Advokaten 3 Retten som juraens værksted

Print Print
17-03-2003

Der var fyldt til sidste stolesæde i Annexauditorium A og en del tilhørere måtte sidde i vindueskarmene, da Københavns Univeristets nye advokatprofessor Mads Bryde Andersen holdt sin tiltrædelsesforelæsning.

Forelæsningen var en veloplagt og underholdende gennemgang af advokatens mange roller eller kasketter, og hvordan de virker i forhold til f.eks. klienten, konkurrenterne, domstolene og samfundet.

Den nye professor tegnede et billede af, at en kasket nogle gange er for lille og sidder helt oppe på hovedet, og andre gange er den så stor, at den falder ned i øjnene. Den fortæller først og fremmest noget, om den person, der har den på. Men den har aldrig til formål at holde varmen – som andre typer hovedbeklædning kan have.

Advokattitlen er i sig selv en kasket pga. titelmonopolet, og kasketten har altid været meget veldefineret. Men ifølge Mads Bryde Andersen har advokaten i sit forhold til klienten flere kasketter: Procedøren, rådgiveren, tillidsmanden og administratoren. De kendetegnes ved, at der er fuld åbenhed, og at begge parter kender pligterne og forventningerne. Både advokater og klienter er trygge ved disse roller.

Men advokaten har også nogle roller, som udspiller sig bag kaskettens skygge, og som handler mere om advokatens egen identitet, forholdet til kollegerne og det omgivende samfund. Ting som ikke er reguleret, og som er sværere for både advokat og klient at få hold på. Det er rollen som forretningsmand, kollega, rettens tjener og kontrollant.

 Procedure skal værdsættes                                                                                                                                                                                                                     Mads Bryde Andersen opfordrede advokaterne til at dyrke deres rolle som procedør. Domstolsproceduren er den del af advokatens arbejde, der har flest facetter, fordi det omfatter en indsats på mange planer: Juridisk, psykologisk, intellektuelt, formidlingsmæssigt og sågar nogen gange også skuespilevner.

Han tilsluttede sig landsretssagfører Kristian Mogensens ord om, at retssalen er juraens værksted. Men i dag udgør indsatsen som procederende advokat dog kun et fragment af det arbejde, advokaten udfører.

Professoren er bekymret over den nuværende udvikling, hvor arbejdet i retssalene er blevet nedtonet, og man sjældent ser de store og respekterede erhvervsadvokater i retssalene. Det skyldes, at der er for meget fokus på bundlinien, når man vurderer om det kan betale sig at føre  sager om mindre beløb, eller at mange sager afgøres ved voldgift. Og det er ærgerligt, fordi det har stor betydning for juraens udvikling og for samfundets accept af det, sagde han.

Specialisering er ikke kun godt                                                                                                                                                                                                                    Et andet emne, hvor der også var hip til de store kontorer, var den stigende specialisering under rådgivningskaskettens skygge. Han slog fast, at advokaten ifølge retsplejeloven er født alsidig, og alligevel er det et faktum, at flere og flere advokater specialiserer sig. Det kan bl.a. skyldes, at advokaterne tidligere har oplevet at miste kerneområder, f.eks. skatteområdet til professioner, der faktisk har specialiseret sig.

Mads Bryde Andersen advarede mod det snæversyn, specialisering kan medføre. Han sagde, at det kan føre til en fastlåsning af den juridiske udvikling, så spørgsmål, der kunne føre til ændringer i retstilstanden, affærdiges som stridende mod praksis. Hans egen opfattelse er, at man kun bør sidde på et speciale i en tidsbegrænset periode, f.eks. op til fem år.

Han kom også ind på rollen som kontrollant, som er ny for advokaten. Han henviste til EU’s tredje hvidvaskdirektiv, som han kaldte besynderligt og urovækkende, fordi det pålægger advokaten en strafsaktioneret pligt. Han henviste til, at man er gået langt videre, end det blev foreslået i betænkningen fra 1999 om rådgiveres rolle ved bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

 Religionskrig                                                                                                                                                                                                                                                  Mads Bryde Andersen talte også om forholdet internt i branchen om advokaternes evne til at holde sammen. Han slog fast, at der har udkrystalliseret sig en række arketyper af advokatkontorer: Megakontorerne, retshjælpskontoret og altmuligkontoret, der rummer elementer fra begge de første.

Personligt har han registreret noget, der minder om en religionskrig mellem disse forskellige typer af kontorer. Alle har en mening om, hvorvidt det de andre laver, er godt eller skidt. Og overalt diskuteres det, hvor advokatbranchen bevæger sig hen – og hvilken identitet og stil, der vil kendetegne fremtidens advokat.

Advokatprofessoren mener, at fremtiden vil give plads til både de helt store og små og mellemstore advokatkontorer. Han tror dog, at den erhvervsmæssige og den private rådgivning fjerner sig mere og mere fra hinanden, og at det vil føre til en reel deling af de to segmenter. Det vil medføre forskellige måder at vejlede, klage og fastsætte honorarer på, afhængig af om klienten er privat eller en virksomhed. Man kan måske også forestille sig, at der for erhvervslivet vil gælde en mere udtalt aftalefrihed end den, der gælder i dag, og som bl.a. afskærer muligheden for ved aftale at fravige de advokatetiske regler om interessekonflikter.

Afslutningsvis satte Mads Bryde Andersen spørgsmålstegn ved, om Advokatsamfundet på længere sigt vil være i stand til at rumme alle typer af advokatkontorer.

Mads Bryde Andersens forelæsning ”Advokatens kasketter – hvilke beholder han og hvem tager resten?”  kan på et senere tidspunkt læses i sin helhed i Juristen.