Advokaten 4 Hvorfor mediation nu?

Print Print
14-04-2003

Af Henrik Hougaard, formand for Mediatoradvokater
Formanden for den ny forening, ”Mediatoradvokater” redegør i denne artiklen for baggrunden for dannelsen af foreningen, som er sket med repræsentation fra og i samarbejde med Advokatrådet.

Det må være et klart formål for foreningen at udbrede kendskabet til mediation til en større kreds. Der har tidligere været tiltag til at udbrede mediationstanken i Danmark, og der har været succes hermed inden for især familieretlige emner.
Det er nu foreningen ”Mediatoradvokaters” intention, at benyttelsen af advokater som mediatorer skal udbredes til andre egnede sagsområder, herunder især erhvervsforhold.

Det fremgår af ”Mediatoradvokaters” hjemmeside ( www.mediatoradvokater.dk) , at:
 ”mediation er en frivillig forhandlingsproces mellem 2 eller flere parter. Parterne bistås i processen af en upartisk mediator, der inspirerer parterne til selv at tage ansvar for løsningen af den opståede konflikt under kyndig ledelse.”

Indledningsvis skal selve procesformen og tankerne om parternes meget aktive deltagelse i forligsprocessen vinde indpas hos alle medvirkende parter, naturligvis også blandt advokaterne selv. Der er utvivlsomt et behov for at afmystificere mediation som en fjernøstlig, nærmest religiøst inspireret proces.
Mediation har også i erhvervsforhold været et opdyrket område, bl.a. i Storbritannien og USA igennem årtier med stor succes.

Der er tale om en speciel rollefordeling under en mediation, og der stilles naturligvis store krav til mediators planlægning og styring af alle processens elementer.
Det er foreningens opfattelse, at advokater bør være særlig interesserede i mediationsprocessen, idet advokater bør være særligt egnede til at forestå opgaven som mediator og/eller rådgiver for parter under en mediationsproces.

Advokater skal som bekendt gerne kunne se en sag fra (mindst) to sider. I en traditionel retssag må advokaten således også være i stand til at bedømme modparters position samt se stærke og svage sider i en argumentation.
Vi må som advokater endvidere kunne bryste os af at have en basisuddannelse, hvor analyse af komplicerede problemstillinger og modstående interesser er central.

Når mange advokater derfor med nogen undren ser mediationsprocessen som gammel vin på nye flasker, må dette bunde i manglende kendskab til de initiativer omkring specialuddannelse, som Advokatsamfundet har iværksat.

Der er tale om en anden rolle for advokaten, hvor en velforberedt procedure om emner, som er adressaterne (dommerne) bekendt, ikke er brugbar. Advokatens igennem mange år i medierne karikerede talestrøm er heller ikke tilstrækkelig – da der måske især kan være brug for at lytte, frem for at tale – som mediator.

Der fremstår måske tillige en psykisk barriere hos mange advokater i form af en indrømmelse af, at andre remedier end de rent juridiske kan virke befordrende for løsning af en konflikt.

Når disse forhåbentlig ikke uoverstigelige barrierer er nedbrudt, vil advokaten imidlertid kunne befinde sig i en position, hvor han/hun med netop sin basisuddannelse, tilsat en naturlig situationsfornemmelse og interesse i selve formålet med at tvisten løses til begge parters tilfredshed og disses aktive medvirken – vil kunne øge sit interesse- og forretningsområde.

Men det centrale spørgsmål er naturligvis, om der reelt er chance for, at mediation vil kunne blive udbredt til en større kreds af erhvervsledere og vinde forståelse hos disse med henblik på at være et vægtigt og anerkendt alternativ til traditionel konfliktløsning gennem retssag eller voldgift?

Det er foreningens opfattelse, at tiden er moden herfor.
Det må være uomtvistet, at de gennemsnitlige tider for en retssags behandling i domstolssystemet eller i en voldgiftsret i sig selv virker negativt for en virksomhedsleders behov for at få løst en konflikt.

Dette må føre til samme ønske om alternative konfliktløsningsmodeller, når man henser til udviklingen i retsgebyrer m.v., som inden for ganske kort tid har set stigninger på mindst 100% i en almindelig, ordinær retssag ved domstolene.
Det er derfor foreningens opfattelse, at mediationsprocessen vil kunne udvikle sig hurtigt til at være et væsentligt og anerkendt konfliktløsningsmiddel, også i større kommercielle sager.

Der er således ikke mange virksomhedsledere, som vil betvivle, det betimelige i, at en opstået tvist løses hurtigt. Ud fra en praktisk synsvinkel burde også erfarne procesadvokater kunne nikke genkendende til, at vidneudsagn under en retssag – eller endnu værre under en ankesag – adskillige år efter tvistens opståen alene på grund af tidsfaktoren har mindre værdi end i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til tvistens opståen.
Der vil i foreningens regi i løbet af efteråret blive etableret et seminar med deltagelse af udenlandske foredragsholdere m.v. til udbredelse af mediation.

Der er endvidere med støtte fra Advokatsamfundet iværksat tiltag til udbredelse af almindeligt kendskab til mediation – og de mange anvendelsesmuligheder – hos advokaterne selv. Foreningen er endvidere i færd med at udvikle tiltag til udbredelse af mediationsklausuler, som forhåbentlig inden for de nærmeste år vil blive udbredt i kontrakter på mange kommercielle sagsområder.

Mediationsprocessen trænger til at blive et almindeligt forekommende og velanskrevet produkt i enhver moderne dansk advokatvirksomhed.
Det er i hvert fald foreningens uerklærede ambitiøse mål.