Advokaten 7/8 Vi skal værne om kerneværdierne

Print Print
03-09-2003

Sys Rovsing Kochs tiltrædelsestale ved Advokatmødet 2003

Tak for valget. Selv om det er et fredsvalg, er det stadig et valg, både for jer og for mig. Jeg er glad for den tillid, I viser mig. Jeg glæder mig til at arbejde for jer og sammen med jer i de næste år.

I februar i år holdt professor Mads Bryde Andersen sin tiltrædelsesforelæsning i det nye advokatprofessorat. Han tog udgangspunkt i forskellige typer af advokatvirksomheder. Han reflekterede over den meget forskelligartede udvikling, han forudså for dem. Og han stillede spørgsmålet, om de alle i fremtiden kan finde fodslag i et fælles advokatsamfund. Og han konstaterede: ”Det er godt jeg ikke skal beskæftige mig med det advokatpolitiske.”

Til det kan jeg kun sige: Tak for  at du lod den opgave ligge til mig.

Det er rigtigt, at der er sket en rivende udvikling i advokatbranchen – ligesom i mange andre brancher. De store kontorer bliver større og mere internationale. Advokatkæderne udvikler sig. Mindre kontorer slutter sig sammen til mellemstore kontorer. Provinskontorer etablerer sig i København. DanskeBoligadvokater har vist sig som en ny måde at samarbejde på.

Vi har vist, at vi er parat til forandring, og det er også nødvendigt. Forandring er godt. Men det rokker ikke ved, at fodfæste har mindst lige så stor betydning som udvikling og forandring. Det er vigtigt både at være i forandring, men også at have forankring.

Mister man fodfæstet, er man i bevægelse, men det bliver bevægelse uden mål – eller ligefrem et frit fald.                                                                               Både for den enkelte advokat og for Advokatsamfundet skal fodfæstet være de værdier, der er kernen i vores selvforståelse som advokater.                  Værdierne er ikke kommet af sig selv. Dem har vi og vore forgængere som advokater måttet kæmpe for. Og også vi må arbejde for at bevare dem, hvis de ikke skal forsvinde.

Jeg anser det for at være en af de vigtigste opgaver for Advokatrådet at holde fast i kerneværdierne og synliggøre dem for det omgivende samfund.

Vi skal sørge for, at både vi selv og resten af samfundet forstår og sætter pris på, at alle advokater har et fælles behov: Nemlig at vi uden at frygte repressalier kan tage vare på vores klienters interesser. Det gælder uanset, om det er i straffesager, i ægteskabssager, i retssager eller i rollen som rådgiver for private og erhvervsvirksomheder.

Det er ikke nok, at vi ved festlige lejligheder forsikrer hinanden om betydning af vores etiske regler – om klientens og samfundets behov for en uafhængig advokatstand.

Vi skal i vores daglige arbejde hele tiden bevise, at det er berettiget, at både den enkelte advokat og Advokatsamfundet på mange måder har en særstatus i samfundet. Advokattitlen er en beskyttet titel – ikke for at beskytte advokaterne, men for at beskytte klienterne. Det er for deres skyld, vi har tavshedspligt, det er for at tjene deres interesser i en fair retssag, at vi er de eneste, der kan repræsentere dem og møde ved domstolene.

Kun ved at vi lever op til de forventninger og etiske krav, der stilles til det at være advokat kan vi bevare respekten om advokattitlen og de værdier, som knytter sig til den.                                                                                                                                                                                                                                           Men det at vi holder fast i kerneværdierne, og at vi holder fast i advokaternes fællesskab i Advokatsamfundet betyder ikke, at vi alle skal være ens – så langt fra.

Forskellighed er godt – både for den enkelte advokatvirksomhed, og for det samfund vi skal betjene. Der skal være advokater til at dække ethvert behov for rådgivning og bistand.

Men vi kan ikke forvente andres respekt, hvis vi ikke respekterer hinanden. Vi skal lade være med at måle hinanden på andet end på det, som er væsentligt, nemlig om vi hver især er gode advokater.  Vi skal med andre ord samle os om det, vi har til fælles og respektere den  forskellighed, som både vi selv og vore klienter har brug for.                                                                                                                                                                                                       Gør vi det, har vi til gengæld mange gode historier at fortælle, om hvad det vil sige at være advokat.

