Advokaten 3 Compliance, et væsentligt arbejdsredskab for virksomheder

Print Print
19-03-2003

Af professor, dr. jur. Jan Schans Christensen,  Københavns Universitet, Juridisk Fakultet

De fleste, der beskæftiger sig med i hvert fald større erhvervsvirksomheder eller som i øvrigt  interesserer sig for corporate governance (selskabsstyring), vil de senere år være stødt på det amerikansk/engelske begreb ”compliance”. Udtrykket, som direkte kan oversættes med ”efterlevelse” eller ”overholdelse”, er som så mange andre begreber kommet her til landet fra USA og Storbritannien. Begrebet knytter sig til regler – herunder måske navnlig, men ikke udelukkende retsregler – og anvendes i praksis ofte synonymt med et system eller en metode til sikring af reglernes overholdelse (jf. f.eks. udtrykket ”compliance programs”). Der findes i dag en del engelsk og amerikansk litteratur om compliance, selvom der ikke er tale om en egentlig juridisk terminologi. Det er dermed allerede sagt, at der ikke af udtrykket kan afledes bestemte retsvirkninger. I stedet må der ses på den sammenhæng, hvori compliance indgår.

Når vi herhjemme stifter bekendtskab med et nyt ord melder spørgsmålet sig straks, om der i realiteten er tale om noget nyt eller blot en anden måde at beskrive et allerede velkendt fænomen (”gammel vin på nye flasker”). Nært beslægtet hermed er spørgsmålet, om det nye begreb kan siges at tilføre en debat eller en proces værdi eller blot er et modeord. Advokatrådet har valgt at give et bud på, hvorledes disse – og andre – spørgsmål kan besvares.

Advokatrådet afholdt den 30. januar 2003 en høring på Christiansborg med titlen ”Compliance – Politik Jura Etik Økonomi”. Uanset høringens brede og dermed åbne tilgang til emnet har Rådet med sit initiativ signaleret, at advokaternes interesseorganisation opfatter compliance som et instrument, der kan bistå erhvervsvirksomheder og måske tillige offentlige virksomheder eller aktiviteter. Hvorledes dette kunne tænkes at blive udmøntet i praksis, og hvilke aspekter fænomenet i øvrigt rummer, blev under høringen belyst ved indlæg fra en række foredragsholdere.

Efter en kort velkomst ved Advokatrådets formand, advokat Knud K. Damsgaard, indledte økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen med at redegøre for, hvorledes compliance og dermed regeloverholdelse er et væsentligt element i, hvad regeringen opfatter som ansvarlig ledelse. Som sådan passer compliance, på linje med god selskabsledelse, ind i regeringens strategi ”vækst med vilje”. Ministeren fandt det dog væsentligt at understrege, at compliance-tiltag må træffes af den enkelte virksomhed og ikke føre til yderligere regulering fra offentlig side. Virksomhederne må i disse år vænne sig til nye begreber og tiltag med inspiration fra udlandet, men det må holdes for øje, at sigtet er ansvarlighed og god ledelsesadfærd, snarere end introduktion af nye byrdefulde regler.

Den betragtning, at compliance er et ledelsesinstrument, som basalt set blot skal gøre det lettere for virksomhederne at overholde lovgivningen, blev tillige understreget af adm. direktør Hans Skov Christensen, Dansk Industri. Den kontrol, som allerede udøves fra det offentliges side, skal ikke overvæltes på private. Skov Christensen advarede mod, at fænomenet blev anvendt til at indføre ny lovgivning eller ”soft law”. Loven og ikke andre normer bør være det sted, man ser hen, når det skal fastslås, hvilke regler virksomhederne er undergivet i en given situation. Indførelse af compliance programmer skal være et frivilligt anliggende og forekommer i øvrigt mest nærliggende i store virksomheder, mens navnlig mindre og mellemstore virksomheder må overveje, om de med sådanne programmer knyttede omkostninger til rådgivere mv. står i rimeligt forhold til fordelene. 

Advokat Sune Skadegaard Thorsen anlagde i sit indlæg en bredere vinkel på compliance og redegjorde for, hvorledes begrebet bør indgå i virksomhedernes samfundsmæssige ansvar eller corporate social responsibility (CSR). En bæredygtig udvikling kan alene opnås, såfremt virksomhederne sigter mod en triple bottom line, hvor vægten lægges på de tre P’er (People, Planet og Profit). Ved implementeringen af denne tilgang tager førende erhvervsvirksomheder afsæt i de internationale menneskerettigheder, og dette er en model som også en bredere kreds af danske virksomheder bør overveje. CSR tilgodeser ikke alene samfundet eller visse interessegrupper, men er samtidig med til at sikre, at god selskabsledelse iagttages.

En bredere tilgang med vægten på internationale samt EU tendenser  prægede ligeledes det indlæg, som overtegnede fremkom med under høringen. Jeg redegjorde for, hvorledes compliance er en naturlig del af virksomheders risikostyring, som er et centralt led i god selskabsledelse. Tilrettelæggelse af den enkelte virksomheds risikostyring er ikke reguleret af EU eller på nationalt plan, men må ske i den enkelte virksomheds regi og under hensyntagen til de særlige forhold, der præger virksomheden. De initiativer, der tages af den enkelte virksomhed, bør ikke begrænses til overholdelse af den for virksomheden relevante lovgivning, men også omfatte andre normer, f.eks. af etisk karakter, som virksomheden har valgt at følge, eller hvis overtrædelse kan udgøre en forretningsmæssig risiko.       

