Advokaten 4 Ny advokatuddannelse - nye lærerkvalifikationer

Print Print
14-04-2003

Af udviklingschef cand.jur. et art. Inger Høedt-Rasmussen

Den nye advokatuddannelse (obligatorisk uddannelse for advokatfuldmægtige) starter til august 2003. Lige nu arbejdes meget intenst med at udvikle de enkelte moduler og fag. Og det er også nu, der ansættes lærere. Så lad også denne artikel være en opfordring til at søge undervisningsjob, hvis man brænder for at være med til et stort pionérarbejde og til at udvikle egne undervisningskvalifikationer. (Ansøgningsskema fås ved henvendelse til Serviceselskabet).

Undervisnings­formerne ændres i retning af en mere aktivitetsorienteret undervisning. Formålet er at effektivisere indlæringen og supplere den rene faglige reproduk­tion med andre faglige og sociale færdigheder.

Med starten af den  nye advokatuddannelse ønskes en bevidst stillingtagen til læreransvaret og en kvalitetsvurdering af den tjenesteydelse, der leveres. Hvilket grundlag underviser vi på i dag? Hvad kan vi inden for de rammer, vi har i dag? Hvad vil vi? Hvad gør vi?

Kvalifikationer
Læring i en formaliseret uddannelse som advokatuddannelsen er en proces, der altid vil indbefatte både at blive medlem af et fællesskab, få en professionel identitet  og udvik­le faglige færdigheder af både teoretisk og praktisk art. I advokatud­dan­nelsen sker sideløbende en faglig kvali­fikation og en social integration. En del af sidstnævnte uddannelse og træning foregår i den praktiske uddannelse i advokatvirksomhederne, men også på den teoretiske uddannelsesdel vil netværksopbygning og lignende indgå.

Når der tilrettelægges uddannelse kan ønskede kvalifikationer opdeles i følgende grupper:

  • Færdighedsmæssige kvalifikationer,
  • kreative kvalifikationer og
  • tilpasningsmæssige kvalifikationer.

De færdighedsmæssige kvalifikationer er al juraen, og så det der kaldes grundlæggende kulturteknikker f.eks. at læse, regne, skrive, beherske teknologi.

Kreative kvalifikationer omfatter evner som refleksions­evne, fantasi, fore­stillings­evnen, selvstændighed.

Blandt de tilpasningsmæssige kvalifikationer skelnes mellem de aktive tilpas­ningsmæssige kvalifi­ka­tio­ner f.eks. flid og initiativ og accep­terende tilpas­nings­mæssige kvalifika­tioner, såsom ud­holden­hed, ­på­lidelighed, omhyggelig­hed og samarbejds­evne.

Der er ingen tvivl om, at advokatens succes i konkurrencen med både andre rådgivere og andre advokater i høj grad afhænger af andre kompetencer end de faglige, og udviklingen af disse bør derfor inddrages i uddannelsen af advokatfuldmægtige.

Underviserens mange roller
Der stilles mange, ofte modstridende, krav til underviseren. Læreren skal øse af sin livserfaring, have autoritet, vise engagement, fastlægge etik og moral for de studerende og samtidig være  entertainer og  bliver let identifikationsmodel. Det er nødvendigt at foretage et bevidst valg mellem de roller, man ønsker at påtage sig og samtidig være opmærk­som på, at man ofte tvinges ind i helt andre roller og også påtvinger andre ufrivillige roller. Der kan være betydelige modsætninger mellem lærer- og stu­den­teroplevelser af de ind­byrdes relationer. Hvor læreren tænker i emner og arbejds­former, vurderer de studerende i høj grad læreren på personlige, hold­nings­mæssige, sociale, politiske, etiske og rent menneskelige sider af lærer­personligheden.

Aktivitetsorienteret undervisning
Den pædagogiske udvikling på advokatuddannelsen retter sig mod den fagligt kompetente lærer, der ønsker at ændre eller supplere sin under­visning og som tør bryde den traditio­nelle undervis­nings rammer til fordel for en mere oplevelses­orienteret undervisning, hvis formål er at effek­tivisere indlæringen.

Den metode, der lægges op til,  kaldes den aktivitetsorien­terede undervisning. Den er inspireret af suggestopædi, Frei­netpædago­gik m.v. og bygger herudo­ver på mange års praktiske erfaringer med utraditionelle under­visningsmeto­der.

