Advokaten 7/8 Et par turbulente år

Print Print
03-09-2003

Knud K. Damsgaards mundtlige beretning ved Advokatmødet 2003

To år er gået siden vi sidst mødtes til almindeligt advokatmøde i Århus – to år, som har været præget af store forandringer både i den verden som Advokatsamfundet er en del af, og i vor egen verden.

Begivenhederne den 11. september 2001 kaster lange skygger. Begivenhederne har afgørende ændret det politiske verdensbillede, og vi tænker også anderledes. Balancen mellem hensynet til statens evne til at beskytte sig selv og sine borgere mod alvorlige forbrydelser og hensynet til det enkelte individs retssikkerhed har forrykket sig væsentligt, og værdier, som vi har været vant til at betragte som selvfølgelige, er pludselig til debat.

I vores egen verden er vi også påvirket af begivenheder i den store verden. Enron skandalen har for en tid fået MDP spøgelset manet i jorden, men den har også – sammen med 11. september – skubbet til en udvikling, hvor samfundet stiller stigende krav til rådgivernes ret eller pligt til at bryde fortrolighedsforholdet til en klient for at beskytte samfundsmæssige interesser – en udvikling vi her i landet har taget hul på med den reviderede hvidvask lov og højesterets dom i den såkaldte ”Grønborg” sag.

I vores egen lille verden – Advokatsamfundet – havde vi den glæde, at vores tidligere formand Jon Stokholm blev udnævnt til højesteretsdommer med den konsekvens, at jeg ved årsskiftet måtte overtage formandshvervet med Michael Rekling som ny næstformand.
Det har været et par turbulente år, og i den situation er det vigtigt, at Advokatsamfundet har nogle faste pejlemærker at styre efter.
 Efter sidste Advokatmøde besluttede rådet at opstille fire visioner – pejlemærker – for arbejdet i den rådsperiode, som afsluttes med denne beretning.

Vi ville arbejde for:
-         At værne om retssikkerheden,

-         at styrke advokatvirksomhedernes og advokaternes kompetencer,

-         at skabe fodslag i branchen, og

-         at synliggøre branchens fælles værdier.

visionerne var ikke et arbejdsprogram, men netop pejlemærker som har hjulpet os til at holde kursen.

Retssikkerhed
At værne om retssikkerheden er centralt i den enkelte advokats daglige virke. Det er også centralt for rådet, fordi retssikkerhed er en af vore kerneværdier.
Derfor står et stort antal kolleger gratis til rådighed i advo­katvagterne over hele landet.
Derfor accepterer vi fortsat at behandle sager under retshjælpsordnin­gerne, selvom det ikke er nogen god forretning. Men for advokaterne er det væsentligt, at enhver – også dem uden økonomisk formåen – har mu­lighed for at få juridisk bistand, når de har brug for det.

Vi har presset på over for regeringen for at få forhøjet taksterne for offentlig retshjælp. Vi har givet udtryk for, at den manglende regulering af taksterne for den offentlige retshjælp udhuler ordningen. Vi har forklaret, at betalingen for advokatens arbejde i retshjælpsforsikringssager er for ringe. Vi har fremlagt en Gallup-undersøgelse, der viser, at retshjælpsordningerne er en succes i befolkningen, og at man gerne ser dem udbygget og vedligeholdt.

Vi må erkende, at vi indtil nu har talt for døve øren – men vi giver ikke op.
Advokatrådet lægger vægt på retssikkerheden og deltager derfor i den retspolitiske debat.

Terrorangrebet den 11. september 2001 og de vestlige demokratiers tiltagende problemer med at bekæmpe ikke alene terrorisme men også økonomisk kriminalitet og rockerkriminalitet har medført en række lovforslag, hvis angivelige formål skulle være at værne om demokratiet som retssamfund.

Som advokater har vi pligt til at sikre, at enhver klient – selv den mest forhærdede rocker, selv den værste terrorist – får en retfærdig rettergang.
Som Advokatsamfund skal vi derfor – også af hensyn til borgernes retssikkerhed – medvirke til at sikre, at vort demokrati ikke søges værnet gennem regler, som strider mod de kerneværdier vores samfund bygger på.

