Advokaten 11 Mest debat om etik og regler

Print Print
09-11-2004

Af pressechef Pia Møller, sekretariatet
Godt 100 advokater var mødt frem til de to første Midtvejsmøder for at diskutere en række vigtige initiativer med Advokatrådet. Helt konkrete tiltag som etiske regler om prisoplysning og interessekonflikter fyldte meget i debatten, hvor meningerne var mange.

Regnen silede ned over Hotel Hvide Hus i Aalborg, da godt 40 advokater den 4. oktober lagde øre til et sandt bombardement af oplysninger og holdninger fra de fire fremmødte medlemmer af Advokatrådet: Formand Sys Rovsing Koch, næstformand Oluf Hjortlund, Henning Zacho Larsen og Anne Birgitte Gammeljord, de to sidste fra Regel- og Tilsynsudvalget. Rådsmedlemmerne fortalte om konkurrencemyndighedernes syn på advokater, om kommissoriet for det advokatudvalg, der er nedsat under Justitsministeriet, om Advokatrådets holdninger, om rådets forslag til nye regler om interessekonflikter og om et forslag til en etisk regel om prisoplysning.
Så der var meget at forholde sig til for de fremmødte, der med udsigt til den regnvåde trafik udenfor, lyttede, noterede og debatterede ivrigt.

Prisoplysning i Aalborg
Den absolutte topscorer blandt de emner, der var til debat i Aalborg, var forslaget til en etisk regel, der forpligter advokaterne til at oplyse om prisen. Flere medlemmer havde den holdning, at ordrebekræftelser måske kan gå hen og blive ”et nødvendigt onde”, men at der ikke er nogen grund til, at Advokatrådet selv af egen drift indfører en sådan regel. Som en advokat udtrykte det: ”Bliver vi tvunget til det, så gør vi det. Men vi vinder intet ved at tage det på forkant.”

Anne Birgitte Gammeljord, der også er formand for Internationalt Udvalg og aktiv i det fælleseuropæiske advokatarbejde, svarede, at der er flere grunde til at gå forrest. Både forslaget til ny markedsføringslov samt et udkast til nyt servicedirektiv fra EU indeholder krav om oplysning om pris og ydelse. Servicedirektivet indeholder den mulighed, at hvis en branche allerede selv har reguleret området, så betragtes det som en fagetisk regel, som får lov at gælde.

”Vi ved, det kommer. Og hvis vi venter, så får vi en regel, som vi ikke får nogen indflydelse på. Desuden ved vi, at forbrugerne efterspørger det,” sagde hun.
Hun tilføjede, at der heller ikke i Advokatrådet er fuldstændig enighed om indholdet og udstrækningen af en sådan etisk regel om prisoplysning.

Der var også en vis bekymring i medlemsskaren for, om en regel om prisoplysning i den enkelte forretning vil udvikle sig til et sandt bureaukrati af papir, der skal sendes ud hver dag. Til det sagde Sys Rovsing Koch:”Jeg er enig i, at vi ikke har brug for mere bureaukrati. Men måske har vi brug for flere klienter. Måske skal vi vise klienterne den imødekommenhed at fortælle om prisen. Vi ved fra undersøgelser, at det er noget af det, der skaber barrierer, så folk ikke går til advokat.”

Fra andre af de fremmødte advokater lød meldingen: Det gør vi jo allerede i dag, så hvor svært kan det være. Som en repræsentant fra et jysk specialistkontor sagde: ”Det kan vi godt lære, og det betyder, at klienterne tør komme til advokaten.”
Også andre mente, at det nok var svært i længden at komme udenom at oplyse noget mere om pris og ydelse. Enkelte spurgte, hvad så, hvis opgaven og dermed prisen udvikler sig anderledes, end advokaten troede. Her mente nogle af kollegerne, at så må advokaten tage en snak med klienten og forklare, hvorfor det tager længere tid eller er mere indviklet og derfor bliver dyrere.

Et medlem foreslog, at man gjorde det frivilligt at oplyse om prisen. En anden mente, at en alt for fast pris signalerer discount, og at det skal branchen ikke stå for. Andre igen var bekymrede for, at timeprisen helt vil få overtaget i prisfastsættelsen og en enkelt spurgte: ”Hvor er der plads til et ”success-fee” i det her?”
Sys Rovsing Koch slog fast, at ordrebekræftelser kan indeholde alle mulige parametre i prisfastsætelsen, herunder også ”success-fee”.

En repræsentant for Danske Boligadvokater blandede sig i debatten og fortalte om sine egne erfaringer med prisoplysning – nemlig at man godt kan forklare kunden, at han betaler for en ydelse, der går ud over den, han kan få nede hos ejendomsmægleren.
”Men jeg har selvfølgelig også gjort mig nogle tanker om, hvad det ekstra i min ydelse er, og hvordan jeg forklarer det til kunden. Min erfaring er, at de ikke styrter ud ad døren og ned til mægleren.”

