Advokaten 6 Rådgivning om finansiering af nystartede virksomheder

Print Print
26-06-2003

Af chefjurist, advokat, Christian Lundblad, VækstFonden

Behovet for professionel rådgivning er som bekendt meget stort hos nystartede virksomheder – og særligt i relation til tilvejebringelsen af den nødvendige finansiering. Denne rådgivning udgør et stort og relevant potentiale for netop advokater, men vi har en tendens til at fokusere snævert på den rent juridiske bistand og måske mindre på, hvordan vi rent faktisk kan tilføre vore klienter den mest værdifulde rådgivning. Det er således min tese, at vi i vor rådgivning af nystartede virksomheder bør være langt mere aktive med også at vejlede om de efterhånden mange forskellige finansieringskilder, der findes på markedet.

Mulige finansieringskilder for nystartede virksomheder
Pengeinstitutternes finansieringsformer er velkendte, men de nuanceres alligevel af ordninger som vækstkaution og eksportgaranti.  Iværksættere og virksomheder med under 100 ansatte kan således få en lånegaranti fra VækstFonden til start af virksomhed, innovation, internationalisering, generationsskifte, organisationsudvikling og væsentlig kapacitetsudvidelse.
Lån til nystartede virksomheder kan også opnås fra andre kilder såsom Danmarks Internationale Investeringsfonde, IFU, IØ og IFV samt fra innovationsmiljøerne. Låneformålene kan variere men virksomhedsudvikling er et kodeord.

Lån kender vi naturligvis også som efterstillede eller ansvarlige, som blandt andet særskilt udbydes af Mezzanin Kapital A/S. Herfra ydes som minimum lån på 3 mio. kr. til virksomheder, der har udviklet et produkt, som kan udnyttes kommercielt.

Andre for advokaterne velkendte finansieringsformer er leasing og factoring. Begge ordninger kan medvirke til at skabe større fleksibilitet og likviditet i forhold til lån eller egenfinansiering, hvorfor de for nystartede virksomheder med et svagt kapitalgrundlag med fordel kan indgå i rådgivningen.

Egenkapital er en alternativ og i stigende grad anvendt finansieringsform for nystartede innovative virksomheder, der i vidt omfang i begyndelsen skal forske og udvikle uden afkast og egnede driftsmidler for belåning. Således kan opfindere helt fra den tidligste opstart gennem et innovationsmiljø få finansieret nyttiggørelsen af ideer med kommercielle perspektiver. I første fase investeres op til 885.000 kr. i såkaldt forprojektkapital som lån eller kapitalindskud.
Efterfølgende tilbyder ventureselskaber risikovillig egenkapital kombineret med erhvervsmæssige kompetencer. Modydelsen herfor er, at virksomheden afgiver en del af retten til den fremtidige indtjening samt delvist afgiver indflydelse til ventureselskaber. I Danmark er der efterhånden etableret en række ventureselskaber. VækstFonden har i den sammenhæng ofte rollen som bindeled mellem den rent offentlige finansiering via innovationsmiljøerne til den rent private venturekapital.
Det gælder generelt for ventureselskaberne, at der skal være et stort indtjeningspotentiale til stede, for at de vil overveje at investere i en virksomhed. IFU, IØ og IFV tilfører også aktiekapital til kommercielt levedygtige investeringsprojekter, der fremmer den erhvervsmæssige udvikling og økonomisk vækst i visse ulande og østlande.

Nystartede virksomheder kan også få tilskud fra nationale eller EU-ordninger til forsknings- og udviklingsprojekter på udvalgte områder som f.eks. energi og miljø, forskningssamarbejde, højteknologi og biotech. Der er også tilskudsordninger, som kan hjælpe virksomheder med at eksportere. Nogle af tilbuddene er specielt rettet mod at gøre små virksomheder parat til eksport, mens andre støtter grupper af virksomheders eksportfremstød på udvalgte markeder. Desuden kan virksomheder få tilskud til langvarigt, forpligtende samarbejde med udvalgte ulande.

