Advokaten 11 Advokater i spændingsfeltet

Print Print
09-11-2004

Af juridisk, rådssekretær konsulent Camilla Struckmann
I oktober og november holdt Advokatrådet tre såkaldte Midtvejsmøder i Aalborg, København og Odense, hvor en række vigtige spørgsmål omkring advokatbranchens fremtid var til debat. På de følgende sider beskrives Advokatrådets oplæg på møderne, og vi bringer et referat af den efterfølgende debat på møderne i Aalborg og København.
Et Advokatudvalg, nye interessekonfliktregler og forslag til fagetisk regel om ordrebekræftelser var hovedemnerne for møderne. Det blev en helikoptertur ud i globaliseringens konsekvenser, EUs syn på advokater, og hjem igen. Grundige markedsundersøgelser og tørre facts danner baggrund for rådets overvejelser. Nedenfor gengives Advokatrådets oplæg på Midtvejsmøderne i hovedtræk. 
Markedet for juridiske ydelser – det ved vi!

Services: motoren i EUs økonomi
Services udgør 54% af EUs BNP og står for en samlet omsætning på 980 mia. euro. Og sektoren er i vækst. Derfor er services – samlet set – en af de største kedler, når dampen skal holdes oppe på EUs økonomi. Og derfor har man så meget fokus på services hos konkurrencemyndighederne, som inden 2010 skal skabe ét marked i EU, hvor tjenesteydelserne kan flyde frit. Advokaterne er bare en lille brik i dette spil, men opmærksomheden på branchen er stor. I Danmark omsætter advokatbranchen for ca. 7 mia. kr.

EU-konkurrencemyndighedernes undersøgelser peger på, at lande med lav regulering generelt har flere praktiserende professionelle med større omsætning. Der- for mener konkurrencemyndighederne, at liberalisering virker. Et skræmmende eksempel: I Irland vil landets klogeste hjerner være apotekere, fordi en overregulering af markedet gør det økonomisk lukrativt. EUs konkurrencemyndigheder finder det ikke hensigtsmæssigt at sende landets bedste og kvikkeste hjerner ind i apotekerbranchen. EU har ét svar på den slags dysfunktioner: Liberalisering. 

Privatkundemarkedet uudnyttet
Undersøgelser iværksat af Advokatrådet viser, at privatkundemarkedet rummer et stort uudnyttet potentiale. 22% undlod rent faktisk at bruge advokat, selvom de havde et behov, viser Ziirsen-undersøgelsen. Mange privatkunder tror nemlig, at advokatbistand er dyr, og at sagen skal være kompliceret og indviklet. Det er folk med højere indkomster, der bruger advokat. Bolighandel er for 2/3 af privatkunderne ”first-point-of-contact”. Privatkundernes forbrug af advokat ligger for 70% af sagernes vedkommende inden for bolighandel, testamenter, dødsbobehandling, lejeforhold – svarende til ca. 20% af advokatens sager.

Erhvervskunderne efterlyser dynamik og forretningsindsigt
Erhvervskunderne ønsker, at advokaten skal fremstå mere dynamisk. Advokatens kontakt er generelt koncentreret højt oppe i ledelsesniveauet, modsat f.eks. revisorerne. Det er de mindre virksomheder, som bruger advokaten mest, mens de store virksomheder i højere grad er selvkørende. Og det er også de små virksomheder, som har den højeste grad af loyalitet.

Kunderne forudsætter, at advokater er uafhængige
Den generelle tendens på markedet er, at der er sammenhæng mellem brug af advokat ved boligkøb m.v. første gang og virksomheders køb af advokatbistand. Privat- og erhvervskunder tager for givet, at advokater er kompetente, uafhængige og klientens mand. Kunderne mener generelt, at advokater informerer for lidt om specialer og kompetencer. Mund til mund metoden er fortsat den primære måde at vælge advokat på, og så vil klienterne hellere kaldes kunder, fordi kunder kan stille krav, mens klienter er nogle, man behandler.

Advokater & konkurrence
Advokater og konkurrence er ikke noget nyt. Men hvor advokater hidtil har været vant til at konkurrere med hinanden, skal advokater nu også konkurrere med mange andre udbydere af juridiske ydelser. Vinkelskriverloven forventes ophævet i løbet af 2005, fremgår det af regeringens lovprogram for 2004-2005.

Advokatudvalget
Udvalget er nedsat af Justitsministeriet og har fire fokushovedområder: 1. Møderetten, 2. Ejerskabsforhold, 3. Pligtmæssigt medlemskab og 4. Klagesagsbehandlingen. Der afgives som minimum delbetænkning om møderetten inden for et år. Første møde i udvalget blev afholdt i oktober 2004. Advokatrådet er gået ind i udvalgsarbejdet ud fra følgende præmisser: Værdierne knyttet til advokattitlen må ikke devalueres, advokaten og Advokatsamfundet skal være uafhængig, og Advokatsamfundet skal omfatte alle advokater i Danmark

1. Møderetten
Advokater har pligter – det er faktisk klienterne, der har rettighederne! Møderetten blev indført af hensyn til retssikkerheden, en effektiv sagsbehandling/retssagsbehandling ved domstolene og for at undgå unødige omkostninger for tvistens parter ved ukvalificeret sagsførelse. Civile retssager udgør cirka 11,5% af branchens samlede omsætning. Konkurrencemyndighederne vil afskaffe møderetten, fordi man mener, at der er tale om et monopol, og et monopol fører ifølge dem til manglende konkurrence på pris og kvalitet og hæmmer innovation i ydelsen. Kunderne vil have frihed til at vælge rådgiver.