Et eksempel på hvorledes et forhold både kan angå en retsregel og repræsentere et etisk dilemma er forekomsten af korruption. Som fhv. landsdommer og legal adviser for Danida, Hans Henrik Brydensholt redegjorde for, ligger Danmark i den gode ende af de internationale statistikker, som viser udbredelsen af korruption hos myndigheder. Det er samtidig en kendsgerning, at mange danske virksomheder gør brug af korruptionsbetaling, når de optræder i de lande, hvor betaling af mellemmænd mv. anses for at være en forudsætning for at gøre forretning i landet. Der er stort set altid tale om betaling i strid med det pågældende lands lovgivning, ligesom korruptionen er med til at fastholde landet og dets borgere i en politisk og socialt uacceptabel situation, ofte kædet sammen med betydelig armod. Compliance kan her ses som et redskab til at fremme en mere acceptabel adfærd.

Den synsvinkel, at det i bund og grund drejer sig om at tilskynde til god opførsel, blev illustreret i et indlæg fra docent, dr. jur. Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, som bl.a. sammenlignede compliance programmer med Emma Gad. Emma Gads anvisninger om god opførsel, som fremkom ved det forrige århundredeskift, hvor der, som i dag, var tale om en tid med mange forandringer og dermed nye krav til adfærd. Etablering af compliance programmer kan med denne parallel in mente anskues som en måde, hvorpå det sikres, at virksomheder udviser den ønskede adfærd.

Advokat Janne Glæsel, Bech-Bruun Dragsted, viste med et praktisk eksempel, der tog udgangspunkt i persondataloven, hvorledes et compliance program kan medvirke til at identificere og styre risici. En af de grundlæggende tanker bag vedtagelsen og gennemførelsen af et compliance program, som i øvrigt må skræddersys til virksomheden, er, at det er billigere for virksomheden at arbejde med forebyggelse end at begå lovbrud med deraf følgende bødekrav, krav om erstatning eller skade på image. Indlægget viste, at compliance er et arbejdsområde for advokater, som ved at bistå på effektiv vis kan hjælpe klienten med at skabe og bevare værdier.

På indeværende tidspunkt er compliance programmer herhjemme vel navnlig set anvendt i forbindelse med overholdelse af konkurrencelovgivningen. Det er derfor naturligt at spørge, hvilken retlig betydning det har, at et selskab, som overtræder lovgivningen havde vedtaget og (generelt) fulgt et compliance program. Direktør Finn Lauritzen, Konkurrencestyrelsen, kom i sit indlæg bl.a. ind på dette. Forarbejderne til den nye konkurrencelov fastslår, at det efter en konkret vurdering kan være en formildende omstændighed, at virksomheden gennem et compliance program har gjort – og til stadighed gør –  en aktiv indsats for at få alle relevante medarbejdere til at følge lovgivningen, og at en overtrædelse derfor er sket på trods af ledelsens tilskyndelse til det modsatte. Det er dog klart, at der ikke gælder en automatik på området. Helt bortset fra dette aspekt, kan denne form for programmer være et nyttigt redskab til at sikre, at en virksomheds medarbejdere bliver bekendt med, hvor grænserne for det lovlige og det ulovlige går, og ikke mindst hvornår virksomheden bevæger sig ind på et ”gråt” område, hvor der må udvises særlig agtpågivenhed.

At ikke alene advokater, men også virksomhedsjurister spiller en rolle ved vedtagelsen og gennemførelsen af compliance programmer, fremgik tydeligt af et indlæg holdt af Erik Vilén, formand for ECLA (European Company Lawyers Association), den europæiske forening for virksomhedsjurister. Virksomhedsjurister har længe beskæftiget sig med corporate governance, herunder risikostyring, som compliance er en integreret del af. De skandalesager, vi har set i bl.a. USA, har understreget behovet for fokus på compliance. Ved udførelsen af de opgaver, der er knyttet til compliance indgår den eksterne advokat, virksomheden og virksomhedsjuristen ofte i et ”trevejspartnerskab,” hvis succes afhænger af, at parterne respekterer og trækker på hinandens kompetencer.      

Virksomhedsjuristens rolle blev ligeledes understreget af Peter Plomben, UNICE (sammenslutningen af europæiske arbejdsgiverforeninger), som i sit arbejde har fokuseret på konkurrenceret, og som bl.a. redegjorde for sine egne praktiske erfaringer med compliance. Peter Plomben fremhævede bl.a., at man i den virksomhed, som han er tilknyttet, Royal Philips Electronics, anser compliance programmer som et middel til at undgå lovovertrædelser og ikke til at  reducere eventuelle bøder.

Rækken af indlæg, som ikke her er gengivet kronologisk, sluttede med et indlæg af Jonathan Bellis, Global Practice Leader i PricewaterhouseCoopers’ Law Firm and Law Department Services Group. Indlægget viste, hvorledes man i USA har udviklet redskaber, herunder ikke mindst IT-baserede, som kan hjælpe navnlig større virksomheder til at etablere og administrere juridiske funktioner, herunder compliance programmer.

Efter indlæggene var der debat under kyndig ledelse af formanden for Advokatrådets Erhvervsudvalg, advokat Søren Jenstrup.

Indlæggene og debatten viste, at der er betydelig interesse for compliance, at compliance eller compliance programmer ikke er et metafysisk begreb, men derimod et praktisk redskab, som virksomhederne (og ikke f.eks. lovgiver) må forholde sig til ud fra en egeninteresse i at styre risici og skabe værdi, at den enkelte virksomheds behov og karakteristika bør være afgørende for, hvilke tiltag, der konkret træffes, herunder hvilke normer compliance skal relatere sig til og at compliance bør betragtes som en løbende proces snarere end en øvelse, som er tilendebragt, når der eksempelvis er vedtaget et compliance program.

Der er givetvis behov for mere debat og oplysning om compliance, og Advokatrådet har da også besluttet at høringen bl.a. vil blive fulgt op af en vejledning om compliance, som rådet vil udgive i sommeren 2003.