Derfor har vi vendt os mod elementer i en vidtgående og upræcis anti-terrorlovgivning, derfor har vi afgivet et uhørt skarpt høringssvar vedrørende den såkaldte rockerpakke, som i sig selv rummer kimen til en hemmelig proces.
Normalt har vores høringssvar stor effekt, fordi politikerne ved, at de kan stole på, at vi ikke forfølger partipolitiske eller erhvervspolitiske formål.
Med rockerpakken gik det dog anderledes – statsministeren erklærede at han tog vores og domstolenes skarpe kritik i ”stiv arm”.

Den historiske hukommelse er åbenbart kort. Hvorfor var det nu, vi jublede, da Berlinmuren faldt?
At stå vagt om retssikkerheden har ikke altid noget med straffeproces at gøre. Der findes også andre eksempler herpå.

For at forbedre borgernes og virksomhedernes retssikkerhed på skatteområdet foreslog regeringen, at det offentlige skulle godtgøre de omkostninger, en skatteyder har haft i forbindelse med sager, som skatteyderen senere måtte få medhold i.
Det lyder umiddelbart besnærende, men efter loven er det borgerens modpart – det vil sige skattemyndigheden – der skal vurdere, om advokatens salær er rimeligt.

Vi protesterede kraftigt mod det retssikkerhedsmæssigt betænkelige heri, men denne pointe blev ikke fanget af politikerne.
Dog førte vore indvendinger til, at et krav om, at advokaten på forhånd skulle sende et overslag over salæret til godkendelse hos skattemyndighederne, udgik af forslaget.

I rådet bruger vi mange ressourcer på at medvirke positivt til lovgivningsarbejdet bl.a. gennem udarbejdelse af høringssvar. Det gør vi, fordi vi mener, at advokatstanden som følge af sin særstilling i samfundet har pligt til at stille sin know how til rådighed for samfundet, og således tilføre  lovgivningsarbejdet ekstra kvalitet. Det er derfor meget vigtigt, at de vilkår, som gælder for at udarbejde høringssvar, giver mulighed for at kunne gennemarbejde de lovforslag, som sendes i høring.

I forbindelse med regeringsskiftet kom der en lang række lovforslag med meget korte høringsfrister. I nogle tilfælde blev lovforslaget førstebehandlet, selvom høringsfristen endnu ikke var udløbet. Dermed mister høringssvaret sin betydning.
Advokatrådet rejste problemet over for Folketingets formand. Det gav anledning til, at Folketinget traf beslutning om, at høringssvarene som hovedregel skal foreligge samtidig med fremsættelsen af et lovforslag. Gør de ikke det, kan forslaget normalt ikke sættes på dagsordenen, hvis blot ét parti modsætter sig dette.

Advokatrådet er også en aktiv deltager i det lovforberedende arbejde på andre måder. Vi kommer ikke alene med bemærkninger til lovforslag og betænkninger. Vi tager også selv initiativer til ny lovgivning.

Advokatrådet og Dommerforeningen har sammen taget spørgsmålet om forenklet behandling af mindre inkassosager og civile sager op til fornyet behandling. Der er fremlagt et fælles forslag efter opskriften: Det skal være enklere, hurtigere og billigere, men de grundlæggende retssikkerhedsgarantier skal bevares.

Jeg har på årets kredsmøder med stor tilfredshed noteret mig, at Advokatrådet i denne sag har jeres opbakning, ikke mindst fordi alt tyder på, at vort og Dommerforeningens forslag kommer til at udgøre rygraden i det endelige lovforslag. Lovforslaget – forventer jeg – bliver fremsat i den kommende folketingssamling.

Advokatrådet har også investeret mange kræfter i at få reformeret voldgiftsloven. Den nuværende voldgiftslov fra 1972 er stærkt forældet. Den er uegnet til at løse de problemer, der opstår i forbindelse med voldgiftsprocessen. En konsekvens heraf er, at sager, der ellers har tilknytning til Danmark, bliver ført i udlandet.
Advokatrådet har derfor udarbejdet en fyldig betænkning, som indeholder et forslag til en ny og moderne voldgiftslov.