En advokat pegede på, at der er forskel på altid at skulle oplyse om prisen og så at skulle gøre det, hvis man bliver spurgt.
”Det sidste kan jeg leve med – det gør vi allerede i dagligdagen. Men vi kan ikke skrive fem-syv breve ud hver dag, om hvad tingene koster.”

Anne Birgitte Gammeljord sagde, at man måske skal til at se anderledes på de etiske regler.
”De er ikke kun til for at regulere interne forhold. De bestemmer i høj grad, hvordan vi fremstår udadtil. Hvis vi skal holde sammen på branchen udadtil, så skal alle have pligterne,” mente hun og Sys Rovsing Koch tilføjede:

”For mig er det en form for ordentlighed det her – det kan vi godt gøre. Det er svært med troværdighed i stemmen at forklare andre mennesker, at lige præcis vores branche ikke kan finde ud af det her.”

Lidt om interessekonflikter
Det andet emne, som advokaterne i Aalborg var interesserede i at få uddybet, var forslaget til nye etiske regler om interessekonflikter. Flere spurgte om konkrete regler – hvad betyder de, og hvem er omfattet? F.eks. ønskede et medlem af en advokatkæde at få opklaret, om kæderne er omfattet.

Til det svarede Henning Zacho Larsen, at det afgørende er, hvordan man fremstår udadtil. Hvis man fremstår og optræder som én virksomhed, så er man omfattet af reglerne. Men man kan f.eks. godt have en stribe kontorer i et område, der på brevpapir og lignende fremstår som selvstændige kontorer, men hvor der et eller andet sted på papiret er angivet, at kontorerne har et løst samarbejde.

Et medlem af Advokatnævnet sagde, at hvis han var forbruger, så ville han også kigge lidt, hvis modpartens advokat markedsførte sig under det samme navn som hans egen advokat.
Fra en af de fremmødte, som driver advokatforretning i en kæde, lød der bekymring for, at man med reglerne spænder ben for den udvikling og specialisering, der har fundet sted i kæderne i de senere år.

En repræsentant fra et specialistkontor ønskede at få uddybet reglen, om at man ikke må have så stor en indtjening fra en klient, at ens uafhængighed kommer i fare. Gælder den regel f.eks. arbejdsretskontorer, som har nogle få store fagforbund som klienter? Og hvad med virksomhedsadvokaterne?

Henning Zacho Larsen fortalte, at den nævnte situation fra specialistkontoret ikke falder ind under den nævnte regel. Vedr. virksomhedsadvokaterne sagde rådsformanden, at jo mere vægt, Advokatsamfundet lægger på uafhængighed, jo sværere er det at se de ansatte advokater som oplagte medlemmer af organisationen. ”De er i hvert fald nødt til at have en særlig regulering,” sagde hun.
Henning Zacho Larsen slog flere gange fast, at hvis alle i branchen tager interessekonflikter alvorligt, så er der ingen, der mister klienter.

”Man vil være nødt til at sige nej til nogle, men man vil så få henvist nogle andre,” sagde han.
Selv om pris og interessekonflikter fyldte meget i Aalborg fik et par advokater dog også sendt et par andre opfordringer med rådsmedlemmerne hjem: Kæmp for møderetten og en hurtigere klagesagsproces.

Samtykke til debat i København
Dagen efter rykkede Midtvejsmødet til København. Med Københavns Havn lige uden for vinduerne i Ingeniørforeningens lokaler på Kalvebod Brygge lyttede ca. 60 københavnske og sjællandske advokater først til rådsmedlemmernes oplæg og kom derefter med spørgsmål, kritik, opbakning og input til flere af emnerne.

Også i København blev der stillet spørgsmål om punktet i reglerne om interessekonflikter, om at man ikke må have en alt for stor omsætning fra en klient. Flere mente, at reglen var svær at forstå og indeholdt et alt for stort element af skøn. En anden ønskede at få uddybet, hvornår der er tale om samme sag – er der en forældelse efter nogle år?

En advokat fra en af advokatkæderne efterlyste Advokatrådets holdning til den erhvervspolitiske situation i branchen – hvordan skal branchen se ud, skal virksomhederne være store, små, i kæder eller selvstændige. Denne holdning skal interessekonflikterne afspejle. Han mente også, at rådet må kigge på, hvad reglerne koster for medlemmerne, f.eks. i form af nye fælles computersystemer.

Sys Rovsing Koch slog fast, at uafhængigheden og det at kæmpe for én klient er en urokkelig kerneværdi for advokater. Hun afviste, at Advokatrådet kan lade de etiske regler tage udgangspunkt i økonomiske hensyn til medlemmerne.

