Advokaten 4 Retsmægling - en anden måde at løse konflikten på

Print Print
06-05-2003

Af advokat Keld Pagh, Dahl, Koch & Boll

Når vi oplever konflikter, løser vi dem enten selv eller går i retten og lader en dommer afgøre sagen. Nu er der også mulighed for at lade en retsmægler bistå parterne med at få løst deres konflikt. Mellem Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening og Advokatrådet er der i fællesskab etableret en ny forsøgsordning med retsmægling. Pr. 1. marts 2003 er forsøgsordningen med retsmægling i civile sager indledt, således at sager anlagt ved Københavns Byret, retten i Århus, retten i Aalborg, retten i Roskilde og Vestre Landsret tilbydes retsmægling. Tilbuddet er i forsøgsperioden gratis for parterne og helt frivilligt.

Lovgrundlag
Forsøgsordningen etableres inden for de eksisterende lovgivnings- og bevillingsmæssige rammer. Forsøgsordningen gennemføres dog til dels uden for rammerne af retsplejelovens kapitel 26 om forligsmæglingen, idet grundlaget for ordningen udgøres af et af Justitsministeriet udarbejdet notat tiltrådt af de involverede parter i forsøgsprojektet og en konkret aftale om retsmægling indgået mellem parterne i den enkelte sag på basis af en standardaftale herom. Forsøgsperioden startede den 1. marts 2003 og løber indtil udgangen af 2004, og formålet er at tilvejebringe praktiske erfaringer til brug for overvejelser i Retsplejerådet om en eventuel permanent ordning med retsmægling med hjemmel i retsplejeloven.

Hvad er retsmægling
Traditionel forligsmægling ved domstolene jf. retsplejelovens kapitel 26 tager normalt udgangspunkt i parternes konkrete krav og de retlige rammer herfor – typisk den bevisførelse som har fundet sted for retten. Ved retsmæglingen (mediation) fokuserer man i mere formløs proces i højere grad på de underliggende interesser i konflikten og på parternes behov, interesser og fremtid. I retsmægling (mediation) ledes processen af en retsmægler (advokat eller dommer). Pågældende optræder som neutral tredjepart og hjælper sagens parter med selv at finde frem til en for dem tilfredsstillende løsning på deres konflikt. Mægleren skal sammen med parterne eventuelt bistået af disses advokater finde frem til de egentlige årsager til konflikten og hjælpe parterne til en bedre forståelse for både egne og ikke mindst modpartens synspunkter. Retsmægleren forsøger herefter i samarbejde med parterne at finde frem til den løsning på konflikten, som i størst muligt omfang tager hensyn til begge parters behov,  interesser og fremtid. Retsmægleren kan således ikke træffe afgørelse i sagen og skal ikke fremkomme med juridisk korrekte eller ”rimeligheds-”løsninger. Hvis en part efter retsmæglerens skøn får behov for juridisk rådgivning under retsmæglingen, kan retsmægleren derfor henstille at parten rådfører sig med advokat. Det er frivilligt for parterne at deltage i retsmæglingen, og enhver af parterne og retsmægleren kan på et hvilket som helst stadie kræve retsmæglingen afbrudt. Såfremt retsmæglingen afbrydes efter parternes eller retsmæglers ønske eller i øvrigt ender resultatløs, fortsætter sagen ved domstolene. Retsmægleren kan ikke deltage i den videre behandling af sagen. Hvad der foregår i møderne med retsmægleren er fortroligt. Frivilligheden og fortroligheden er et meget centralt element i retsmæglingen, både for parterne og for retsmægleren.

Formålet med retsmæglingen skulle således være, at begge parter skulle få en mere tilfredsstillende oplevelse af løsningen på deres konflikt end ved en retsafgørelse eller ved traditionel forligsmægling. Parternes tilfredshed kan også skyldes, at retsmæglingen medfører en hurtigere og billigere løsning på konflikten, end hvad man kunne få ved en traditionel retsafgørelse. Parterne har i højere grad selv indflydelse på forløbet af processen end ved en traditionel domstolsafgørelse.