Betænkningen blev overrakt til justitsministeren, som er meget interesseret i de perspektiver, som betænkningen giver udtryk for. Justitsministeren har nu sendt betænkningen i høring til organisationer mv. med en frist for bemærkninger, der udløber 1. august 2003.
Advokatrådet har igennem flere år arbejdet på at højne retssikkerheden i forvaltningen. Det lader til, at der nu sker noget.

Kravene til serviceniveauet i det offentlige er stigende. Desuden stiller både politikere og borgere stadig større krav til effektivitet og kvalitet. Derfor er der et massivt pres på de offentlige serviceydelser i forhold til de ressourcer, der umiddelbart er til stede – navnlig i de små og mellemstore kommuner. I lyset heraf udskrev Erhvervs- og Boligstyrelsen sidste år en projektkonkurrence om udvikling af nye servicekoncepter på det administrative område.

Sammen med et konsulentfirma, en kommune og en række små og store advokatfirmaer besluttede Advokatrådet at deltage i konkurrencen. Hensigten var at give advokater en mere fremtrædende plads som rådgivere for den kommunale forvaltning.

Vi vandt konkurrencen. Præmien er at få finansieret vores ideer i en forsøgsordning. Det er vores forventning, at der gennem samarbejdet mellem de involverede advokatfirmaer og de kommuner, der indgår i forsøgsordningen, som løber over 22 måneder, vil ske en forbedring af kommunernes sagsbehandling og dermed en styrkelse af borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Samtidig er det tydeliggjort, at der er et marked for advokater.

Advokatvirksomheders og advokaters kompetencer 
I den forløbne periode har en af rådets visioner været at få sat et markant fingeraftryk på udviklingen af branchens kompetencer.
Konkurrencen er hård. Det gælder både vores indbyrdes konkurrence, men også konkurrencen med andre videnserviceerhverv. Klienterne efterspørger stadig mere komplicerede ydelser. Det er derfor vigtigt at udvikle sine kompetencer.

Et godt eksempel på det er alternativ konfliktløsning.
Én form for alternativ konfliktløsning er mediation. Mediation har måske nok været kendt i advokatkredse, men det er min fornemmelse, at instituttet har været mødt med betydelig skepsis fra danske advokater. Det skyldes måske, at der ved mediation arbejdes ud fra helt andre forudsætninger end ved den traditionelle forligsmægling. Der er behov for en ny måde at tænke på.

Det er rådets opfattelse, at der med den stigende internationalisering vil være behov for mediation som alternativ til de traditionelle procesformer.

Derfor har Advokatrådet set det som en væsentlig opgave at medvirke til at udvikle mediationsinstituttet i dansk ret. Vores håb er, at metoden vil vinde udbredelse, og at advokater kommer til at spille en hovedrolle i processen – ikke alene som partsrepræsentant i mediationsprocessen, men også som selve mediatoren, der besidder de særlige kvalifikationer, der skal til for at fremme den praktiske brug af alternativ konfliktløsning. Ti advokater deltager som såkaldte retsmæglere i en forsøgsordning om alternativ konfliktløsning, som justitsministeren har iværksat.

Afgørende for succesen er, om advokaterne kan ”levere varen” inden for dette nye område.
Advokatrådet er derfor meget tilfreds med, at det er lykkedes at udvikle en uddannelse på området, som er på højde med de bedste uddannelser i udlandet. Foreløbig har knap 60 advokater gennemført uddannelsen og et nyt hold på 20 er på vej.

Advokatrådet har i flere år været klar over, at den nuværende advokatuddannelse ikke er optimal. Det var et stort skridt i den rigtige retning af indføre en advokateksamen. Nu bliver der så taget endnu et stort skridt i retning af at tilpasse uddannelsen de udfordringer vores unge fremtidige kolleger vil møde i deres virke som advokater.

I har alle med sidste nummer af Advokaten modtaget en brochure som præsenterer læremål og visioner i den nye uddannelse. Ambitionsniveauet er højt, fornyelsen til at tage at føle på. Vi har grund til at være stolte over resultatet.