”Klare regler om interessekonflikter er fuldstændig afgørende – det er vores eksistensgrundlag, at vi har en uafhængig advokatstand. Vi kan ikke bøje eller formulere reglerne for at tilfredsstille den enkelte dags kræmmermentalitet,” sagde hun.

Flere af de fremmødte advokater mente, at det skulle være muligt at arbejde for to parter i samme sag, hvis blot kunderne har sagt ok til det. De mente, at der burde være en sondring mellem retssager og rådgivning, og at muligheden for samtykke bør eksistere af hensyn til klienten, som gerne vil have den mest specialiserede rådgivning.

”Er det virkelig rigtigt, at professionelle klienter ikke skal kunne samtykke til at se stort på den mulige konflikt, der er,” som en udtrykte det.
En anden supplerede og kaldte det et ”kollektivt selvmord”.
”De store klienter efterspørger specialistviden. Og hvis klienten har en viden og et kendskabsniveau på højde med advokatens, så kan klienten godt samtykke,” mente han.

Disse indlæg fik hurtigt nogle modsatte holdninger på banen. Henning Zacho Larsen fortalte, at man under arbejdet med interessekonflikter har diskuteret samtykke indgående. Et enigt Advokatråd er dog endt med at sige, at samtykke under ingen omstændigheder fjerner en eksisterende interessekonflikt.

Han blev bakket op af flere af de fremmødte advokater, hvoraf en sagde:
”Tillid tager år at opbygge, men kun et øjeblik at ødelægge. Uafhængigheden er vores adelsmærke. Derfor er jeg glad for, at samtykke ikke kan fjerne en interessekonflikt. Jeg er også glad for, at vi afviser ”chinese walls”, som man har utrolig store problemer med i bankverdenen, og som de er på vej væk fra.”

Undervejs i debatten blev det kritiseret, at Advokatrådet i dette tilfælde ikke blot foreslår regler, der snævert beskriver den hidtidige retspraksis fra nævn og domstole. Et medlem mente, at rådet med reglerne er retsskabende, og at det dermed går for langt.

Til det svarede flere rådsmedlemmer, at rådet har valgt at ”holde fanen højt” og lave nogle meget præcise og skarpe regler om interessekonflikter for at sikre en troværdighed og tillid.
”Hvis ikke reglerne er skarpe, så bliver resultatet grumset,” som et rådsmedlem udtrykte det.
En anden fortaler for de nye regler om interessekonflikter sagde, at Advokatrådet er nødt til at forholde sig til interessekonflikter, for det gør alle andre – også pressen. Og dårlig presse rammer hele branchen.

Timetakster eller ej
Under mødet i København var der også forskellige holdninger til spørgsmålet om ordrebekræftelser. En enkelt mente, at det er overflødigt, fordi advokater jo har Retsplejelovens regel om, at salæret skal være rimeligt samt Advokatnævnet til at foretage den efterfølgende priskontrol.

Anne Birgitte Gammeljord slog fast, at hverken i EU eller i Danmark skal advokater forvente at blive betragtet som undtagelser fra de øvrige liberale erhverv, når det handler om at indføre regler om prisoplysning i en ny markedsføringslov eller EUs servicedirektiv.

En anden delte sine aalborgensiske kollegers frygt for, at timepriser helt vil få overtaget i salærfastsættelsen.
”Der er jo også et element, der hedder resultatet, kvaliteten af arbejdet og andre ting. Hvis vi skal have sådan en regel, så skal vi sikre, at vi ikke kommer ind i et rent timebaseret system,” sagde han.

Også i København delte Danske Boligadvokater deres erfaring med prisoplysning med deres kolleger. Som formanden udtrykte det:.
”Vores image er generelt, at vi er for dyre og uforståelige. I Danske Boligadvokater er oplysning om pris blevet en fast del af hverdagen. Det afdramatiserer vores arbejde og klienterne er glade for det.”

Ud over interessekonflikter og prisoplysning tog medlemmerne også et par andre emner op i København. Et indlæg handlede om møderetten, hvor advokaten mente, at det måske ikke vil have den helt store betydning, hvis andre end advokater kan gå i retten. Med henvisning til den svenske bedemandskæde Fonus, der også yder juridiske rådgivning, sagde advokaten:

”Små og store klienter er jo måske i retten en til to gange i deres liv. Det er vigtigt for dem, og vi ved jo alle sammen, at de ringer hele tiden og ikke kan sove om natten. Den tør de da ikke overlade til en eller anden svensk bedemand.”

Når dette blad udkommer, har også det sidste Midtvejsmøde i Odense været afholdt. Advokatrådet vil inddrage de mange input fra medlemmerne i det videre arbejde med forslagene til henholdsvis etiske regler om interessekonflikter og en etisk regel om prisoplysning.