Advokaten 5 Juridisk multipartnering - hvad er det?

Print Print
13-05-2003

Af konsulent Hanne Sandager og udviklingschef Inger Høedt-Rasmussen

I dag søger de fleste danskere helt naturligt informationer via internettet, og har man brug for en juridisk ekspert, så er det også nærliggende at forsøge at finde en sådan via internettet. Det har imidlertid været ganske arbejdskrævende, for hidtil har man været henvist til at søge på de enkelte advokatvirksomheders hjemmesider – som oftest endda ved at gennemlæse hele hjemmesiden. Der er mange hjemmesider, så i praksis har muligheden for at finde en ekspert inden for specielle områder via internettet ikke eksisteret medmindre, at man var usandsynlig heldig.

Advokatsamfundet har godt nok en specialistnøgle, men den er mangelfuld. Den er også ukendt for potentielle kunder, og den markedsføres i øvrigt ikke i større udstrækning af advokaterne. Kort sagt potentielle klienter – danske eller udenlandske – der har haft brug for eksperthjælp, har ikke haft let adgang til at finde en sådan.

Det er der nu rådet bod på for nogle klienter.

I 2002 indgik Advokatsamfundet i et samarbejde med fire jyske kommuner om på vegne af Erhvervs- & Boligstyrelsen at udvikle et koncept, der gjorde det muligt for kommunerne at få juridisk assistance fra en advokat, når de havde brug for eksperthjælp. Konceptet er nu under afprøvning, men et led i konceptet har været at sikre internetadgang til advokaters ekspertviden. Et synligt resultat kan ses på internettet under www.ekspertnoeglen.dk.

Titlen ”Juridisk multipartnering” er udtryk for, at hver part i samarbejdet trækker på bagved liggende netværk.

Denne artikel beskriver kort processen omkring konceptudviklingen og kommer ind på de tanker, som vi har gjort os om, hvordan konceptet kunne nyttiggøres inden for andre områder til kompetenceudvikling og markedsføring af advokatbranchen.

Projektkonkurrence
Erhvervs- & Boligstyrelsen udskrev i april 2002 en åben projekt konkurrence om ”Udvikling af nye servicemarkeder”, herunder ”Udvikling af nye servicekoncepter på det administrative område”. Tanken med projektkonkurrencen var at medvirke til et øget samarbejde mellem private virksomheder og offentlige myndigheder om udvikling af nye løsningsmodeller for organiseringen af administrative opgaver i den offentlige forvaltning. Det forslag, som Advokatsamfundet indsendte i samarbejde med fire kommuner og konsulentfirmaet team2, blev et af vinderprojekterne.

Formålet med projektkonkurrencen var:

  • at skabe en større professionalisering af leverandørerne af administrative serviceydelser og bidrage til at skabe en platform for tilvæksten af nye leverandører på markedet,
  • at skabe en bredere vifte af serviceydelser og koncepter, samt
  • at øge konkurrencen og dermed kvaliteten og effektiviteten i produktion og levering af ydelser inden for det administrative område.

Jon Stokholm skrev i en artikel i ”Forvaltningsdebat”, at projektkonkurrencens formål efter Advokatrådets opfattelse afspejlede rådets tanker om, at advokaten burde indtage en mere fremtrædende rolle som rådgiver for kommunale forvaltninger, som på grund af deres størrelse ikke er i stand til at have den fornødne juridiske ekspertise, som forventes.

Deltagere i Juridisk multipartnering
Ved starten af projektet skrev Advokatrådets formand til samtlige advokatfirmaer og inviterede dem til at deltage. 10 reagerede, den ene mødte aldrig op, og 8 deltager nu i afprøvningsfasen. De 8 firmaer spænder fra landets største til énmandsfirmaer og er geografisk placeret i København eller Jylland. Man kan således ikke påstå, at projektet har været et tilløbsstykke, selv om det for os at se giver enestående muligheder for markedsføring og kompetenceudvikling. Det skyldes måske, at begge begreber reelt er fremmede for advokatbranchen, og at branchen ikke er bevidst om, at dens selvopfattelse på nogle områder ligger milevidt fra potentielle klienters virkelighedsopfattelse. Vi vil derfor først kort skitsere, hvordan virkeligheden er set med nogle af de potentielle klienters briller.

De kommuner, der deltager i projektet og mange andre med, har alle erfaringer med brug af juridisk assistance fra advokater. Og de er ikke entydigt positive. Det kommunale embedsværk har i reglen en ganske stor viden inden for de lovområder, som de beskæftiger sig med. Når de indimellem er nødt til at bruge advokat, fordi de f.eks. bliver sagsøgt, så konstaterer de gang på gang, at advokaten sådan set ingen viden har om det pågældende område, og at de selv må fortælle ham, hvordan lovgivningen er. De konstaterer også, at advokatens vurdering af, at her er en vindersag, hen ad vejen ændres til det modsatte efterhånden som advokaten får sat sig lidt ind i emnet.