Af væsentlige forskelle til traditionel forligsmægling kan anføres, at retsmægleren kan gå længere i sit mæglingsforsøg end i traditionel forligsmægling. Rammerne for mæglingen er også anderledes, idet mægling foregår uden for retsmøder og med mulighed for at holde separate møder med hver part i sagen. Diskussionsgrundlaget for konfliktløsningen udvides ved retsmæglingen, hvor der også kan inddrages andre forhold end de, retstvisten omfatter. Først og fremmest vil retsmæglingen dog adskille sig fra traditionel forligsmægling i kraft af de teknikker, der anvendes, idet de retsmæglere (dommere og advokater), der deltager i forsøgsordningen har gennemgået en særlig efteruddannelse i mediation. De teknikker, der skal anvendes af retsmægleren, er, at konfliktløsningsmetoden i højere grad tilpasses parternes behov og ønsker, frem for at parternes konflikt afgøres i en på forhånd defineret proces, som tilfældet vil være under en traditionel domsforhandling.

Det er parterne, der selv skal bestemme, hvilke løsninger der skal forhandles om, og hvilke aftaler der i givet fald skal indgås. Det er af afgørende betydning, at parterne deltager aktivt i processen og i udformning af løsningen.

Formålet med retsmæglingen er ikke at afgøre, hvem der har ret eller uret, men snarere at integrere parternes krav og rettigheder i anvendelige løsninger, der imødekommer parternes behov, interesser og deres fremtid.

Retsmæglingsmødet
Mæglingsmødet indledes med, at retsmægleren redegør for processen, mødets forløb samt forhandlingernes fortrolighed og frivillighed. Det præciseres over for parterne, at der kan holdes separate møder med disse, og at de oplysninger, der fremkommer under disse møder, ikke videregives til modparten, medmindre der gives samtykke hertil. Såfremt der ikke allerede forud for mødet er underskrevet en skriftlig aftale for retsmægling, underskrives en sådan aftale forinden mæglingen påbegyndes.

Hver af parterne redegør herefter kort for sin opfattelse af sagen og dens problemstillinger. Det forventes ikke, at parterne indleverer lange skriftlige redegørelser eller processkrifter, men parterne kan eventuelt forud for mæglingsmødet fremsende en kortfattet skriftlig redegørelse på max. 1-2 sider. Under mæglingsmødet kan parterne gøre brug af eventuelle dokumenter og sagkyndige udtalelser. Allerede på dette stadium kan parterne tilkendegive deres ønske om sagens udfald, og der vil ofte opstå kraftige meningsudvekslinger og blive udtrykt vrede. Retsmægleren skal styre processen, således at den ikke udvikler sig negativt, men derimod forsøge at få den drejet i en positiv retning, ligesom mægleren skal sikre sig, at alle parter kommer til orde og får udtrykt deres behov og interesser.

Under den videre forhandlingsfase er det afgørende, at retsmægleren skaber et frugtbart og samarbejdsorienteret forhandlingsklima og forsøger at identificere og prioritere parternes behov og interesser samt får eventuelle skjulte dagsordner afdækket. Parterne hjælpes til at høre og forstå hinandens synspunkter. De modstridende interesser synliggøres, og retsmægleren skal forsøge at flytte fokus fra fortidige til fremtidige muligheder, og med retsmæglerens bistand forsøges forskellige løsningsmuligheder udviklet.

I denne fase vil retsmægleren efter aftale med parterne kunne holde separate møder med parterne hver for sig. Ofte vil parterne i enrum være mere nuancerede i deres synspunkter og eventuelt fremkomme med indrømmelser eller diskutere alternative løsningsforslag. Det er imidlertid vigtigt, at retsmægleren ikke går videre til den anden part med sådanne informationer medmindre det klart aftales, at informationen må viderebringes.

Retsmægleren skal være meget varsom med at fremsætte løsningsforslag eller give udtryk for styrke og svagheder i parternes retlige og faktiske argumentation. Såfremt retsmægleren fremkommer med sådanne, kan det indebære en betydelig risiko for, at retsmægleren mister sin neutralitet og dermed parternes tillid. I videst muligt omfang bør parterne selv fremkomme med løsningsforslag, som herefter kan understøttes af retsmægleren.

