Advokaten 10 Forhørets kunst

Print Print
11-10-2004

Af pressechef og journalist Pia Møller, Sekretariatet
Hvordan får man mennesker til at fortælle mest muligt? Hvilke spørgsmål skal man stille og hvordan? Det diskuterede kriminalkommissæren, højesteretsdommeren og advokaten med et par hundrede journalister, der var på Fagfestival.

Kunsten at spørge, så man får gode og mange svar er stort set den samme, uanset om man arbejder som journalist, efterforsker en kriminalsag eller afhører i retten. Det fremstod tydeligt af  arrangementet ”Forhørets kunst” på Journalisternes Fagfestival i Filmbyen i Hvidovre den 12. september.

Her diskuterede kriminalkommissær Kurt Kragh, højesteretsdommer Thomas Rørdam og advokat Henrik Steen Andersen med et par hundrede journalister, hvordan man bedst får mennesker til at fortælle, hvad de har oplevet. For selv om et interview til en avis eller til tv er noget andet end f.eks. en vidneafhøring, så er teknikken i høj grad den samme.

De tre oplægsholdere bekræftede, at de akkurat ligesom journalister, tilstræber at stille åbne spørgsmål, som ikke blot kan besvares med et ja eller et nej, og at de altid kun spørger om én ting ad gangen. Til gengæld er juristerne tilsyneladende betydelig mere opmærksomme på den bearbejdning af oplevelserne, der sker hos et vidne eller en sigtet, end journalister generelt er. Thomas Rørdam fortalte bl.a. med henvisning til professor Eva Smiths doktordisputats, om den såkaldte ”udfyldning”, hvor vidnets oplevelser påvirkes af bl.a. forudgående viden og oplysninger, som hun får umiddelbart efter oplevelsen. På et spørgsmål fra ordstyrer, journalist Nils Thorsen, gik Rørdam så langt som til at sige, at hvis først udfyldningen er  sket, så kan det være svært at få vidnet til at huske noget andet.

Kognitiv afhøring er fremtiden
For de deltagende journalister var det også interessant at høre Kurt Kragh fortælle, at man på Politiskolen fremover primært vil tage udgangspunkt i det amerikansk-inspirerede kognitive interview.

- Undersøgelser har vist at kognitiv afhøring kan forøge de informationer, vi får fra f.eks. vidner, med 45 procent. Udgangspunktet for kognitiv afhøring er, at erindringen om en oplevelse er præget af alt det, man tidligere har oplevet, fortalte Kurt Kragh.

I det kognitive interview tager politifolkene højde for den påvirkning, der er sket hos vidnet, f.eks. ved at bringe vidnet tilbage til den oplevelse, som vidnet skal fortælle om. Det handler bl.a. om at rekonstruere miljøet, så vidnet bedre kan huske, hvad der er sket. Det kan enten foregå ved at tage ud på gerningsstedet, men man kan også forsøge sig med en mental rekonstruktion i vidnets hoved. Desuden skal vidnet have lov at fortælle med egne ord i sin egen kronologi og uden at blive afbrudt.

- Vi ved fra amerikanske undersøgelser, at politifolk afbryder vidner ca. hvert sjette-syvende sekund. Og hvis vidnet hele tiden bliver afbrudt, begynder han at tænke, at det nok er lettere, hvis han kun svarer på det, han bliver spurgt om, Og så er der en masse ting, som vi ikke får at vide, sagde kriminalkommissæren, der underviser i afhøringsteknik og afhøringstemaer på Politiskolen.

Advokaten skal kende svaret
Henrik Steen Andersen fremhævede, at der er stor forskel på den interviewteknik, han benytter, når han taler med en sigtet på kontoret, og når han afhører vedkommende i retten.

- På kontoret vil jeg gerne høre hele historien og sandheden. I retten kan man til gengæld komme gruelig galt af sted, hvis man stiller spørgsmål, som man ikke kender svaret på, sagde advokaten.

Også han kom ind på alle de afbrydelser, som vidner udsættes for, når de bliver afhørt. Han henviste til Retsplejelovens bestemmelse om, at vidner skal have lov til at udtale sig i sammenhæng. Og som han sagde: ”I retten går der måske ikke syv sekunder, men kun fem, før vidnet bliver afbrudt.”

- Der er langt mellem de vidner, der selv formår at forklare sig i sammenhæng. Men de få, der er i stand til det, de får heller ikke lov, sagde han.

Advokaten blev bedt om at bedømme journalisters interviewteknik, og svaret lød:

- Nogle gange, når jeg ser tv, tænker jeg: Nej sådan kan man da ikke spørge. Og andre gange tænker jeg: De er sgu dygtige. Jeg er ikke i tvivl om, at advokater kan lære noget af de dygtigste journalister.