I den aktivitetsorienterede undervisningsmetode arbejdes der meget konkret med rolleskift, således at både lærere og stu­derende undervejs i et forløb oplever hinanden som meget mere nuancerede person­ligheder end en helt tradi­tionel forelæsning giver mulighed for.

Pædagogiske overvejelser før start
Aktivitetsorienteret undervisning er lærerstyret. Er der mon nogen, der i den hidtidige undervisning på fuldmægtiguddannelsen ikke  praktiserer lærerstyret undervisning? Men lærerstyret betyder ikke her, at læreren forelæser over et af læreren valgt emne.

I den aktivitetsorienterede undervisning vil lærerstyret undervisning sige, at læreren har gjort sig følgende helt klart, inden undervisningen starter:

  1. Hvad skal de studerende lære? Og hvorfor?
  2. Hvilke pointer er særlig vigtige?
  3. Hvilke midler skal bruges for at lære stoffet? (foredrag, debat, nota­tark, overheads tavlenoter...)
  4. Hvilke aktiviteter skal anvendes til lektionens forskellige emner?
  5. Hvordan skal evt. vanskelige situationer undervejs tack­les?

Den faglige og den pædagogiske forberedelse hænger tæt sammen. Det af­gørende er at finde nøjagtigt den undervisningsaktivitet, der bedst under­støtter indlæringen af det enkelte stofområde. En undervisningstid på to gange 45 min. vil typisk kræve fire-fem forskellige aktivite­ter afhængig af deres varighed.

Er der tale om indlæring af paratviden, eller er der tale om argumenta­tions­færdigheder? Hvilket fagligt niveau forventes den studerende at have, når undervisningen er gennemført? Genkendelse eller anvendelse af stoffet?

Metoden pålægger underviseren et ansvar for de studerendes velbefinden­de og for at modvirke kedsomhed, da denne blokerer for indlæring, bør der veksles mellem aktivering af forskellige indlæringskanaler. Det vil sige, noget skal ses, noget høres og en del må knyttes til bevægelse og følelsesmæssige argumentationsformer. Derfor øves formidling i både auditive, visuelle og kinestetiske repræsentationssystemer, hver gang der er lærerdage, på seminarer og på de pædagogiske kurser, der er arrangeret af Forsvarets uddannelsesafdeling. Alle undervisere på advokatuddannelsen får mulighed for at tilegne sig de nye pædagogiske værktøjer og udveksle erfaringer fra hidtidig effektiv undervisning.

Rækkefølgen af en lektions aktiviteter bør metodisk være som følger: Overblik, ned i detaljer, repetition og overblik igen. Timingen af aktiviteter skal være ret præcis for at nå denne cyklus igen­nem.

Når voksne skal lære
Bag ønsket om en pædagogisk fornyelse ligger  fire grundlæggende antagelser om den voksne i læreproces­sen:

  1. Individet bevæger sig fra en afhængig mod en selv­styret (self-directed) person­lighed.
  2. Individet erhverver en større og større sum af erfaringer, der udgør en voksende indlæringsressource.
  3. Paratheden til at lære bliver i stigende grad orien­teret om opgaver, der tjener til udvikling af de sociale roller, der allere­de varetages.
  4. Tidsperspektivet forskydes fra udskudt anvendelse af viden til umiddelbar anvendelse.

Det vil sige, at den studerende for at få et maksimalt udbytte af undervisningen må tilbydes et forløb, der understøtter disse grundlæggende karakteristika, og som gør det muligt i højere grad at vælge sin egen vej.

Dannelse og uddannelse
Uanset hvilken faglig viden, hvilket udsnit af en juridisk faglighed advokatfuldmægtigen præsenteres for og forventes at indlære i uddannelsesforløbet, må det være af afgørende betydning at opnå en professionel dannelse, der omfatter holdninger og personligt mod og stillingtagen.

Det betyder, at man ud over indsigt i et vidensom­råde også har etableret et kriterium for anven­delse af sin viden, at man har accepteret et ansvar for hvordan, hvornår og til hvad man vil anvende denne viden. Først da bliver man en god advokat med en professionel etik.