Vi skal fortælle de historier igen og igen, så myter og fordomme får trange kår. Det kan være historien om forsvarsadvokatens vilje til at forsvare en person, som måske allerede er dømt i pressen, om familieretsadvokatens betydning for den enkelte klients muligheder for at komme videre i tilværelsen, om forsvarsadvokatens krævende og ofte dårligt betalt arbejde, om erhvervsadvokatens betydning for et velfungerende erhvervsliv.

Det vigtigste er dog igen og igen at fremhæve det, vi er fælles om – vores adelsmærke – nemlig uafhængighed af alle andre interesser end klientens. Vi skal udbrede forståelsen – også blandt vore egne medlemmer – for den tvang som ligger i det lovpligtige medlemskab af Advokatsamfundet: At det er nødvendigt for den frihed, alle advokater har brug for, både i forhold til det omgivende samfund, staten og andre magtcentre og i forhold til den enkelte klient.

Kun ved at bevare vores egen kontrol med tilsyns- og disciplinærmyndigheden og ved at have et stærkt advokatsamfund som vores fælles talerør, kan vi være sikre på, at vi frit og uafhængigt kan udøve vores erhverv.                                                                                                                                                       Som formand vil jeg derfor arbejde for at værne om de fælles kerneværdier, at værne om det lovpligtige medlemskab af Advokatsamfundet og at sikre, at vi med respekt for hinanden har mulighed for at udvikle os forskelligt forretningsmæssigt, så vi kan imødekomme samfundets behov for rådgivning

Hvordan arbejder vi så med det?

For at sikre sammenholdet omkring kerneværdierne, er det vigtigt, at vi i Advokatrådet og sekretariatet er lydhøre over for medlemmernes meninger og ønsker. Vi må inddrage så mange som muligt i det kollegiale arbejde. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at skabe en tæt kontakt mellem Advokatrådet og dets udvalg og de advokatforeninger, som enten tager deres udgangspunkt i et fagligt fællesskab eller et lokalt samvirke. Selvfølgelig håber jeg også, at kredsbestyrelserne vil være med til at bygge en bro mellem Advokatsamfundets centrale ledelse og det enkelte medlem.

Det kollegiale arbejde er vigtigt for vores organisation. Det binder os sammen og skaber fælles forståelsesramme. Jeg tror på, at man bliver en bedre advokat ved at tage sig tid til at se sin profession fra en anden vinkel end den hverdagen byder på. Det kollegiale arbejde befrugter og forpligter. Det giver ikke bare glæden ved at udvikle sig selv, men det medfører også en pligt til indimellem at sætte fællesskabets interesser foran sine egne.

Jeg håber, at der i den kommende rådsperiode er mange, der har lyst til at deltage i arbejdet, for der ligger mange opgaver og venter. Blandt de vigtigste er arbejdet med vores etiske regler.

Strukturforandringer i erhvervet og samfundets stigende krav til vores adfærd betyder at vi må analysere – og derpå beslutte – hvordan vores etiske regler om interessekonflikter skal se ud i fremtiden. Hvordan skal vi finde balancen mellem et forretningsmæssigt hensyn og hensynet til, at vi med troværdighed kan hævde, at vi aldrig varetager andre interesser end den enkeltes. Det er et påtrængende problem, som må afklares.

Men også resten af vores etiske regler trænger til et serviceeftersyn. Jeg vil derfor sætte en fuldstændig gennemgang og modernisering af reglerne i gang. Måske skal de kun regulere forholdet mellem borgeren og advokaten og ikke advokaternes indbyrdes forhold.

I de sidste år har vi i Advokatrådet haft meget fokus på uddannelse og kompetence. Det skal vi fortsat have. Vi har fået en ny teoretisk advokatuddannelse, vi har fået mediatoruddannelsen, men vi skal videre. Vi mangler at forholde os til, hvorledes den praktiske advokatuddannelse skal udformes for at blive bedre. Og  vi mangler en drøftelse af, hvordan vi sikrer en løbende udvikling af kompetencer hos alle advokater. Vi kommer ikke udenom at diskutere, om vi som i andre europæiske lande skal have en løbende efteruddannelse, som skal være obligatorisk for alle advokater. Vi må finde ud af, hvordan det kan laves, så det får et reelt indhold og ikke bare bliver et kryds i kalenderen, hvor man har deltaget i et kursus eller læst et stykke papir.

