Advokaten 5 Konfliktløsning

Print Print
13-05-2003

Af formand for Advokatrådet Knud K. Damsgaard

At bistå borgere, virksomheder og offentlige myndigheder med at få løst konflikter er – og skal vedblive at være – en helt central opgave for advokaten.

Advokatrådet har altid været en aktiv deltager i det lovforberedende arbejde, når der skulle udformes nye regler om behandling af retssager, og vi er også permanent repræsenteret i Retsplejerådet, hvis særlige opgave det er at rådgive regeringen om retsplejemæssige spørgsmål. Det er et arbejde, vi lægger megen vægt på. Ikke mindst fordi behandling i Retsplejerådet giver en sikkerhed for, at de regler, som på dette grundlag forelægges Folketinget, er af høj kvalitet.

I de senere år har Retsplejerådet haft et stort arbejdspres, og da Retsplejerådets arbejdsmæssige ressourcer ikke er ubegrænsede, er der områder, som Retsplejerådet ikke har haft tid eller kræfter til at opdyrke. Dette gælder blandt andet et vigtigt nyt område som mediation og et meget klassisk område som voldgift. På andre områder – som f.eks. en reform af reglerne for behandlingen af mindre krav i den civile retspleje – er Retsplejerådet i gang med et arbejde, som kan blive af vidtrækkende betydning for den måde, vi fremtidig vil løse konflikter på her i landet.

Advokatrådet har set det som en central opgave at komme med nye initiativer og blande sig i debatten om sådanne problemer både af hensyn til advokatstandens fremtidige udvikling og af hensyn til den overordnede retspolitiske udvikling her i samfundet.

Mediation har været diskuteret her i landet i mange år, og vi må vel indrømme, at indtil for kort tid siden har fænomenet været mødt med betydelig skepsis fra danske advokater. En del af forklaringen herpå kan være den, at vi i den danske indenretlige civile retspleje har tradition for at gå langt videre i forligsbestræbelserne, end det er sædvanligt i udlandet. Der er imidlertid ingen tvivl om, at mediationsinstituttet, som opererer ud fra helt andre forudsætninger end den traditionelle indenretlige forligsmægling, vil få stigende betydning, ikke mindst fordi det har haft en dokumenteret succes og efterhånden også en meget stor udbredelse i andre lande som f.eks. USA. Med den stigende internationalisering vil et sådant nyt retsinstitut uundgåeligt trænge sig på. Advokatrådet har derfor set det som en væsentlig opgave at medvirke til at udvikle mediationsinstituttet i dansk ret og det på en sådan måde, at advokaterne får en naturlig rolle at spille, når den praktiske brug af dette konfliktløsningsinstitut vinder udbredelse – og det vil den gøre.

Advokatrådet er derfor meget tilfreds med, at det er lykkedes at skabe en mediatoruddannelse, som kvalitativt ikke står tilbage for de bedste uddannelser i udlandet og samtidig at kunne konstatere, at et meget stort antal advokater har ”set lyset”, og har meldt sig til at gennemgå uddannelsen, som både er langvarig og kostbar. Foreløbig er knap 60 advokater på vej gennem uddannelsen eller har allerede gennemført den, og et nyt hold på mere end 20 er nu under indtegning. Dette må betegnes som et meget tilfredsstillende resultat, og Advokatrådet og Advokaternes Serviceselskab vil fremover satse på denne nye disciplin gennem løbende udbud af efteruddannelsesvirksomhed på højt niveau.

Det er Advokatrådets håb, at mediatoruddannelsen – og den nydannede forening Mediatoradvokater – vil medvirke til at sikre, at advokaten bliver det naturlige valg som mediator og samtidig sikre, at de advokater, som ikke selv ønsker at medvirke som mediatorer, får et sådant kendskab til retsinstituttet, at de er i stand til at anbefale deres klienter denne løsning, som ofte vil være både hurtigere og billigere end sædvanlig konfliktløsning og ikke mindst føre frem til løsninger, som klienterne i det lange løb vil være gladere for end en skarp juridisk afgørelse.