Samtidig kan jeg med tilfredshed konstatere, at Justitsministeriet nu har godkendt uddannelsen, hvis mål det er at sikre, at advokaten vil være den bedste rådgiver på markedet.
Endvidere arrangerer Advokatrådet løbende seminarer, gå-hjem-møder, konferencer osv., hvor medlemmerne helt gratis kan deltage.
Advokatrådet har i samarbejde med Justitsministeriet arrangeret gå-hjem-møder vedrørende de nye regler i renteloven og den tilhørende inkassobekendtgørelse.

Det samme har vi gjort for at informere om de pligter, der følger af loven om hvidvaskning af penge, som jo sidste år blev udvidet til også at omfatte advokater. Vi har udgivet en vejledning om emnet, som er blevet sendt til alle advokater.

I januar i år afholdt Advokatrådet en høring på Christiansborg om et nyt og spændende arbejdsområde for advokater: Compliance. Høringen appellerede til dem, som i hverdagen beskæftiger sig med at rådgive erhvervsvirksomheder, eller som i øvrigt interesserer sig for Corporate Governance. Også denne høring har vi fundet anledning til at følge op med en vejledning, som netop er blevet udgivet.

Advokatrådet har imidlertid også sat fokus på andre ting end ”hardcore” jura.
Jeg vil i den forbindelse fremhæve de to rapporter om henholdsvis privatklienters og erhvervsklienters forventninger til advokatydelsen udarbejdet af analysefirmaet Ziirsen. De er et værdifuldt redskab for strategisk planlægning i den enkelte advokatforretning.

Jeg vil også fremhæve den inspirationsdag Advokatrådet afholdt i november sidste år. Rigtig mange advokater deltog, selvom man ikke på forhånd kendte dagens program. Med denne åbne tilgang fik deltagerne fyldt brændstof på den kreative halvdel af hjernen, idet der blev pirket til advokatstandens evner – eller mangel på samme – til at reflektere over nogle af de personlige, etiske og faglige udfordringer, som vi alle hver især konfronteres med.

En af disse udfordringer kan have været at tage springet fra at være ansat advokat til at blive selvstændig.

Dette emne er bestemt ikke uinteressant, men åbenbart belagt med tabu, som gør, at mange advokater afstår fra offentligt at tilkendegive, at de drømmer om at starte for sig selv. Så meget desto mere faldt Advokatrådets ”arbejdslørdag” i april om temaet ”Hvor svært kan det være – selvstændig advokat” på et særdeles tørt sted.

Med hensyn til stort set alle Advokatrådets konferencer, høringer, seminarer osv. må jeg tilføje, at vi aldrig havde kunnet tilbyde et så rigt og varieret udbud af forskellige former for aktiviteter, hvis det ikke havde været for velvillig bistand fra Margot og Thorvald Dreyers Fond. Dette gælder også i forbindelse med etablering af et forskningsprofessorat i advokatvirksomhed på Københavns Universitet. Det er besat med professor dr. jur. Mads Bryde Andersen, hvis virke i de kommende år vi forventer os meget af.

Gårsdagens åbningsseminar var også kun muligt som følge af fondens støtte – og det samme gælder indslagene ved aftenens gallamiddag som vil binde alle temaer på dette advokatmøde sammen. Vi er derfor fonden meget taknemmelig for dens generøsitet og fremsynethed.

Fodslag i branchen   
Vi skal senere på generalforsamlingen drøfte, om der er behov for at ændre i bl.a. kredsenes struktur og den måde, hvorpå kredsene fungerer. Da denne sag igennem hele rådsperioden har været prioriteret højt af Advokatrådet, vil jeg – uden at foregribe diskussionen senere – kort redegøre for baggrunden for det arbejde, som nu har ført til det debatoplæg om kredsenes fremtid, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Advokatrådet.

Arbejdet blev iværksat for at nå visionen om at skabe fodslag i branchen. Men hvorfor er det så vigtigt at skabe fælles fodslag?