Vi må også tænke over, hvordan vi kan sikre os, at universiteternes juridiske uddannelser tilpasser sig de behov, vi har i advokatbranchen. Måske skal vi udbygge vores egen uddannelse og tage de studerende ind efter en bacheloreksamen og så selv gøre dem færdige på et advokatakademi. Jeg ved ikke, om dette er løsningen, men der er behov for at drøfte det.

Unges forhold til Advokatsamfundet har altid været et lidt følsomt emne. Gennem årene har rådet søgt dialog ved at etablere et særligt udvalg for unge advokater. De kunne så fremlægge deres mere eller mindre oprørske ideer for Advokatrådet. Jeg tror, at tiden er løbet fra denne type dialog med de unge. På brancheniveau er der ingen interessemodsætninger mellem yngste advokatfuldmægtig og ældste partner. Vi har en fælles interesse i at udvikle advokatbranchen – at skabe arbejde og arbejdsglæde.

Jeg vil derfor omdanne udvalget for unge advokater til et Fremtidsforum sammensat af alle aldersgrupper. Her skal meningerne brydes, og drømmene foldes ud. Her skal også udføres praktisk arbejde. F.eks. kan man overveje, hvordan vi knytter advokatfuldmægtigene tættere til Advokatsamfundet. Vi har i de sidste år haft meget fokus på advokaten som erhvervslivets kompetente rådgiver. Det skal vi fortsat have, men der  er også brug for at arbejde mere aktivt med advokatens rolle i forhold til private borgere.

Ziirsen rapporten og åbningsseminaret på dette advokatmøde har afdækket, hvad vi godt alle sammen vidste, nemlig at der er et stort udækket behov for rådgivning her og et stort ukendskab til, hvad advokaterne kan byde på. Til gengæld er der mange myter om, hvor dyrt det er at gå til advokat for en privat person.                                                                                                                                                                                                                                                 Disse problemstillinger må vi arbejde med. Vi kan også på andre områder søge inspiration i det koncept, som har givet Danske Boligadvokater succes.

Vi må heller ikke glemme, at den samlede advokatstands omdømme er dybt afhængigt af det arbejde, som udføres af dem af os, som beskæftiger sig med straffesager, ægteskabssager og anden rådgivning til private borgere.                                                                                                                                        Jeg vil derfor som en nyskabelse oprette et Privatretsudvalg. Opgaven skal være at udvikle og synliggøre advokatydelser rettet mod private klienter.

I den forbindelse vil vi også i rådet arbejde med retshjælpsforsikringens dækningsomfang. Kan man forestille sig, at almindelige borgere – efter en sygeforsikring Danmarks model – kan forsikre sig mod nogle af de advokatudgifter, som livet byder på for mange mennesker. Det kan f.eks. være i forbindelse med testamenter og ægtepagter, separation og skilsmisse og  ansættelsesforhold. Det vil vi undersøge og overveje.

Det kommuneprojekt, som Knud Damsgaard har omtalt i sin beretning, har været en eye-opener for mig. Der er stigende offentlig regulering og derfor også et marked for advokater her. Derfor vil jeg nedsætte et udvalg, der skal have særlig fokus på dette område.

Vores kerneydelse – at optræde som partsrepræsentant i retten –  vil stadig være i fokus i den kommende periode. Og vi vil også i de næste to år blande os aktivt i den retspolitiske debat og stå vagt om retssikkerheden. Det skylder vi de mennesker, hvis interesser vi varetager, og det skylder vi samfundet. Mange udfordringer ligger foran os, og det er med glæde, vi tager dem op. Advokatrådet er et godt hold. Forhåbentlig vil vi blive støttet i arbejdet af en bred kreds af kolleger, som med energi og engagement vil kaste sig ud i arbejdet i det Advokatsamfund, som vi har et fælles ansvar for at værne om.