Interessen for mediation er også baggrunden for, at Advokatsamfundet er gået positivt ind i et samarbejde med Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og Den danske Dommerforening om at udvikle en metode for indenretlig retsmægling (mediation) i en forsøgsperiode ved 5 embeder. 10 af vore kolleger har meldt sig til at varetage funktionen som retsmægler uden at modtage nogen form for vederlag herfor i forsøgsperioden, og Advokatrådet er disse kolleger meget taknemlig for, at de dermed medvirker til at udvikle et nyt retsinstitut og medvirker til at sikre, at advokaten får en naturlig placering heri.

Den såkaldte småsagsproces har været genstand for debat i advokatkredse i mange år. For nogle år tilbage lykkedes det for Advokatrådet i samarbejde med bl.a. SiD at standse lovforslag på grundlag af den såkaldte småsagsudvalgsbetænkning. Betænkningen indeholdt en række forslag, som – set med advokatøjne – var ganske kontroversielle, for ikke at sige uspiselige. Advokatrådets daværende formand Steffen Juul og min umiddelbare forgænger Jon Stokholm har imidlertid begge ved gentagne lejligheder gjort opmærksom på, at sagen ikke dermed var død, og det er den bestemt heller ikke, for det ligger i Retsplejerådets nuværende kommissorium om gennemgang af den civile retspleje, at der skal tages stilling til, hvorledes mindre krav skal behandles i fremtidens retspleje. Med henblik på at sikre at Retsplejerådets drøftelser om en fremtidig ordning kommer til at foregå på et grundlag, som havde tilslutning blandt både dommere og advokater, indledte Advokatrådet og Den danske Dommerforening i sommer forhandlinger, som resulterede i det fælles forslag, som medlemmerne kan finde på både www.advokatsamfundet.dk og i www.advokatnet.dk. Dette forslag har nu været gennemgået på en lang række kredsmøder, og det er med stor glæde, at vi har kunnet konstatere medlemmernes opbakning både til forslaget om en ny inkassoproces og en ny proces vedrørende tvistige krav under 50.000 kr. Det fælles forslag fra Dommerforeningen og Advokatrådet sikrer, at en udvikling kan ske uden voldsomme brud på de retsprincipper, som hidtil har præget behandlingen af sager ved de danske domstole, men samtidig foreslås der reformer, som bevirker, at behandlingen af de mindre krav sker under en ressourceanvendelse, som må opfattes som forsvarlig både for den enkelte part og for samfundet som helhed. Advokatrådet er meget tilfreds med, at det er lykkedes at finde fælles fodslag med dommerne om denne vigtige sag, og det er vores håb, at det fælles forslag vil kunne danne grundlag for Retsplejerådets endelige forslag på området.

Som det vil fremgå af en artikel andetsteds i dette blad, har Advokatrådet også på voldgiftsområdet været meget aktivt. Den nuværende voldgiftslov er fra 1972 og må betegnes som stærkt forældet og det desværre i en sådan grad, at der er en reel risiko for, at internationale voldgiftssager går forbi Danmark, fordi de udenlandske parter ikke nærer tillid til det danske voldgiftssystem, som efter international standard er karakteristisk ved at være meget uigennemsigtigt.

En arbejdsgruppe under Advokatrådets Retsudvalg har nu udarbejdet en meget omfattende og gennemarbejdet betænkning med forslag til ny voldgiftslov. Forslaget findes på de ovennævnte hjemmesider og er nu præsenteret for Justitsministeriet. Det blev afleveret personligt til justitsministeren, som var meget interesseret i de perspektiver, forslaget indeholdt. Forslaget er nu sendt i høring blandt organisationer og myndigheder. Dette må Advokatrådet opfatte som meget tilfredsstillende.

Som det ses har Advokatrådet taget mange initiativer på de områder, som for advokater er helt centrale – nemlig rammerne og reglerne for konfliktløsning. Det er vi lidt stolte af, og jeg betragter det selv som nogle af de væsentligste resultater i den rådsperiode, vi nu er på vej ud af.             Det er mit håb, at kommende advokatråd vil fortsætte trækket og beskæftige sig intensivt med retsplejemæssige og dermed beslægtede regler. Det er en væsentlig opgave for Det danske Advokatsamfund.