I en organisation som Advokatsamfundet med lovpligtigt medlemskab, må det enkelte medlem ikke føle medlemskabet som et snærende bånd, men derimod som en naturlig og nødvendig forudsætning for at være advokat.
Advokatrådet finder det nødvendigt, at de beslutninger og initiativer som udgår fra Advokatsamfundets ledelse af det store flertal af medlemmerne opleves som relevante og rigtigt

Jo bedre kontakt vi har med jer som enkeltmedlemmer og med jeres valgte repræsentanter i kredsene, jo bedre bliver rådets beslutningsgrundlag.
Vi informerer jer løbende gennem Advokaten og AdvokatNet om de væsentligste sager.
Vi har stillet et debatforum til jeres rådighed på AdvokatNet.

Vi stiller gerne op til debat på alle kredsmøder – men vi må erkende, at der på trods heraf stadig er lang vej mellem det enkelte medlem og Kronprinsessegade.
Det er derfor nødvendigt at søge nye veje baseret på frivillighed og engagement.
Fælles fodslag forudsætter også rimelige vilkår for den enkelte advokats erhvervsudøvelse.

Advokatrådet skal ikke drive den enkelte advokats forretning, men blandt de opgaver, som også er med til at sikre et fælles fodslag, er at være i dialog med domstolene om omkostningsfastsættelsen i civile sager og om salærfastsættelsen i straffesager, ægteskabssager og civile sager med fri proces.

Vi har i foråret haft drøftelser med domstolene om landsretspræsidenternes vejledende takster for omkostninger og salærer. Vi har under disse drøftelser gjort gældende, at tiden var inde til at forlade et system, som har taget sit udgangspunkt i sindrige modeller for fremskrivning af driftsomkostninger og en egen andel til advokaten, hvis størrelse helst ikke skulle overstige de tal, dommerne kan udlede af deres egen lønseddel. Vi har samtidig gjort gældende, at der skal indføres moduler i forbindelse med salærfastsættelse i ægteskabssager.

I går eftermiddags fik vi så resultatet fra landsretspræsidenterne, og det var dybt skuffende. Man vil ikke forlade det gamle system med fremskrivning af driftsomkostninger. Man afviste vores forslag om moduler inden for ægteskabssager. Og så har man meddelt at den nuværende takst på 1100 kr. kan forhøjes til 1200 kr.

Jeg må konstatere, at vores kerneydelse – retsarbejdet – ikke værdsættes efter fortjeneste, og det kan i længden ikke undgå at skabe retssikkerhedsmæssige problemer. Jeg vil opfordre det nye advokatråd til at kræve nye forhandlinger. Jeg synes personligt, at vi har fået en arrogant behandling, som vi må vende os imod.

På et andet område har vi dog haft en lille sejr. Advokatrådet har taget spørgsmålet om vitterlighedsunderskrifter op. Som I har kunnet se i Advokaten har domstolene indtaget det særprægede synspunkt, at advokater, der skriver til vitterlighed skal angive deres privatadresse og ikke deres kontoradresse. Den ændring syntes vi ikke, vi kunne leve med, og Advokatrådet indtrådte derfor i et kæremål.
Og til vores glæde har Østre Landsret netop slået fast, at der ikke er grund til at ændre på den mangeårige praksis med at opgive kontoradressen.

Branchens fælles værdier  
Den sidste vision, som Advokatrådet har arbejdet for at realisere, drejer sig om at synliggøre branchens fælles værdier.
Fælles værdier? Tag nu ikke fejl. Forskellighed er også i vores branche en styrke eller endda ligefrem en nødvendighed for at overleve i konkurrencen, alt naturligvis forudsat at de ydelser, der udføres for klienten, er af høj kvalitet.

Det er imidlertid Advokatrådets opfattelse, at det er meget vigtigt at identificere ”det”, som gør, at advokater adskiller sig fra andre rådgivere på markedet, således at klienten vælger en advokat frem for andre rådgivere.
Derfor er vores advokatetiske regler, vores vedtægter og retsplejelovens regler om god advokatskik særdeles centrale. Disse regler bygger netop på et værdigrundlag, som er særegent for advokater.

