juuls indsats med hans engagement i det internationale arbejde:

Steffen Juul var i mange år et meget engageret medlem af Advokatsamfundets delegation i CCBE (Sammenslutningen af Europæiske Advokatråd), og der stod respekt om hans navn blandt de europæiske advokaters ledere. Der blev lyttet, når han på formfuldendt fransk eller engelsk tog ordet ved CCBEs møder. Den tillid, han nød, bevirkede, at han ofte i ”korridorerne” kunne formidle, når de store medlemslandes synspunkter skulle bøjes mod hinanden.

Også det nordiske samarbejde stod Steffen Juuls hjerte nær. De årlige møder med de andre nordiske landes formænd, næstformænd og generalsekretærer var begivenheder, hvor der udspandt sig gode faglige diskussioner – og hvor venskaber blev skabt.

Arbejdet som formand for Advokatrådet er tidkrævende. Når det skal lægges oven i arbejdet med egen advokatvirksomhed, kræver det opbakning på hjemmefronten, for at kunne lykkes. Steffen Juuls hustru Nana engagerede sig aktivt i Steffen Juuls arbejde som rådsformand og var både i nationale og internationale fora en fornem ”first lady” – en indsats Advokatsamfundet skylder hende tak for.

Med Steffen Juuls alt for tidlige bortgang har danske advokater mistet en kollega, om hvis navn der altid vil stå respekt.

Æret være Steffen Juuls minde.

Henrik Rothe