2. Ejerskabsforhold
Reglerne er til for at sikre advokatens uafhængighed. Konkurrencemyndighederne mener, at reglerne begrænser adgangen til markedet, hindrer innovation i ydelsen, begrænser kapitaldannelsen og hindrer den frie udveksling af tjenesteydelser. Advokatens kunder forudsætter, at advokaten er uafhængig, men stiller omvendt krav om større innovation i ydelsen – og større forretningsmæssig indsigt.

3. Pligtmæssigt medlemskab
Det pligtmæssige medlemskab blev indført for at sikre, at tilsyns- og disciplinærsystemet er uafhængigt af statsmagten. Beskæftigelsesministeriet opfatter (fejlagtigt) det pligtmæssige medlemskab som fagforeningstvang og ønsker det afskaffet. Det pligtmæssige medlemskab interesserer ikke kunderne. Deres primære interesse er at kunne drage den advokat til ansvar, som har svigtet deres tillid, på en måde som er, nem, effektiv, billig, transparent og retfærdig.

4. Klagesagsbehandlingen
Det to-strengede system, som vi kender det i dag, blev indført for at sikre uafhængighed af statsmagten, og for at sikre det lokale islæt i relation til klagesagsbehandlingen. Konkurrencemyndighederne og Forbrugerrådet vil ændre klagesagsstrukturen, så man opnår paritet i Advokatnævnet, en kortere sagsbehandlingstid og fuld offentlighed om afgørelser. Kunderne klager mere over salæret end tidligere. Stigningen er på cirka 20% over en fem-årig periode.

Advokatkredsene
Advokatrådet vil satse på øget bistand fra kredsene med skærpet tilsyn over for advokaterne og advokatpolitiske opgaver i øvrigt. En evt. reduktion af kredsantallet imødeses, som følge af strukturreformer i omliggende samfund. Advokatrådet vil bevare kredsene som valgforum.

Hvad kunden ser tæller
Rådet har også stillet forslag til nyt regelsæt for interessekonflikter. Interessekonflikterne er en del af advokatens varemærke, og reglerne er til for at beskytte kunderne. Forslaget bygger på nævns- og domstolspraksis. Men reglerne må også forholde sig til den udvikling, som markedet og branchen er i. Derfor omfatter forslaget alle: Store som små advokatvirksomheder, advokatkæder og helt nye samarbejdskonstruktioner. Hvis du spørger rådet, er det nemlig, hvad klienterne ser, der tæller. Reglerne er blevet til i Regel- og Tilsynsudvalget, som gennem de sidste to år har arbejdet på det fremlagte forslag. Regelsættet indeholder ud over den generelle (og gammelkendte) interessekonfliktregel en række ”skal”-regler – d.v.s. hvor der altid foreligger en interessekonflikt, og en række ”kan”-regler, hvor der ikke nødvendigvis foreligger en interessekonflikt.

Fagetisk regel: Fortæl hvad det koster
EU-Kommissionen har fremsat et udkast  til  tjenesteydelsesdirektiv, som omfatter stort set alle tjenesteydelser – også advokatydelsen. Planen er at Servicedirektivet vedtages i 2005 med virkning fra omkring 2007. Direktivet rummer i art. 26, (3) krav om, at advokaten – hvis klienten spørger – skal oplyse om prisen. Oplysningskravet gælder, uanset om klienten hedder Hansen eller Hartmann.

Ny dansk markedsføringslov er undervejs. Den stiller som krav, at man, når man påtager sig en opgave, skal give kunden oplysning om prisen – altså fortælle, hvad det koster. Kravet om prisoplysning i den nye markedsføringslov kommer alene til at gælde i forhold til forbrugerne.

Rådet har i forbindelse med forslaget stillet en række spørgsmål til overvejelse blandt medlemmerne, herunder om oplysningspligten skal gælde for beskikkede forsvarere og bobestyrere, om der i forbindelse med ordrebekræftelsen skal gives klagevejledning, om oplysningerne skal gives skriftligt, om der skal være informationspligt i tilfælde af, at prisoverslaget ikke holder og meget meget mere.

Regler vedrørende interessekonflikter og ordrebekræftelser kan findes i deres fulde ordlyd på Advokatnet.dk. Resultaterne af undersøgelsen fra Kund & Co. er under bearbejdning. Undersøgelsen forventes offentliggjort i 2005.