Advokaten 10 Spændende pionerarbejde i organisationsregi – kan der medieres?

Print Print
11-10-2004

Af udviklingschef cand.jur. et art. Inger Høedt-Rasmussen
En eftermiddag på Børsen den 14. sept. 2004.

Fem friske advokatmediatorer fra organisationsverdenen, Gry Asnæs, HTS-I, Henriette Kiersgaard, Dansk Farmaceutforening, Elisabeth Kjeldsen og Finn Lænkholm, Ingeniørforeningen samt Lykke Petersen, Ledernes Hovedorganisation havde indkaldt omkring 20 personligt udpegede mediationsuddannede eller interesserede fra organisationsverdenen med det formål at få en helt uformel drøftelse af muligheder og udfordringer for mediation som konfliktløsning.

Deltagerne kom fra både store og små organisationer og med repræsentanter fra både arbejdsgivere og arbejdstagere. De fleste mødte op med mange positive tilkendegivelser fra deres organisatoriske bagland.

Denne artikel indeholder en identifikation af aktuelle faglige fokusfelter for mediationsopgaver i organisationsverdenen, hvor advokater uddannet af Advokatsamfundet spiller en ikke uvæsentlig rolle.

Konflikt – organisation – medlem
Det er et stort spørgsmål, hvorvidt mediationsklausuler kan have relevans i kollektive overenskomster? Hvordan vil mediation i medlemssager påvirke relationen mellem medlem og organisation? Er det at køre en god principiel sag altid en interesse som organisation og medlem deler? Vil den traditionelle konfliktovertagelse, som både advokater og organisationsansatte jurister praktiserer, blive fortrængt af alternative konfliktløsningsmodeller? Kan man, set fra et organisationsperspektiv, acceptere, at praksis udvikler sig usammenhængende og i en kontekst, der muligvis ligger fjernt fra en juridisk virkelighed?

Juraens muligheder og begrænsninger
Organisationsfolk ser mange sager, som ender i jura og rubriceres som f.eks. usaglig afskedigelse og bortvisningssager, men har de dybest set noget med jura at gøre? Er juraen blot en skabelon, der trækkes ned over et mellemmenneskeligt relationsproblem, der kunne have fundet en langt bedre afslutning end en retssag? Det er en opfattelse, som mange advokater kan nikke genkendende til, at en retssag ofte slutter uden at nogen af parterne er glade – selv ikke den der har vundet sagen. Den vindende part synes jo ofte, at sagen har været overflødig! Og de problemer, der førte til sagen, ligger måske stadigt uløste hen!

Conflict awareness, forstået som opmærksomhed rettet mod begyndende konflikter synes at blive en ny disciplin – hvordan får man lavet et system, hvor konflikter eller potentielle konflikter identificeres og løses på et langt tidligere tidspunkt end nu?

Tillidsrepræsentanter og organisationsansatte i konfliktløserrollen
Flere organisationer har mediation som en del af deres tillidsrepræsentantuddannelse. Her kommer så et nyt principielt spørgsmål op, idet det kan diskuteres, hvilke konflikter en tillidsrepræsentant kan påtage sig at mediere. Kan man forestille sig at have specielt uddannede mediatortillidsfolk, som ser mediation som en karrierefremmende aktivitet? På trods af en modstand mod at mediere i egen organisation, hvilket af neutralitetsgrunde ikke synes foreneligt med ansættelsesforholdet, kan man så ikke forestille sig ansatte mediatorer, der specielt skal løse interne konflikter? Eller bør man altid overlade den slags sager til f.eks. en mediatoradvokat, der er helt uafhængig af den pågældende organisation?

