Advokaten 6 Alle advokatvagters moder

Print Print
26-06-2003

Af Pia Møller, journalist
I 25 år har Merete Cordes lagt lokaler og administration til Københavnske Advokaters Retshjælp. ”Mit barn” kalder hun selv retshjælpen, som blev forbilledet for de over 100 advokatvagter, der i dag findes over hele landet.

Begejstringen i Advokatrådet var svær at spore for advokaterne Merete Cordes og Annette Fabricius-Bjerre, da de i 1978 præsenterede en ordning, hvor en række advokater i København kvit og frit ydede retshjælp til borgerne.

  • Det passede ikke lige ind i Advokatrådets egen dagsorden. Vi blev bl.a. kaldt for strikkedamer, lyder det i dag fra Merete Cordes.

Ifølge Merete Cordes skyldtes modstanden bl.a., at Advokatrådet selv havde bebudet en ordning, hvor folk skulle kunne få en førstegangskonsultation hos advokaten for 200 kroner. Det skulle være en pligt for advokaterne at yde denne billige førstehjælp.

  • Men det var jo en frygtelig ordning for alle de mindre kontorer, for det er jo dér almindelige mennesker ville henvende sig. Folk ville vælte ind og forlange konsultationer for 200 kr., og det kunne jeg jo ikke leve af. Så var det bedre at gøre det gratis end at sidde og ”fedte” med fakturering af den slags småbeløb, siger hun.

Derfor stiftede de to advokater foreningen Københavnske Advokaters Retshjælp, hvor alle uanset indtægtsforhold to aftener om ugen kunne komme og få gratis juridiske råd fra en af aftenens tre advokater. Cirka 50 entusiastiske advokater var med fra begyndelsen, og en del af de oprindelige medlemmer deltager stadig i arbejdet.

I pressen fik initiativet ved begyndelsen en massiv dækning, hvilket betød at borgerne væltede ind, da retshjælpen i august 1978 første gang slog døren op til lokalerne i ”Kringlegangen”.

  • Folk sad i lange køer, og vi var nødt til at blive til langt ud på aftenen for at få talt med og rådgivet dem alle, siger Merete Cordes og tilføjer, at også Advokatrådet snart ændrede holdning til ideen.
  • En succes vil man jo ikke så gerne vende ryggen til. Og der gik da heller ikke lang tid, før de ringede til mig og spurgte, om de måtte få konceptet, så advokater i Odense og Århus kunne lave det samme. Og siden har ideen jo bredt sig til hele landet, fortæller hun.

Dengang og nu
Rammerne har ikke forandret sig meget på de 25 år, der er gået. Lokalerne i ”Kringlegangen” er de samme, og det er stadig Merete Cordes og hendes personale, der laver vagtlisterne og minder advokaterne om, hvornår det er deres tur til at møde op i retshjælpen. Det er heller ikke Merete Cordes’ oplevelse, at sagstyperne har ændret sig dramatisk, selvom der nu er betydelig flere henvendelser fra udlændinge end for 25 år siden.

Men både borgerne og advokaterne er anderledes i dag. Da det eneste tilbud om gratis retshjælp kom fra de københavnske advokater, var alle de mennesker, der fik hjælp, utrolig taknemmelige. I dag, hvor det meste af landet er dækket ind af advokatvagter, og hvor også andre end advokater hjælper borgerne med jura, er retshjælpen blevet en selvfølge.

  • I dag kan folk finde på at brokke sig, hvis vi ikke kan hjælpe dem på den måde, de havde håbet. Men det er også et tegn på, at det nu er en såkaldt velerhvervet rettighed eller et samfundstilbud, som man hverken kan eller skal tage fra folk igen.
  • Jeg hørte et forbrugerprogram i radioen forleden, hvor programlederen rådede en lytter, der havde ringet ind, til at opsøge sin lokale advokatvagt. Det er et bevis på, at advokaternes gratis retshjælp er gået ind i samfundet og opfattes som et socialt gode. Det er jeg lidt stolt af, siger Merete Cordes.

