Advokaten 2 Jurister som medicinmænd

Print Print
03-02-2003

Af formand for Advokatrådet Knud K. Damsgaard

Operationen vil lykkes – men patienten vil dø! Denne dystre forudsigelse må danske advokater i stigende omfang meddele klienter, der beder om bistand til at redde deres ”patient” ved at gennemføre retssager om mindre beløb. For en række mindre sager er det blevet så dyrt at gennemføre en retssag, at indsatsen ikke står mål med resultatet.

Nogle vil mene, at det skyldes, at advokaterne tager sig bedre og bedre betalt for at yde den nødvendige bistand. Det er noget vrøvl. Hovedårsagen til omkostningernes himmelflugt er stigende krav til skriftvekslingen og bevisførelsen i selv små og simple sager. Fordoblingen af retsafgiften har også gjort sit. Derimod er der ikke hold i en påstand om, at advokaternes overskud på at gennemføre sådanne sager er stigende. Tværtimod vil en række advokater nikke genkendende til, at man ved den endelige afregning af sagen nødtvungent barberer salæret, fordi der er grænser for, hvor store udgifter sagen kan bære – uanset at der er anvendt flere ressourcer på sagens behandling.

Situationen er utålelig for klienterne, for advokaterne og for samfundet som helhed. Fortsætter udviklingen vil det i længden true domstolenes status som det centrale, uafhængige tvistløsningsorgan og dermed underminere tilliden til domstolene.

Det er baggrunden for, at Advokatrådet og Den Danske Dommerforening sammen har fremlagt et forslag[1] til en forenklet procesform for sager under 50.000 kr. Forslaget er sendt til justitsministeren og Retsplejerådet, som forhåbentlig vil se på det med velvilje.

Jeg tillader mig – da jeg ikke selv har deltaget i udarbejdelsen af oplægget – at mene, at der er tale om et sjældent vellykket og visionært forslag. Dermed ikke sagt, at der ikke kan vise sig behov for mindre tilpasninger, når lovforslaget skal skrives. Eller der kan være områder, hvor man ud fra en snæver advokatpolitisk betragtning kunne ønske sig et andet indhold. Det, man imidlertid skal hæfte sig ved, er enigheden om de centrale, grundlæggende og indbyrdes afhængige værdier, som forslaget bygger på, og som de to organisationer står last og brast om.

Den ene grundværdi fastslår, at retlige tvister så vidt muligt bør afgøres ved domstolene. Eksistensen af uafhængige og upartiske domstole må ikke blive et tilbud, som kun er tilgængeligt for dem, der rejser på første klasse. Tværtimod er det afgørende, at domstolssystemet indrettes, så flest mulige har reel adgang til at gøre brug af det.

Den anden grundværdi fastslår, at enhver, der ønsker en sag afgjort for domstolene skal have reel mulighed for kvalificeret faglig bistand i form af rådgivning fra en advokat. Uden adgang til professionel rådgivning fra en uafhængig person, som nyder partens tillid, og som er underlagt høje krav om loyalitet og tavshedspligt, vil retssikkerheden lide ubodelig skade og en række mennesker vil reelt være afskåret fra at få deres sag prøvet ved domstolene – og dermed i sidste ende være afskåret fra at opnå retfærdighed. Advokatens rolle som våbendrager for klientens sag er derfor en urokkelig del af forslaget, og det er en stor glæde, at dette bakkes op af dommerne.

Den forenklede procesform fastholder essentielle retssikkerhedsgarantier, men sikrer samtidig, at også sager med mindre økonomisk betydning også i fremtiden kan behandles ved domstolene på økonomisk forsvarlige vilkår. Det sker ved at skære en række sagsbehandlingsskridt væk og skrue ned for omfanget af bevisførelsen, hvor det findes forsvarligt. Samtidig effektiviseres inkassoprocessen betydeligt til glæde for både skyldner og fordringshaver.

Indebærer forslaget ikke en risiko for, at flere sager i fremtiden vil blive afgjort med et materielt forkert resultat?

Jo, det er der en risiko for. Og netop derfor er det en helt afgørende forudsætning, at sagerne også fremover behandles af højt kvalificerede domstolsjurister, og at sagens parter har mulighed for professionel, uafhængig advokatbistand. Samtidig holder forslaget en dør på klem for i særlige tilfælde at lade sagen overgå til den traditionelle domstolsbehandling.

Hvad med vores arbejdsvilkår som advokater? Bliver de ikke ødelagt?

Nej, de bliver ikke ødelagt, men det er klart, at vi må vænne os til en arbejdsform, hvor vi som advokater ikke i samme grad har hånd i hanke med hele sagen fra start til slut. I fremtiden må vi i disse sager slå os til ro med mindre detaljerigdom og større krav til evnen til at trække på rygmarvsfornemmelsen og den sunde fornuft. Til gengæld slipper vi for omfattende og ofte mere eller mindre overflødige krav om supplerende processkrifter, påstandsdokumenter mv.

Kan vi nu være sikre på, at det ikke ender sådan, at vi trods intentionerne alligevel skal lave samme arbejde men på ringere vilkår?

Det mener jeg, vi kan. Forslaget indeholder enkelte muligheder for fravigelse af den forenklede procesform, men der er enighed mellem Advokatrådet og Den Danske Dommerforening om, at undtagelserne kun skal anvendes i helt særlige tilfælde.

Bliver vi ramt på pengepungen?

Både ja og nej. Forslaget vil utvivlsomt indebære et fald i omsætningen på de nævnte sager. Det kan blive et problem for nogle. Derimod vil forslaget i langt de fleste tilfælde ikke berøre dækningsbidraget for den enkelte sag, fordi salæret i højere grad vil afspejle arbejdsindsatsen.

Skal branchen virkelig gå forrest i denne reform?

Ja, det skal vi. Vi kan ikke lukke øjnene for problemerne med den eksisterende ordning. Vi kan ikke som en ansvarlig og respekteret aktør på det juridiske område distancere os fra problemerne. Tværtimod må vi være med til at gå forrest og vise nye veje, som kan fastholde et effektivt og tilgængeligt retssystem.

Advokatrådet er opmærksom på, at det er et følsomt område, der nu røres ved. For mange af kollegerne er de sager, som omfattes af reformforslaget, en hjørnesten i indtjeningen og fødekilde for andre opgaver. Men vi må gøre os klart, at den nuværende udvikling ikke kan fortsætte. Det vil politikerne ikke acceptere. Det vil domstolene ikke acceptere. Og det vil navnlig vi selv ikke acceptere. Vi vil fortsat kunne stille vores faglige ekspertise til rådighed også i sager, som måske ikke vedrører den store formue, men som er vigtige for klienten. Vi vil ikke ende i en situation, hvor vi må sende åbenbare vindersager hjem, fordi det bliver for dyrt. Derfor skal området fastholdes. Det kræver til gengæld, at vi accepterer mere summariske spilleregler end i de større sager.

Det nuværende system minimerer muligvis risikoen for fejl og garanterer dermed retssikkerheden i alle ender og kanter. Men ligesom guld kan også retssikkerhed købes for dyrt. Reformforslaget er den medicin, der kan kurere sygdommen. Man må derfor håbe, at regering og folketing griber den historiske mulighed for at komme de nødlidende patienter til undsætning.


Læs forslaget (pdf 24 kb)