Vi ved godt, at ovennævnte synspunkt langtfra dækker advokaters selvopfattelse, men det forhindrer ikke, at synspunktet er væsentligt, når man skal beskæftige sig med markedsføring inden for et segment, der har den virkelighedsopfattelse. Og det har haft betydning for den måde, som vi har grebet opgaven an på. Det er sådanne oplevelser, der også danner baggrund for, at man på Advokatmødet i Kolding i juni tager spørgsmålet om branding op.

Arbejdsprocessen
Projektet startede med at konsulentfirmaet sammen med kommunerne beskrev, hvilke lovområder det var, at kommunerne havde behov for juridisk assistance til. Dernæst blev der afholdt i alt tre møder i Advokatsamfundet med deltagelse af repræsentanter fra de 8 advokatfirmaer og artiklens to forfattere. Formålet med møderne har været dels at få deltagerne til at deklarere deres og deres firmaers spidskompetencer inden for de områder, hvor kommunerne havde behov for hjælp samt beskrive, hvordan de havde erhvervet den pågældende spidskompetence, dels at få de 8 firmaer til at acceptere, at de i dette projekt arbejder sammen og henviser til hinanden. Vi mener, at begge dele er lykkedes.

De 8 firmaer havde ikke overraskende mange sammenfaldende spidskompetencer, men der var også flere lovområder, der slet ikke var dækket. Kommunerne ønskede max. to eksperter inden for hvert emne. Inden for nogle emner var vi derfor nødt til at prioritere, hvem der skulle med. Her fik deltagerne i møderne første prioritet.

Resultatet af arbejdet blev i første omgang en samlemappe – ekspertnøglen – hvor man kan finde eksperter inden for de områder, som man forventer at få brug for og derfor har taget med i nøglen. Der er i alt ca. 70 stikord, og de omfatter så forskellige emner som f.eks. injuriesager, IT kontrakter, taxi bevillinger og retssager. Denne nøgle er efterfølgende digitaliseret og kan som nævnt findes på internettet.

Her kan man se, hvad der får den enkelte advokat til at mene, at han har spidskompetence inden for et ekspertområde. Nogle begrundelser er meget konkrete som f.eks., at man har haft 1100 sager af den pågældende art og p.t. har 400 igangværende sager, eller at man i mere end 10 år har været medlem af overtaksationskommissionen i et bestemt amt, mens andre alene er en erklæring om, at man har viljen til at udvikle ekspertise inden for det pågældende område. Vi forventer, at begrundelserne for de enkeltes spidskompetencer vil øge tilbøjeligheden til at trække på advokaternes juridiske assistance og overvinde de barrierer, som hidtidige erfaringer har skabt.

Ekspertnøglen angiver også, hvad prisen er for advokatbistanden. De fleste steder angives alene en timepris, men enkelte områder er langt mere konkrete og kan give en fast pris på den enkelte sag. Vi tror, at en sådan åbenhed om udgifterne til advokatassistancen kan være med til at øge markedet.

Gør markedet større
Vi er af den opfattelse, at mange af landets advokatfirmaer med fordel kunne overveje at kopiere dette koncept, ikke for at stjæle kunder fra hinanden, men for at øge det samlede marked – i Danmark og i udlandet – og for på den måde at sætte en kompetenceudvikling i gang internt i firmaet, der legaliserede, at man er ekspert og ikke alt vidende. Det vil naturligvis også kræve, at man indgår nogle strategiske alliancer med andre firmaer om de områder, som man ikke selv har ekspertise indenfor.

Vi ved godt, at de firmaer, der f.eks. definerer sig som erhvervsadvokater, meget vil betakke sig for at beskæftige sig med tavshedspligt, taxibevillinger og tvangsfjernelser, og det er heller ikke det, vi foreslår. Men vi ved også, at klienter, der har været tilfredse med den hjælp, som de har fået fra en advokat, er tilbøjelige til at henvende sig igen til den samme, når de får et problem af en helt anden art. Og så forventes advokaten at kunne løse det eller i det mindste at henvise til en, der er lige så dygtig, som han selv var i den tidligere sag.

Sagt på anden måde: hvis man ønsker at beskæftige sig med de erhvervsmæssige sager for f.eks. kommunerne, så er man også nødt til at kunne henvise til eksperter inden for folkeregisterloven, tvangsfjernelser og tavshedspligt. Og så var det jo meget rart, om der også gik noget den modsatte vej, hvilket man vil opnå, hvis man har indgået en strategisk alliance med de advokatfirmaer, som man henviser til.

Hvis man også ønsker at få klienter – danske eller udenlandske – ved andet end den sædvanlige mund til mund metode, så tror vi, at det vil være hensigtsmæssigt at indrette sin hjemmeside, så der er meget let adgang til at finde en person med den rette spidskompetence tillige med en begrundelse for, at den pågældende har en sådan spidskompetence. Følger man tankegangen om strategiske alliancer, så medfører det, at et advokatfirma på sin hjemmeside reelt henviser til andre advokatfirmaer, der har den ønskede spidskompetence.

Vi har forståelse for, at en sådan tankegang måske er grænseoverskridende for ganske mange advokater, men skal den enkelte advokat have spidskompetence på stjerneniveau, så må man indse, at der er forskel på at være operastjerne og så at synge godt.