Advokaten 12 Skattesystemet i morgen

Print Print
10-12-2003

Af advokat Poul Bostrup (H), Birkerød   
Artiklen er baseret på et indlæg holdt på Skat­teschefforeningens årsmøde den 11. september 2003 i Odense.

Strukturkommissionen forventes ved årsskiftet at afgive en redegørelse vedrørende opgave­forde­lingen mellem stat, kommuner og amtskommuner. Strukturkommissionens arbejde vil også få be­tydning for skatteområdet.  
Skatteministeriet har til brug for strukturkom­missionen udarbejdet en sektoranalyse, hvori beskrives flere modeller for fremtidens struk­tur på skatteområdet med hensyn til opgavefor­delingen mellem stat, kommuner og amtskommu­ner.

Tendenser i udviklingen
Strukturen i skattesystemet har været disku­teret i flere år og der er løbende sket æn­drin­ger heri.

Som hovedregel kan man efter min opfattelse konstatere 3 tenden­ser i udvik­lingen vedrørende strukturen på skatteom­rådet, nemlig

  • en øget statslig opgavevaretagelse,
  • lo­kalkendskab og det læge element i opgave­varetagel­sen ned­to­nes,
  • der anvendes stadig større enheder i opgave­varetagelsen.    

Fordeling mellem stat og kommuner
Udviklingen har de seneste år ikke været helt entydig med hensyn til opgaveforde­lingen, idet selskabsligningen i 1997 blev lagt ind under staten, medens der i 2003 er ved­taget regler om bindende ligningssvar, der afgives af kommuner­ne, og som i et vist omfang skal erstatte bin­dende forhåndsbesked, der afgives af Lig­nings­rådet, der er statsligt.

Udviklingen må dog nok anses for at gå i ret­ning af øget stats­lig opgavevaretagelse. Dette sker samtidig med, at der sker væsentlige ned­skærin­ger i personalet i den sta­ts­lige skatteadmini­stration.

Det lokale skøn og det læge element i skattesy­stemet
Ind­førelsen og an­vendelsen af syn og skøn i Landsskatteretssager viser, at udvik­lingen går væk fra at betone det lokale skøn og i dette tilfælde erstatte det med skønnet fra en bran­chekyndig.

Skatteankenævnene består af lokalpo­litikere, og afskaffelse af ankenævnsbehandling i klagebe­hand­lingen for selskaber, viser en ud­vikling, hvor det læge element i skattesystemet også er på vej væk.
Det er næppe urealistisk at fore­stille sig at ankenævnene i en ny struktur også fjernes for klagesager for personer og dermed helt forsvin­der.

Ankenævnsmedlemmerne har uden tvivl haft en van­skelig rolle, idet man ved at lægge vægt på ensartet og kor­rekt prak­sis kræver, at anke­nævnsmedlemmer skal være superjuri­ster – hvil­ket de ikke er – og lægger mindre vægt på med­lemmernes lokalkendskab og rimlig­hedsbe­tragtninger. 

Der er dog næppe tvivl om, at mange ankenævn har udført en væsentlig funktion ved at anse sig for at være retssikkerhedsmæssige vagth­unde i forhold til skatte­for­valtningerne og har søgt at holde forvalt­nin­gerne på den rette vej.

An­kenævnene har endvidere i vidt omfang – efter den debat, der foregik for flere år siden – fastslået deres uafhængighed af forvaltningen.
Det er således væsentligt, at det sikres, at denne kontrolfunk­tion også udøves i et frem­tidigt system uden ankenævn.    

Større enheder fremmer fagligheden
Der er i de sidste 30 år sket en udvikling, hvor udførelsen af opgaver koncen­treres i stør­re enheder.

Disse enheder må generelt have bedre muligheder for at kunne leve op til kra­vene til retssik­kerhed end mange små lokale enheder. Dette skyldes blandet andet, at de større en­heder får flere sager af samme art og derved et bredere erfaringsgrundlag, ligesom fagligheden kan styr­kes i et sådant miljø.   

Herved betones kravene til faglighed højere end lokalkendskab, og hensynene til fysisk nærhed overfor borgere og virksomheder.
Specielt in­den for skatteretten, der er blevet til en meget vanskelig juridisk disciplin, må kravene til faglighed efter min opfattelse veje tungere end disse hensyn.

Umiddelbart må udviklingen med de større en­heder og de seneste ændringer af skattestyrel­sesloven, der giver mulighed for fælles lig­ningscentre og ankenævnssekretariater, således betragtes som positive ud fra et retsikker­heds­synspunkt.                                                                                                 Udviklingen med de større enheder ses også i den pr. 1. juli 2002 etablerede nye regionale struk­tur i ToldSkat, hvor de nuværende regioner samles i 8 områder. 

De fælles ligningscentre og ankenævnssekre­tari­ater kan dog få en kort historie, såfremt der som følge af strukturkommissionens arbejde, sker sådanne ændringer, at ligningen ikke læn­gere bliver kommunal og ankenævnene afskaffes. Det vil formentlig være hensigtsmæssigt, hvis det var muligt at indhøste erfaringer med disse sam­arbejder inden strukturen blev lagt om på ny.  

I alle de modeller, der er beskrevet i Skatte­ministeriets sektoranalyse til strukturkommi­sionen, forudsættes anvendelse af større en­heder.

En mulig kommende struktur
Jeg vil på baggrund af den beskrevne udvikling gætte på, at den kommende struktur vil være en rent stats­lig opgave, hvor den nødven­dige bor­gerkon­takt vil blive udført af kommu­nale servi­cebu­tikker.  
Jeg finder, at en sådan struktur i rimeligt omfang vil tilgodese hensynene til ensartet­hed, fag­lighed mv.