Det er også muligt at få tilskud til at ansætte særlige medarbejdere som f.eks. erhvervsPhD’er, erhvervsinnovatører, nyuddannede handicappede eller etniske minoriteter. Der er tale om et løntilskud, som gives i en afgrænset periode. I tilknytning hertil kan innovationsmiljøerne i visse tilfælde give iværksættere og opfindere direkte tilskud til deres udviklingsarbejde, men medfinansieringen fra innovationsmiljøerne er primært lån og aktiekapital.

Særligt mål 2-midlerne fra EU er relevante for nystartede virksomheder beliggende i udvalgte regioner af landet. Inden for udvalgte områder kan der også ydes lån fra den Europæiske Investeringsbank, EIB, til regionaludvikling.

Behovet for advokatrådgivning
Finansieringskilderne kan naturligvis beskrives langt mere detaljeret, men det falder uden for rammerne af denne artikel. Pointen er her, at vejledning, valg og faktisk tilvejebringelse af finansieringen for nystartede virksomheder i vidt omfang forudsætter advokatbistand. Virksomhederne er i det for tiden meget tøvende kapitalmarked ofte henvist til at anvende en flerhed af finansieringskilder, der ikke sjældent kræver et kompliceret aftalegrundlag med inddragelse af flere investorer og kombinationer af lån med og uden pant og konverteringsret samt egentlige egenkapitalindskud.

Advokater har altid bistået med udfærdigelse af gældsbreve, investeringsaftaler, aktionæroverenskomster, direktørkontrakter og tilknyttede incitamentsprogrammer m.v., men det er mit indtryk, at ideerne hertil i vidt omfang er kommet udefra.

Finansieringsmulighederne synes dog fortsat at blive mere varierede og dermed komplicerede, og det stiller stadig større krav til rådgivernes overblik. I den sammenhæng er der for mig at se givet advokaterne en stærkt forøget mulighed for virkelig at påvise nytteværdien af rådgivningen. Vi både kan og bør kunne rådgive alle virksomheder om potentielle finansieringsmuligheder, men ikke mindst i relation til de nystartede virksomheder kan vi skabe added value. Og når vi alligevel skal stå for den kontraktuelle gennemførelse af finansieringen, hvorfor så ikke være proaktiv i forhold til klienten.

Honoraret
Det er et velkendt problem, at de nystartede virksomheder har få likvider men et stort rådgivningsbehov. Da udgangspunktet for fastsættelsen af vore honorarer er medgået tid, forekommer det vist ofte, at iværksættere ikke får den nødvendige advokatrådgivning. Det er både samfundsøkonomisk og forretningsmæssigt uhensigtsmæssigt.

Det er ved flere lejligheder konstateret, at ønsket om kvalificeret juridisk rådgivning er stort blandt både iværksættere og investorer. Zirsen-rapporterne har også dokumenteret, at tilfredsheden og betalingsviljen er stor inden for især den erhvervsrelaterede rådgivning.  Bistår vi aktivt ved kapitaltilvejebringelsen, bidrager vi direkte til virksomhedens udvikling og skaber dermed større betalingsvilje og især evne hos klienterne.     

Dette er på ingen måde overraskende – men i tilknytning hertil kan vor honorarfastsættelse formentlig også med fordel overvejes mere nuanceret ved rådgivning af de nystartede virksomheder. Honorering efter medgået tid er i forhold til iværksættere og investorer, der typisk er helt resultatafhængige, en nærmest konfliktskabende honoreringsform. Der bør derfor i hvert enkelt tilfælde ske en nøje identifikation af, hvilke succeskriterier, der for klienten er knyttet til advokatbistanden, og disse må meget gerne knyttes tæt an til virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder.

www.finansieringsguiden.dk
Der bør ikke være tvivl om, at det udgør et betydeligt potentiale i advokatrådgivningen af særligt nystartede virksomheder, at vi kan vejlede om det stigende antal forskellige og mere komplicerede finansieringskilder. Et centralt opslagsværk er den nyoprettede hjemmeside www.finansieringsguiden.dk, hvor både virksomheder og rådgivere kan søge nyttig information. I tilknytning hertil står VækstFonden naturligvis også til rådighed med vejledning og måske finansiering.