De sager, hvor parterne når til enighed, afsluttes typisk med, at der udfærdiges en skriftlig aftale. Det kan dog i nogle tilfælde være formålstjenligt alene at ridse aftalens grundtræk op og herefter overlade det til parternes advokater at formulere den endelige aftale efterfølgende.

Retsmæglingen kan i nogle sager afsluttes med et enkelt møde, mens det i andre typer af sager vil være nødvendigt at afholde flere møder. Dette afhænger af parterne, sagens kompleksitet samt retsmægleren.

Det er imidlertid vigtigt, at en part på et hvilket som helst tidspunkt kan afbryde retsmæglingen, idet hele processen bygger på fuldstændig frivillighed. Såfremt retsmæglingen afbrydes, fortsættes retssagens behandling ved retten på helt sædvanlig vis. Retsmægleren – uanset om det er en dommer eller advokat – kan dog ikke deltage i den videre behandling af sagen.

En succesfuld retsmægling forudsætter, at parterne møder personligt op under retsmæglingen. Såfremt en part er en juridisk person forudsættes det tilsvarende, at parten under retsmæglingen er repræsenteret på ledelsesniveau, medmindre andet konkret aftales i forbindelse med fastlæggelsen af det enkelte møde. Parternes eventuelle advokater kan også deltage i møderne, men det er vigtigt, at det er parten selv, der tager aktiv del i mæglingsprocessen.

Andre end sagens parter og deres eventuelle advokater har kun adgang til møderne i det omfang, parterne og retsmægleren er enige herom.

Retsmægleren er underlagt fuldstændig tavshedspligt, ligesom parterne forpligter sig i den konkrete aftale om retsmæglingen til ikke at videregive fortrolige oplysninger fra retsmæglingen, som ikke hidrører fra parten selv, medmindre andet følger af lovgivningen. Oplysninger, som fremkommer under retsmæglingen, er fortrolige, medmindre parterne aftaler andet. Såfremt en tredjemand deltager i et retsmæglingsmøde, skal denne over for parterne og retsmægleren ligeledes forpligte sig til ikke at videregive fortrolige oplysninger fra retsmæglingen.

Da parterne ikke forklarer sig for retten, vil de ikke kunne straffes for falsk forklaring. Tredjemands deltagelse i retsmægling vil ikke være baseret på retsplejelovens regler, men alene på en aftale om, hvad tredjemand skal udtale sig om.

Omkostninger ved retsmæglingen
I forsøgsperioden fra 1. marts 2003 til udgangen af 2004 er retsmægling et tilbud, som stilles gratis til rådighed for parterne i egnede civile sager ved de af forsøgsordningen omfattede embeder. Retsmægling kan imidlertid medføre udgifter for parterne i form af advokatsalærer eller honorar til en tredjemand, som skal deltage i retsmæglingen.

Forsøgsordningen med retsmægling er tilrettelagt således, at parterne som udgangspunkt hver især skal afholde egne udgifter i forbindelse med retsmæglingen. Dette gælder uanset udfaldet af retsmæglingen. En del af standardaftalen, som indgås i forbindelse med retsmæglingen, indeholder således bestemmelse om, at parterne forpligter sig til at afholde egne udgifter i forbindelse med retsmæglingen.

En part, der er dækket af en retshjælpsforsikring, bør på forhånd kontakte det pågældende forsikringsselskab med henblik på at afklare, i hvilket omfang omkostninger ved retsmæglingen er dækket af forsikringen.

Fri proces omfatter også vederlag af statskassen til en parts beskikkede advokat for dennes deltagelse i retsmæglingen på vegne af sin klient. For så vidt angår eventuelle andre udgifter i forbindelse med retsmæglingen, f.eks. til sagkyndig bistand, kan en part med fri proces i tvivlstilfælde på forhånd forelægge retten spørgsmålet om dækning heraf under den fri proces.

Retsmæglerne
I hver af de deltagende retskredse er udpeget 2 dommere og 2 advokater, som har ønsket at deltage i forsøgsordningen. Disse har gennemgået efteruddannelse i mediation, således at de har de fornødne kvalifikationer til at kunne fungere som retsmæglere. Så vidt muligt deles sagerne ligeligt mellem de udpegede retsmæglere.