Imidlertid blev Advokatrådet konfronteret med sin vision på en helt anden måde, end vi havde forestillet os.
Beskæftigelsesministeren fremsatte i januar i år et lovforslag om afskaffelse af eksklusivbestemmelser på arbejdsmarkedet. Ministerens synspunkt var, at kravet i retsplejeloven om pligtmæssigt medlemskab af Advokatsamfundet for alle advokater var en lovbaseret eksklusivbestemmelse på det danske arbejdsmarked.

Dette synspunkt er for mig at se absurd al den stund, at kravet om medlemskab af et uafhængigt advokatsamfund – som i øvrigt genfindes i anbefalinger fra både FN og Europarådet – ikke hindrer nogen, som opfylder retsplejelovens betingelser herfor, at opnå advokatbeskikkelse og herefter udøve advokatvirksomhed.
Ikke desto mindre fyldte advokaters forhold temmelig meget i debatten af lovforslaget om eksklusivbestemmelser i folketingssalen – en debat som desværre viste, at mange i Folketinget slet ikke har forstået, at det lovpligtige medlemskab ikke er skabt for at beskytte advokaterne men borgerne. Det er det stærke og nødvendige værn om advokatens uafhængighed.

Det lovpligtige medlemskab har intet med eksklusivaftaler at gøre. Advokatsamfundet omfatter alle advokater, både ansatte og selvstændige, og vi blander os ikke i det indbyrdes forhold mellem disse.
Adgangen til at udøve advokatvirksomhed er ikke baseret på overenskomster eller aftaler, men på kriterier fastlagt i retsplejeloven. Disse kriterier forfølger ikke erhvervspolitiske eller arbejdsgiver/arbejdstager hensyn, men derimod hensyn til samfundets interesse i at have en velfungerende og uafhængig advokatstand.

Nu nåede lovforslaget af forskellige grunde aldrig igennem de tre behandlinger i Folketinget. Men der skal ikke herske tvivl om, at det er Advokatrådets opfattelse, at det pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet må og skal bevares.
Advokatrådet er meget bekymret over de tendenser, der lå bag denne del af lovforslaget om eksklusivbestemmelser, og vil følge nye initiativer af denne karakter meget nøje.

Sagen har imidlertid gjort det klart for os, hvad det er, som gør, at advokater adskiller sig fra alle andre rådgivere på markedet. Ingen andre er omfattet af så skrappe krav til uafhængighed, som vi er. Ingen andre liberale erhverv har så effektivt et tilsyn, som vi.
 Sådan skal det fortsat være. I ethvert moderne retssamfund er der behov for et erhverv, der – uden at frygte for repressalier – kan repræsentere parter i sager, hvor modparten er statsmagten eller for den sags skyld andre magtfulde organer.

Tak for samarbejdet  
Min beretning dækker kun over en lille del af de opgaver og aktiviteter, som Advokatrådet har beskæftiget sig med i denne rådsperiode.
Jeg synes, det har været nogle væsentlige punkter, som jeg har valgt at orientere om.
Da der jo skal vælges ny formand, er min beretning selvsagt bagudrettet. Det tilkommer ikke mig at fremsætte nye visioner for Advokatrådets kommende arbejde. Det skal det nye råd med den nye formand i spidsen gøre.

Endelig vil jeg sige tak til mine rådskolleger for god støtte i det sidste halve år, hvor jeg har fungeret som formand. Jeg synes, at vi har haft nogle gode og åbne diskussioner på vore rådsmøder, ligesom vi har – synes jeg da selv – fået truffet nogle rigtige beslutninger.
Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at sige tak til sekretariatet – med Henrik Rothe i spidsen – for den støtte og opbakning I har givet mig i det halve år. Det har været en uvurderlig hjælp.

Inden vi skal over til næste punkt på dagsordenen, der er valg af den ny formand, vil jeg gerne tage afsked med dem, som har været medlemmer af rådet i seks år, og som derfor forlader rådet.
Det drejer sig om Jesper Lett og min næstformand, Michael Rekling. Jeg vil gerne takke for et godt samarbejde – I har begge udfyldt en vigtig rolle i det kollegiale arbejde.

Så vil jeg sige velkommen til: Oluf Engell, Anne Birgitte Gammeljord, begge København og så min afløser Jørgen Frøhlich fra Odense.
Fortsat godt advokatmøde.