Også advokaterne i retshjælpen har ændret sig. I starten sad de frivillige gerne tilbage, længe efter døren var låst for borgerne. De drak en øl og diskuterede dagens juridiske emner.

  • Dengang var der slet ikke det antal foreninger og grupper for advokater, som findes i dag. Og derfor var der især hos de unge et behov for socialt og fagligt samvær, som de fik opfyldt ved arbejdet i retshjælpen. I dag går de fleste ud ad døren lige efter lukketid og skynder sig hjem til familien – eller tilbage på kontoret.

 De unge tør ikke
Der står i dag 40 navne på medlemslisten for Københavnske Advokaters Retshjælp. Det er lidt færre, end der tidligere har været tradition for.

  • Det er svært at få fat i de unge. De bliver jo specialiseret lige fra eksamensbordet, og de tør ikke sidde her og skulle øse af deres – måske manglende – paratviden om lejelov, skilsmisselov og den slags, lyder Merete Cordes’ bud på en forklaring.

For at råde bod på dette, har retshjælps-advokaterne indført en føl-ordning, hvor de unge advokater i starten kan følges med en mere erfaren. Men indtil videre har ingen været interesseret i ordningen.

  • Det er ærgerligt, for de unge mennesker går virkelig glip af noget. Det er utrolig sjovt og berigende at kunne øse af sin viden til folk, der kommer ind med et problem. Og du er helt fri for at tænke på salærer, omkostninger og om pengene nu kommer hjem, siger hun om den særlige disciplin, retshjælpsarbejde er.

Et andet problem, retshjælpen kæmper med, er mangel på penge til indkøb af litteratur, uddannelse og andre nødvendige anskaffelser. I stort set alle årene har Justitsministeriet dækket omkostninger til husleje og andre faste driftsudgifter – herunder også litteratur m.v. – men i de senere år er der skåret ned.

  • Vi har ellers altid haft tre eksemplarer stående af Karnov – et til hver advokat. Men det har vi nu måttet droppe, fordi vi simpelthen ikke får penge nok fra Justitsministeriet til på den måde at lette arbejdet for advokaterne i retshjælpen, siger Merete Cordes.

Vi er så privilegerede
På en typisk aften i retshjælpen i ”Kringlegangen” sidder der mellem 20 og 30 personer i ventelokalet. Og det er noget færre end i den spæde start i 1978. Det skyldes ifølge Merete Cordes, at der i dag er langt flere tilbud om gratis retshjælp.

Men behovet er bestemt ikke blevet mindre, mener hun.

  • Samfundet er blevet så utrolig kompliceret i dag, og mange mennesker har brug for at få taget temperatur på deres juridiske problemer, så de ved, om det f.eks. er hensigtsmæssigt at kontakte en advokat. Og i Advokatvagten får de også oplysning om andre klagemuligheder, f.eks. fri proces og retshjælpsforsikring.

Merete Cordes mener, at advokater bør opfatte det som en borgerpligt at yde gratis hjælp i landets advokatvagter.

  • Advokater er på mange måder så privilegerede mennesker i samfundet, at vi bør have råd til gratis at give vores viden og ekspertise fra os til nogle af dem, der har mindre, og som finder det helt uoverskueligt at opsøge en advokat på kontoret. Hun tilføjer, at en sidegevinst for advokaterne er et bedre image for hele advokatstanden.
  • Vi er den eneste erhvervsgruppe, der siger til folk: Du kan komme til os og få noget gratis. Og det har vi nu gjort i 25 år ud fra et socialt sindelag. Det er utrolig vigtigt for standens image. Jeg tror slet ikke, det kan værdsættes nok.

 Københavnske Advokaters Retshjælp fejrer 25 års jubilæum fredag den 22. august 2003 kl. 12-13.30 med en reception i retshjælpens lokater i ”Kringelgangen” mellem Gråbrødre Torv  17 og Walkendorfsgade 32.