Kvalifikationskrav
Hvem der skal mediere konflikterne, er et område, der ikke kan diskuteres løsrevet fra kvalifikationskrav på hele feltet. Den ubeskyttede titel kan på den ene side volde problemer, og på den anden side er der mange relevante uddannelsesmuligheder. Er en baggrund som proceskonsulent tilstrækkelig til at kunne mediere? Hvor meget skal praksiserfaring tælle som kvalifikationsindikator? Ønsker man et egentligt certificeringssystem, og hvordan skal vi forholde os til de mange forskellige etiske regelsæt på mediationsområdet? Vil organisationerne selv blåstemple et korps af mediatorer, der kan bruges i organisationsverdenen? I denne forbindelse skal det nævnes at Advokatsamfundets mediatoruddannelse er både kendt og accepteret som et kvalifikationsgrundlag. Uddannelsesspørgsmålet behandles også i Henrik Faursby Ahlers Masterafhandling (maj 2004): ”De faglige organisationer som konfliktmæglere”.

Internationale krav
Her kommer krav fra EU også til at spille ind. Der er regulering på vej, idet EU-kommissionen har præsenteret det første udkast til European Code of Conduct for Mediators. Disse regler omfatter kompetence, udnævnelse, uafhængighed, upartiskhed, procedure, prisoplysning mv. Advokatrådets internationale udvalg følger denne udvikling tæt. Det samme gør foreningen af Mediatoradvokater.

Kendskab til mediation
Hvordan udbredes kendskabet til mediation? Dette sker i øjeblikket med lynets hast, da der er mange sammenfaldende initiativer og adskillige uddannede mediatorer. Nogle organisationer er begyndt at indføje mediationsklausuler i kontrakter og samtidig med, at der søges nye konfliktløsningsveje har mægling også fået en plads i en forsøgsordning i det traditionelle system i og med, at vi har et retsmæglingsforsøg i gang. Det er vigtigt både at understøtte de nye initiativer og pege på muligheden inden for de almindelige institutionelle rammer.

Arbejdsretten
Kan man forestille sig, at aktørerne i Arbejdsretten henter inspiration fra retsmæglingsforsøget? Er det mon en opgave, som Advokatsamfundets retsmæglere kan gå ind i? Eller er der andre, der kan påtage sig denne salgs- og markedsføringsopgave? LO har gennemført en skræddersyet mediatoruddannelse for garvede forhandlere, der også optræder i Arbejdsretten og har derfor allerede rejst diskussionen om mediations anvendelighed i arbejdsretlige konflikter. På den ene side tilbyder Arbejdsretten et velfungerende og gennemprøvet system, og på den anden side kunne de konflikter, der ender i Arbejdsretten utvivlsomt ofte have været løst via mediation på et langt tidligere stadium.

Procesøkonomi
Procesøkonomiske overvejelser er væsentlige – er der penge at spare? Dette regnestykke er meget vanskeligt at lave, for hvad skal der regnes med i opgørelsen? Sammenlignes den rene udgift til en retssag fås ét resultat, og forsøger man at indregne, hvad det f.eks. har kostet ikke at miste sit job med måske katastrofale økonomiske følger for en hel familie, så bliver resultatet et ganske andet. Der er et behov for at kvalificere de procesøkonomiske overvejelser. Det er selvfølgelig også væsentligt at finde ud af, hvad markedsprisen er for mediation. I de sager, der medieres i øjeblikket, kan timeprisen svinge med flere 1000 kr., og selv om der for advokatmediatorer gælder specielle regler i retsplejeloven om salærfastsættelse, betyder dette ikke nødvendigvis gennemskuelighed i prisen. Nogle medierer på timebetaling, andre fastsætter en pris for en hel eller en halv dag, og der kan da også tænkes no cure no pay konstruktioner. Flere organisationer har allerede truffet hensigtserklæringer om, at mediation er et produkt, man skal have på hylderne.

Åbenhed og debat
Det er af yderste vigtighed, at vi her i mediationens pionertid, hvor pilotprojekter og forsøg skal blive en del af daglig virksomhedsdrift, afsætter ressourcer til at indgå i diskussioner og netværk og får belyst alle både retlige, administrative og økonomiske aspekter af mediation samtidig med, at der fokuseres på ”konfliktejerens” ret til at finde utraditionelle løsninger i en ramme, der også kan fungere i praksis. Dette kræver åbenhed i forhold til traditionelle strukturer og positioneringer af organisationerne på arbejdsmarkedet.

Det var eftermiddagen på Børsen et godt afsæt for!